fælles ejendomsdrift

Fælles ejendomsdrift er et vilkår – nu skal fordele og ulemper belyses

I flere og flere kommuner indføres der fælles ejendomsdrift. Et nyt Fremfærd-projekt sætter fokus på fælles ejendomsdrift og forsøger at afdække de forskellige løsninger, der for alle parter giver det bedste resultat.

Af Irene Aya Schou 03/04/2017
Fremfærd

Der kan opnås stordriftsfordele, hvis den fælles ejendomsdrift tænkes godt igennem og iværksættes på rette tid. Der er dog samtidig en risiko for at miste sammenhæng til institutionens kerneopgave i form af f.eks. den gode læring i skolen eller det gode ældreliv på plejecentret.

Det er ét af dilemmaerne ved fælles ejendomsdrift, som flere og flere kommuner indfører i disse år. Modellen med en skole/én pedel er på retur. I stedet slås enheder sammen til større ejendomscentre, hvor medarbejderne samles og hvorfra opgaverne fordeles mere centralt.

Fælles ejendomsdrift er et vilkår

- Fælles ejendomsdrift og arbejdet med en strategisk tilgang til ejendomsporteføljen er blevet et vilkår i næsten alle kommuner dels på grund af økonomi og dels fordi ejendomsdrift bliver en mere og mere specialiseret opgave. Men det er ikke lige meget, hvordan man gør det. Det skal gøres på den rigtige måde i det rigtige tempo, siger projektleder fra KL, Kristoffer Slottved.

Sammen med Jeanette Bossen fra FOA er han projektleder for partsprojektet ”Fælles ejendomsdrift”, der frem mod sommeren 2018 vil arbejde på at afdække den eksisterende viden på området og opstille kriterier for god ejendomsdrift.

- For os handler det ikke om mursten og kroner og øre. For os handler det om medarbejdere og brugere. Om at medarbejderne kan bevare den tværfaglighed og det kompetencefelt, der er opbygget i institutionerne og føle, at de stadig bidrager til kerneopgaven, siger projektleder Jeanette Bossen fra FOA.

Fagfaglighed versus lokalkendskab

Erfaringerne fra kommuner, som har indført fælles ejendomsdrift, viser, at der er både er fordele og ulemper.

For medarbejderne kan fælles ejendomsdrift føre til en oplevelse af større faglig identitet, bedre mulighed for faglig sparring og mere vægt på kompetenceudvikling. Men der kan omvendt også opleves et tab af tilhørsforhold og ejerskab til institutionens kerneopgave.

- Dilemmaet består i, at man opnår en stor fagfaglighed og nye faglige fællesskaber, men man mister lokalkendskabet, kontakten til dem, man i virkeligheden er der for nemlig borgerne og brugerne, og kendskabet til det, de andre faggrupper tænker og gør, siger Jeanette Bossen.

Styrken i projektet er at få dilemmaerne frem i lyset, siger Kristoffer Slottved.

- Fælles ejendomsdrift er ikke bare noget, man gør. Der er omkostninger forbundet med det. Derfor skal man kunne træffe sin beslutning på et oplyst grundlag. Fagfagligheden må aldrig blive så stærk, at vi som medarbejdere og ledere glemmer, hvorfor vi er her. Kulturen skal være, at selvom jeg lige har vasket gulvet, er det fedt, at det bliver beskidt fem minutter efter, for det viser, at hallen bliver brugt, siger han.

Modeller til inspiration

Efter planen skal udvalgte kommuner deltage i projektet og være med til at udarbejde modeller for fælles ejendomsdrift, der tilgodeser faggruppers faglighed, tværfaglighed og udførelse af kerneopgaven tæt på borgeren.

Modellerne udarbejdes i samarbejde med ledelsen, medarbejderne, brugerne, borgerne og kommunens institutioner evt. på en større workshop.

LÆS OGSÅ: Fælles ejendomsdrift er langt sejt træk: Nu begynder det at give mening

Projektleder i KL, Kristoffer Slottved, håber, at indsatsen kan blive så konkret, at kommunerne kan bruge modellen direkte.

- Jeg kører et netværk for kommunal ejendomsadministration og kan høre fra kommunerne, at det er rigtig svært. Det handler ikke bare om at flytte rundt på mursten. Det handler om mennesker. Men samtidig er fælles ejendomsdrift et område, der ikke er til at komme udenom, siger han.

Projektet ventes afsluttet i sommeren 2018. Der vil løbende komme artikler fra projektet her på vpt.dk.

Om projektet Fælles ejendomsdrift

Projektet har til formål at belyse tre centrale elementer omkring fælles ejendomsdrift:

  • Hvilken viden og hvilke erfaringer er der foreløbig skabt i forhold til fælles ejendomsdrift? Herunder fordele og ulemper
  • Hvordan sikres både en faglighed i faget og en tværfaglighed med andre faggrupper hos de arbejdspladser, som har indført fælles ejendomsdrift?
  • Hvordan sikres det på disse arbejdspladser, at det tekniske servicepersonale (herunder ledelse) fortsat spiller en aktiv rolle i arbejdet med kerneopgaven med borgeren i centrum?

 

Målgruppe og deltagere

  • Målgruppen er kommunale medarbejdere, der har en direkte kontakt med borgerne i forbindelse med anvendelse af kommunale institutioner og faciliteter. Det drejer sig bl.a. om følgende medarbejdere: Tekniske serviceledere og servicemedarbejdere på plejecentre, idrætsanlæg/-haller, rådhuse, administrationsbygninger, børnehaver, skoler og andre offentlige institutioner med teknisk servicepersonale.
  • Målgruppen vil indgå i selve udførelsen af projektet i forskellige faser. Brugerne vil indgå i indsamlingen af viden om praksis. Projektets forskellige faser er beskrevet nedenfor.

Projektets succeskriterier

  • At der bliver en højere grad af synlighed af, hvordan de arbejdsopgaver, faggrupperne udfører, spiller ind i kerneopgaven med borgerne/brugerne i centrum.
  • At faggrupperne selv bliver opmærksomme på, hvordan deres arbejdsopgaver og centrale og/eller decentrale forankring har betydning for borgerne/brugerne i hverdagen.
  • At der udvikles en model for, hvordan tværfaglighed og bidrag til selve kerneopgaven kan bibeholdes ved fælles ejendomsdrift.
Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Læs mere om Fremfærd Bruger her