Pia sagsbehandler ved køkkenbordet

Pia sagsbehandler ved køkkenbordet

For borgere, der lever på kanten af samfundet, skal løsningerne ofte findes et helt andet sted end i de sædvanlige systemer. Det ved Pia og hendes kolleger i Social- og Psykiatriafdelingen mere om end de fleste.

Af Personaleweb 13/01/2015

- Jeg plejer at sige, at jeg har fået lov til at leve med i folks liv.

Ordene er Pia Laursen Tøttenborgs. Hun er socialformidler i Rødovre Kommunes Social- og Psykiatriafdeling og arbejder med pensions- og førtidspensionsområdet.

En del af Pias tid går med kontakt til borgere, der på den ene eller anden måde befinder sig på kanten af samfundet. Misbrugere, alkoholikere, alvorligt syge og ensomme. Andre borgere ringer ind om helt praktiske ting som bestilling af taxa på kommunens regning, når de skal til lægen, eller fordi de trænger til at tale med nogen efter en ægtefælles død.

- Især arbejdet med de mest udsatte kræver, at jeg kan rumme dem og accepterer præmisserne for deres liv. Det er okay med mig, at de råber af mig, når de er frustrerede, og at de kommer for sent eller slet ikke dukker op til en aftale, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nye roller til medarbejderne i Rødovre Kommune

Bistand til værdighed

Et af de liv, Pia lever med i, er Tonny Zornig Andersens. Han er førtidspensionist og misbruger og har mere end én gang oplevet at blive smidt ud af en lejlighed, fordi han ikke havde betalt huslejen, eller kigget ind i et gabende tomt køleskab, fordi alle pengene var brugt på hash og øl.

De tider er forbi. Sammen har Tonny og Pia fået sat finanserne i system. Alle regninger bliver automatisk betalt, dagligvarerne bliver leveret efter aftale med SuperBest, og der er sat penge af til en opsparing hver måned. Det er også Pia, der går med Tonny ud og køber nyt tøj, når han trænger, og hun er med til undersøgelser på hospitalet, som han ellers ville risikere at udeblive fra.

- Tonny er et godt eksempel på, at mit job ikke bare er sagsbehandling i traditionel forstand, men i langt højere grad er et samarbejde mellem to mennesker – borgeren og mig, siger Pia.

Lisbeth Zornig Andersen, Tonnys lillesøster, fortæller, at Pia og Tonnys arbejde tydeligt har gjort en forskel, når Tonny om lidt bliver bedstefar og kan give sin datter og det kommende barnebarn en gave for 5.000 opsparede kroner.

- Det betyder enormt meget for ham, at det er lykkedes ham at spare op til en fin gave, ligesom alle andre kommende bedstefædre gerne vil, siger Lisbeth og forklarer, at Pia på mange måder udfylder en rolle, som hun ikke selv synes, hun kan påtage sig.

- Hvis det var mig, der skulle gå ind og hjælpe med at styre Tonnys økonomi, så ville det ikke på samme måde være et ligeværdigt forhold, hvor jeg er lillesøster og han er storebror, siger hun.

Hjemmebesøg og telefonaftaler

- Jeg er ikke optaget af, at tingene er helt regelrette og efter bogen. Hvis der ikke er en god løsning inden for det sædvanlige system,
så leder jeg efter den et andet sted, siger Pia.

Derfor tager hun også gerne et møde med en borger hen over et par madder ved køkkenbordet hjemme hos dem selv i stedet for på hendes kontor. Så glider samtalen tit lidt lettere.

- Det er også en del af mit job, selvom det ikke lige foregår bag et skrivebord, forklarer hun.

I jagten på de gode løsninger trækker Pia både på sine kolleger, sin ledelse og på det store netværk, hun gennem årene har opbygget i kommunen.

- Tit handler det om at ringe lidt rundt. Det kan være til en boligforening, hvis en borger står uden hjem, et frivilligt tilbud til ensomme eller til et andet kontor i forvaltningen, der skal arrangere hjemmehjælp. Det gælder om at finde nogle løsninger sammen med borgeren og andre, der kan holde i det lange løb, siger hun.

Eksempelvis har Pia hjulpet en kvinde med fremskreden sclerose og begrænset socialt netværk til at få del i kommunens ledsagerordning. Egentlig skulle kvinden selv søge efter en ledsager, men hun havde svært ved at overskue den opgave. Derfor ringede Pia til et værksted for ledige, hvor en kvinde, der brænder for socialt arbejde, var i aktivering. De to kvinder blev et match, og ledsagerordningen kom på plads.

Kreativ orden i kaos

At finde de gode løsninger er ikke altid let, og det sker da, at Pia bander over systemet, når hun synes, der er for mange led i en sagsbehandling.

- Omvendt har jeg det ikke sådan, at jeg synes, vi skal afskaffe alle systemer og regler og lade kaos råde. Systemet er garant for, at borgeren kan få hjælp til at forbedre sit liv – også selvom jeg ind i mellem kan synes, det arbejder for langsomt, siger hun.

Og måske er det egentlig lige der i balancen mellem orden og kaos, at Pia befinder sig bedst og de gode løsninger dukker op.

- Jeg tror, min hjerne er sådan indrettet, at jeg har det bedst med at tænke kreativt og lede efter alternative muligheder på den her måde, slutter hun.

Tonny Zornig Andersen har givet tilladelse til, at Pia og Lisbeth har fortalt hans historie.

Nye roller i Rødovre

Denne artikel er venligst udlånt af Rødovre Kommune. Kommunen er inspireret af tre nye medarbejderroller, som de er beskrevet i rapporten 'Medarbejder med vilje' udgivet af Mandag Morgen i foråret 2014.

Du kan læse om Rødovre kommunens projekt 'Velfærdsfornyelse - Nye roller og kompetencer' i artiklen Nye roller til medarbejderne i Rødovre.

Læs flere portrætter de kommende uger.

Medbyggeren

Fortællingen om Pias arbejde i Social- og Psykiatriafdelingen er et billede på Medbyggeren.

Medbyggeren tænker i fælles løsninger og ved, at de bedste løsninger tit findes uden for de sædvanlige rammer. Han/hun træder ud af de vante rammer og forsøger at forstå udfordringerne fra borgerens synspunkt.

Medbyggeren leder efter løsningerne i fællesskab med andre afdelinger i kommunen ligeså vel som organisationer og aktører i det omkringliggende samfund.

Medbyggeren tror ikke på nulfejlskulturer og er ikke bange for at træde ved siden af ind i mellem.