Anette Thrige Nielsen

Sygeplejerske om samdrift: Lige nu siger vi godmorgen, når vi møder hinanden på gangen

Hvad betyder det, når man placerer en række kommunale og regionale funktioner under samme tag på det lokale sygehus og skaber optimale rammer for samarbejde på tværs af både fag- og sektorgrænser? Mød hjemmesygeplejerske Anette Thrige Nielsen, der arbejder på sygeplejeklinikken på det gamle Tønder Sygehus.

Af Irene Aya Schou 20/03/2019

- Det interessante er, om vi kan finde snitfladerne, der hvor det giver mening. Lige nu er det lidt svært at se de fælles opgaver, fordi vi som hjemmesygeplejersker arbejder på det kroniske felt, mens behandlersygeplejerskerne arbejder med akutskader. Men kan vi finde snitfladerne, kan det blive rigtig interessant.

Anette Thrige Nielsen er hjemmesygeplejerske i Tønder Kommune og forhåbningsfuld, når det gælder det spirende samarbejde mellem kommune og region på sundhedsområdet - et samarbejde, der går under navnet Samdrift Tønder og som betyder, at region og kommune har fælles drift af en række funktioner på sygehuset.

Fra morgenhilsen til samarbejde om borgere

Hun arbejder på én af kommunens fem sygeplejeklinikker, en klinik der sidste år flyttede ind på det tidligere Tønder Sygehus, nu Sygehus Sønderjylland Tønder. Derved er sygeplejeklinikken fysisk placeret ved siden af skadeklinikken på hospitalets stueniveau. 

Ideen er, at sygeplejeklinikken skal samarbejde med den regionale skadeklinik, der fungerer som akutmodtagelse og yder hjælp til mindre alvorlige skader, men indtil videre er det småt med snitfladerne.

- Lige nu siger vi godmorgen til kollegerne fra skadeklinikken, når vi møder hinanden på gangen, men på sigt skal det samarbejde selvfølgelig øges. Det handler om at finde de rigtige borgere at samarbejde om. Det kan handle om medicindosering på stabile borgere, sårbehandling og andre ting, siger Anette Thrige Nielsen. 

Korttidscenter flytter ind på sygehuset

Også på et andet punkt håber Tønder Kommune, at fysisk nærhed kan skabe mere sammenhængende borgerforløb og øget samarbejde mellem faggrupper.  

I begyndelsen af 2020 flytter kommunens akutpladser, det såkaldte korttidscenter, ind på Tønder Sygehus med 11 sengepladser.

Pladserne er midlertidige og skal bruges til at forebygge genindlæggelser - eksempelvis hvis en patient ikke behøver indlæggelse på et hospital, men omvendt ikke har det godt nok til at komme hjem. Pladserne kan også bruges til rehabilitering efter en indlæggelse.

Korttidscentrets faste personale består af social- og sundhedsassistenter, og centret placeres rent fysisk på hospitalets 1. sal tæt på regionens medicinske daghospital, hvor tidligere sengestuer, operationsrum, hvilerum og kontorer, bliver renoveret. Daghospitalet har åbent fra 8 morgen til 20 aften og tilbyder bl.a. borgere gastroskopi og andre undersøgelser.

- Endnu ved vi ikke, hvad vi får ud af at flytte korttidscentret ind på sygehuset, men vi tænker, at fysisk nærhed giver mulighed for relationel koordinering, som giver mulighed for bedre borgerforløb, siger Aase Koch, der er afdelingschef for Pleje og Omsorg i Tønder Kommune.

Borgere slipper for dagsrejse med tog og bus

Under alle omstændigheder er den nye samarbejdsaftale med regionen én måde at udvide rammerne for de kommunale sundhedsløsninger og strække det nære sundhedsvæsen tættere ud på borgerne, forklarer Henrik Schou, der er direktør for Børn og Skole, Pleje og Omsorg i Tønder Kommune.     

- Det betyder, at borgerne skal køre en kortere vej for at få hjælp. Uden sygehuset i Tønder ville borgere fra den vestlige del af kommune fx. Rømø være henvist til sygehusene i Aabenraa, Kolding eller Esbjerg, hvilket kan tage en dagsrejse, hvis man skal med offentlig transport, siger han.

