Kræft, KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme er der en del danskere, der lider af, og i de fleste tilfælde bliver det opdaget og behandlet. Men hos borgere med psykiske sygdomme kan det være sværere at opdage symptomerne på de fysiske sygdomme, og mange ender med at dø for tidligt.

Derfor har et projekt under Fremfærd Særlige Behov udviklet og afprøvet et værktøj, der skal gøre det lettere at opspore fysiske sygdomme i socialpsykiatrien. Men hvordan bliver sådan et værktøj så afprøvet og implementeret i praksis? Udviklingskonsulent og underviser Glennie Grønne fortæller om det læringsforløb, personalet på tre bosteder har været igennem. Medarbejder, leder, og to borgere fra bostedet Sukkertoppen i Vejle fortæller også om deres oplevelse af læringsforløbet. Målet er, at værktøjet gennem dette forløb bliver kvalificeret, så det senere kan udbredes til flere steder i socialpsykiatrien.

I projektet ”Tidlig opsporing af kroniske sygdomme i socialpsykiatrien” arbejder medarbejdere, ledere og borgere med et hjul som en slags huskeredskab, når de skal opspore symptomerne på fysiske sygdomme hos borgerne. Hjulet er udviklet af projektlederne, og de er inspirerede af et lignende hjul, der har været brugt i ældreplejen.

- Vi lod os inspirere af de erfaringer, der er på ældreområdet i forhold til at bruge opsporingsværktøjer. Vi indkaldte til en udviklingsworkshop med kommuner og andre interessenter, og med input herfra besluttede vi at udvikle et 'opsporingshjul'. På tre såkaldte læringscaféer har alle arbejdet med udfordringer og løsninger i forhold til at arbejde med hjulet som redskab i hverdagen. Borgerne har også selv været involveret i processen, så de også kan blive bedre til at være opmærksomme på tegnene fra egen krop, siger projektlederne Eva Burchard, KL, og Ulla Garbøl, ETF.

Ned i hullet og op igen – overblik over læringsforløbet

Udviklingskonsulent og underviser Glennie Grønne har været facilitator på de tre læringscaféer på hvert botilbud, og hun fortæller overordnet om læringsforløbet, at det er præget af, at løsningerne først skal findes på det tredje møde, og derfor kan især andet møde være tungt at komme igennem.

- Hele forløbet handler om, at få arbejdet med opsporingen af de kroniske sygdomme systematiseret. Personalet kan jo godt de her ting i forvejen, men det handler om at sætte det i system, så det bliver nemmere at arbejde med, siger Glennie Grønne.

Det første møde er med til at sætte rammen for det hele og sikre engagement fra alle sider.

- På første læringscafé arbejder vi med meningsfuldheden i at bruge hjulet. Hvorfor skal vi kigge på det, der har med kroppen at gøre, når det er det psykiske, der er omdrejningspunktet for borgerne? Vi ved, at hvis det skal gøre en forskel, så skal medarbejderne kunne se meningen med det, de gør. Hvis det ikke giver mening, så bliver vi bare ved med at gøre det, vi plejer, siger Glennie Grønne.

Mellem læringscafé et og to får deltagerne en hjemmeopgave, der går ud på, at de skal finde alle de udfordringer, der er ved at arbejde med hjulet. Alle er parret med en kollega, som de kan lave hjemmeopgaven sammen med.

- Til anden læringscafe samler vi udfordringerne sammen, og mange ser faktisk de samme udfordringer. Udfordringerne kunne være, at der ikke er noget sted at skrive ned, hvad der er snakket med borgeren om, eller at de ikke forstår de ord, der står på hjulet, siger Glennie Grønne og fortsætter:

- På denne læringscafé, taler vi om alt det, der ikke virker, og vi må ikke finde løsningerne allerede nu, det gemmer vi til næste gang.

Mellem anden og tredje læringscafé er der igen en hjemmeopgave, der handler om at finde løsningerne på alle de udfordringer, der blev gennemgået på læringscafé to.

- De kommer med løsninger på udfordringerne. Det kan f.eks. være et forslag til, hvilke ord der skal bruges på hjulet i stedet for de nuværende. På tredje læringscafé har de optur, for der bliver fundet løsninger, og der bliver lavet en strategi for, hvordan det kan blive implementeret i hverdagen, siger Glennie Grønne.

Hjulet skal på baggrund af evalueringen videreudvikles, så det i sidste ende kan implementeres på socialpsykiatriske botilbud

LÆS OGSÅ: Pilotprojekt hjælper med at opspore kroniske sygdomme i psykiatrien

Reaktioner fra Sukkertoppen – et botilbud i Vejle:

Om hjulet:

- Vi er jo praktikere, så at der er et hjul, og vi har noget at have i hænderne, det er meget mere anvendeligt end, hvis det kom på et stykke papir, der kunne blive væk mellem alle de andre papirer, siger sygeplejerske Vibeke Therkelsen

- Det vil være oplagt at bruge hjulet til opfølgningsmøder, hvor man skal huske på nogle ting, der skal snakkes om. Det er godt med et værktøj, man lige kan vende tilbage til, siger leder Charlotte Holmen.

Om læringsforløbet:

- Vi fik nogle gode drøftelser ud af læringscafeerne. Også fordi der også var borgere med. I forhold til processen var vi lidt forvirrede til at begynde med, for vi er meget løsningsorienterede, og det må vi ikke være i denne her proces. Så det skulle vi også lige forholde os til. Vi skulle finde ud af, hvad der ikke virker før, vi kunne finde ud af, hvad der virker. Det var en anden måde at arbejde på, end vi er vant til, og det er godt at prøve noget andet, siger sygeplejerske Vibeke Therkelsen.

- Det var en anden måde at arbejde på, vi er jo vant til at arbejde i processer, men det her var på en anden måde. Der var også det aspekt, at der kom en udefra, og vi følte måske lidt, at der blev stillet spørgsmålstegn ved, om vi gør det her, og om vi gør det rigtige. Der kom også lidt faglig stolthed indover, for vi synes jo, at vi gør mange af tingene, men man kan altid have brug for et ekstra fokus på det, siger leder Charlotte Holmen.

- Jeg er glad for, at vi blev inddraget, og jeg synes, at det har været rart at være med til at have en indflydelse på det, der sker. Man blev lidt frustreret undervejs, men det blev godt igen til sidst, hvor det hele gav mening, siger beboer Lisette.

- Jeg synes, det er rart, at der kommer fokus på, at selvom man har en psykisk sygdom, så kan man også godt have en fysisk sygdom. Nogle af de ting, kan man jo godt have uden at have en fysisk sygdom, siger beboer Nina.