Det kræver sin mand at arbejde i Danmark første klimakommune.

Det ved Michael Vinther Thomsen, der er ansat som teknisk servicemedarbejder. Han har sammen med tre kolleger gennemført en 70 uger lang efteruddannelse som tværfaglig energioperatør på Techcollege i Aalborg.

Med uddannelsen har Michael Vinther Thomsen fået stor viden om belysning, ventilation og varme - viden, der gør, at han kan være med til at finde de fremtidige energiløsninger, der skal sikre, at Frederikshavns Kommune når målet om at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi inden udgangen af 2030.

LED-pærer sparer penge

Kommunen har allerede fået gavn af Michaels uddannelse, fortæller hans chef, serviceleder i Frederikshavns Kommune, Preben Holm.

- Michael har været ideskaber på at få alt belysning i kælderetagen på Frederikshavn Rådhus skiftet ud til LED-belysning. Det var den viden, han fik gennem uddannelsen, siger Preben Holm, der er chef for kommunes 34 teknisk-servicemedarbejdere.

LED-pærer er lidt dyrere i indkøb end eksempelvis lysstofrør, men de har en brændetid, der er meget længere og et lavere energiforbrug.

- Når der så er 20 lysstofrør i kælderen har investeringen tjent sig hjem i løbet af halvandet år, siger Michael Vinther Thomsen, der er uddannet elektriker.

Også ny viden om fjernvarmeoptimering kan snart aflæses på bundlinjen.

- Jeg kigger altid lige ind i fjernvarmeanlægget og ser, om alt er i orden. I en børnehave var det vand, vi sendte tilbage til fjernvarmeværket lige så varmt som det, vi fik ind. Det viste sig, at en føler i ventilationsanlægget var gået i stykker, siger Michael Vinther Thomsen. 

Rullende kontor

Frederikshavn Kommune formåede sidste år at reducere CO2-udledningen med 15 procent eller fem gange så meget som det årlige mål, der blev sat i 2007, da kommunen som den første blev såkaldt Klimakommune.

For Poul Rask, projektchef for Energibyen, er succesen grundlagt på "mange bække små".

- Vi har 32 indsatser i gang lige nu. Vi inddrager boligejere, vi inddrager private virksomheder og rigtig mange brancher i håbet om, at der ligger vækst og fremtidige arbejdspladser i den grønne omstilling, siger han.

Energibyens opgave er at facilitere og koordinere projekter, som medvirker til at skabe grøn vækst og lokale job i energisektoren. Og faktisk er Energibyen nærmere et "rullende kontor" end en egentlig by, fortæller Poul Rask.

- Vi kører ud i boligkvartererne i en ombygget arbejdsvogn. Så kommer boligejerne til os og får gode råd om energirenovering, siger han.  

Skraldevogne på biogas

Blandt initiativerne fra Energibyen er satsningen på biogas som miljøvenligt brændstof.

Danmarks første regionale busrute på biogas kører allerede mellem Frederikshavn og Aalborg, en biotankstation er opsat i Frederikshavn, og kommunen har for nylig indkøbt tre biogas-varebiler, der anvendes af de tekniske medarbejdere, når de skal løse opgaver på kommunens bygninger.

Endnu er kommunen ikke selvforsynende med biogas, men det er blot et spørgsmål om tid, mener Poul Rask.

- Til den tid vil de lokale landmænd også bidrage til den grønne omstilling, siger han.

Også byens skrald bliver hentet i miljøvenlige skraldebiler. Selvom kommunen benytter et privat skraldefirma, er det skrevet ind i kontrakten, at vognene skal køre på biogas, siger Poul Rask.

Solceller i undervisningen                    

Lærere og pædagoger på de kommunale skoler inddrages ligeledes i energiarbejdet.

Mange kommunale bygninger har fået solceller på taget. Det gælder også en nyopført skole. Den strøm, som produceres af skolens solcelleanlæg, bliver vist på info-skærme placeret indenfor på skolen.

- Det betyder, at produktionen af solenergi kan bruges aktivt i skoleundervisningen, siger Bo Niebuhr, der er chef for kommunens ejendomme.

Samtidig har Frederikshavn Kommune indført en såkaldt incitamentsmodel, der betyder, at skolerne får halvdelen af det overskud udbetalt, som opnås ved at bruge mindre energi og vand end forventet.

Det har fået elever og ansatte til eksempelvis at slukke for radiatorerne, når de åbner vinduer - hvis man skal tro den seneste opgørelse. Den viser nemlig, at syv ud af otte skoler og institutioner står til at få penge tilbage, fordi de har haft et lavere forbrug end forventet.

Bankansatte på kursus

Bankansatte er en anden og måske lidt mere overraskende målgruppe for kommunens energiarbejde. Byens grønne boligejere - og ca 300 håndværksvirksomheder - er afhængige af, at bankerne er rundhåndede med lån til miljøforbedringer.

Derfor har over 100 bankansatte fra otte banker været på kursus.

- Det var min kollega Bahram Dehghan, der afholdt kurset, som betyder, at de bankansatte ved, hvad det drejer sig om, når folk kommer og vil have et energirenoveringslån. Det har været et helt unikt samarbejde, siger Poul Rask fra Energibyen.

Almennyttige boligselskaber er en andet spiller i energi-samarbejdet. Et boligselskab er blevet så hug på den grønne tanke, at det vil nedsætte energiforbruget med hele 75 procent i den eksisterende boligmasse.

Det gør de bl.a. ved at installere såkaldte smileypaneler i boligerne, en digital monitor, der viser det daglige el-, varme- og vandforbrug.

- Vi besøgte en ældre dame, der takket være den daglige aflæsning opdagede, at varmeforbruget en dag gik helt bananas. Hun kontaktede viceværten og det viste sig, at der var røget en ventil i radiatoren. Det ville hun ellers ikke have opdaget før den årlige aflæsning, siger Poul Rask.

Ambassadør for grøn viden

Han ser et stort potentiale i samarbejdet med private boligselskaber f.eks. i forhold til eksportfremstød for lokale virksomheder.

- Til november tager Frederikshavn Boligforening med til et eksportfremstød i Paris. Det, boligselskabet kan, er at sparke døren op for de danske virksomheder, fordi de ikke skal sælge noget. De kan vise, hvordan tingene fungerer for dem, siger Poul Rask. 

Selvom Frederikshavn Kommune idag er godt 33 procent selvforsynende med energi - og vejen til de 100 procent synes lang og sej - er Poul Rask Nielsen optimist. 

- Det vigtigste er, at vi anvender lokale ressourcer og skaber job, og at de ting, vi laver, kan drives på kommerciel basis, så det også er bæredygtigt økonomisk, siger han.

For teknisk servicemedarbejder, Michael Vinther Thomsen, er den grønne tankegang blevet en livsstil.

- Det er rigtig skønt, at vi alle har fokus på energien og ikke bare fråser med den. Når jeg er ude, gør jeg altid vores forbrugere opmærksom på, hvor de kan spare på lyset eller varmen. På den måde er jeg ambassadør for min viden.

Foto: Tom Jensen