Samtlige sygeplejersker på 'føl-dag'

På sigt er det tanken, at korttidscentret og daghospitalet smelter sammen til én enhed, og at der etableres opgavefællesskab for sygeplejeklinikken og skadeklinikken, så man kan hjælpe hinanden på tværs.

For at hjælpe processen i gang og skabe viden på tværs, har alle kommunens 80 sygeplejersker samt nogle social- og sundhedsassistenter været på en såkaldt 'føl-dag' på det medicinske daghospital. 

- Omvendt har sygeplejerskerne fra det medicinske daghospital også været ude i kommunen og følge hjemmesygeplejerskernes arbejdsdag. Det gør vi for at skabe ejerskab og blive klogere på, hvad medarbejderne ser af muligheder, siger Bjarke Jørgensen, der er fælleskoordinator for Samdrift Tønder.

For sygeplejerske Anette Thrige Nielsen giver praktikker og føl-ordninger som disse kendskab til hinanden på tværs, hvilket på sigt kan vise sig værdifuldt fx for at undgå genindlæggelser.

- Kendskab giver venskab. Det bliver nemmere at tage kontakten til hinanden og lige få et råd eller stille et spørgsmål, når man kender hinanden. Det skal man ikke underkende værdien i, siger hun. 

Mange benspænd i samarbejdet

For Tønder Kommune skal føl-ordninger i første omgang give svar på, om der er de rigtige tilbud i region og kommune, eller om der fx er funktioner på sygehusets dagcenter, som med fordel kan varetages i kommunalt regi.

- Måske kan man sikre mere hensigtsmæssige forløb. Det handler jo om at finde de rigtige patienter til de rigtige tilbud, siger Aase Koch.

Der er dog mange formelle benspænd i det nye spirende samarbejde mellem region og kommune. Som lovgivningen er nu, må kommunalt ansatte sygeplejersker på sygeplejeklinikken ikke udføre det arbejde, der hører under den regionale skadeklinik og omvendt. Samtidig gør loven om datasikkerhed det svært at overføre data på tværs af sektorer. 

Disse udfordringer håber Tønder Kommune dog at få adresseret på en fælles workshop i marts, hvor ledere og medarbejdere fra både kommune og region deltager, forklarer Aase Koch.

-  På workshoppen vil vi stille spørgsmålet: 'Hvis vi kan drømme, hvad skal vi så gøre? Hvis vi ser bort fra datasikkerhedslov og kommunal fuldmagt og andre begrænsninger: Hvad kunne vi så godt tænke os?' Det håber vi at få nogle konkrete ideer på og dernæst gå baglæns og sige: 'Hvis det skal realiseres, hvad skal der så til?', siger hun.

Samdrift giver mulighed for rekruttering

For Tønder Kommune giver samarbejdet med regionen andre fordele, bl.a. er det nemmere at rekruttere praktiserende læger og højtspecialiserede sygeplejersker, fordi det er blevet mere attraktivt at være i den samlede organisation.

- I en større organisation er der flere muligheder, fx kan sygeplejerskerne i højere grad få lov at arbejde med det, der er deres specialisering. Så det er blevet nemmere, men stadig ikke problemfrit at rekruttere, siger direktør Henrik Schou.

For sygeplejerske Anette Trige Nielsen er det spændende at være med i en proces, der forhåbentlig på sigt kan vise nye måder at samarbejde og samdrifte på.

- Det hele udspringer af, at vi gerne vil beholde det lille nære sygehus, og jeg tror især meget på samdrift mellem medicinsk dagcenter og korttidscentret. Men igen er vi helt afhængige af, at der kommer ny lovgivning på området, og om vi kan finde den delmængde at opgave, vi kan løse i fællesskab, siger hun.  

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om Samdrift Tønder
  • Region Syddanmark og Tønder Kommune har en fælles vision om nærhed og sammenhæng gennem samdrift. Målet er, borgere og patienter skal opleve mere nære- og sammenhængende pleje- og behandlingsforløb.
  • Konkret betyder samdrift, at der er et tæt samarbejde mellem skadeklinik (sygehus) og sygeplejeklinik (kommune) og mellem korttidsklinik (kommunal døgnfunktion) og sygehusets daghospital på det lokale sygehus i Tønder.
  • For at styrke de fælles visioner er der ansat en fælles koordinater, der skal fungere som brobygger mellem kommune og sygehus. Desuden er der nedsat et koordinerende lederforum, en administrativ styregruppe og en politisk styregruppe for at styrke de fælles visioner.