Vi skal vende det negative narrativ til en positiv fortælling om barnet.

Det er udgangspunktet for to døgninstitutioner, der har sat sig for at bryde den negative spiral, der ofte er omkring anbragte børn og unges skolegang.

I stedet for at samles om en negativ dagsorden, har to døgntilbud besluttet sig for at fremme den positive fortælling omkring barnet i samarbejdet med skolen. Det sker ved hjælp af et enkelt initiativ: Hver uge deler barn, døgntilbud og skole minimum én positiv historie med hinanden. Selvom det ofte kan være små dagligdagsting, er døgntilbuddenes erfaringer meget positive.

Jo mere vi italesætter de positive ting, jo mere får vi øje på dem, lyder det fra bostederne.

- Vi har set, at synet på den unge hos læreren ændres. I stedet for, at samtalen på lærerværelset handler om barnet, der ikke fungerer, fortæller læreren nu i stedet positive historier om ”Ej han fungerer faktisk”. Dette betyder, at hele lærergruppen får en positiv opmærksomhed på den unge, siger Anders Jonassen, teamleder for Center for Børn, Unge og Familier i Herning.

Interviews med børn og lærere

Center for Børn, Unge og Familier i Herning har sammen med 13 andre døgntilbud været med i projekt Styrket Indsats, der er støttet af Egmont Fonden.

Her har de igennem to år arbejdet på at forstå de unges tanker og hverdag og skabe nye fortællinger om de unge, da det ofte er her, problemet ligger i forhold til negative forventninger, der bliver selvforstærkende og ender med at blive en selvopfyldende profeti.

Efter interviews med både børn og lærere er det blevet tydeligt for døgntilbuddene, at det er nødvendigt at ændre på både det negative narrativ, der er omkring deres børn og unge og deres skolegang, og på deres eget samarbejde med skolen.

Positive historier giver selvtillid

Døgntilbuddenes indsats starter med, at kontaktpædagogen holder et indledende møde med den lærer, der er tættest på barnet i skolen, hvor man taler om samarbejdet samt forventninger og håb for det fremadrettede samarbejde.

Hvis skolen er åben over for det, aftales opfølgningsmøder samt en ugentlig opfølgning pr. telefon, mail eller forældreintra. Den ugentlige opfølgning består af, at læreren afleverer en positiv historie til barnets kontaktperson, som herefter genfortæller historien til barnet. Barnet skal ligeledes fortælle en positiv historie fra skolen til kontaktpersonen, som fortæller denne videre til læreren.

De positive historier og den kontinuerlige kontakt er med til at skabe et mere positivt fokus både på skolen og på barnets ressourcer. Det er samtidig en god indgangsvinkel til at få talt om nogle af de svære ting i skolen.

Snakkene om skolen er med til at sikre, at børnene føler sig set, hørt og forstået i forhold til deres skolegang, og det giver samtidig mulighed for at få øget indsigt i børnenes skolegang og dermed mulighed for at støtte og handle, hvor der er brug for det.

Og så viser det sig også, at der faktisk bliver mindre negativt at snakke om, og børnene får lige pludselig mere lyst til at gå i skole, når det positive får lov til at fylde mere.

- En del af dem har også oplevet at blive valgt til i skolen af klassekammeraterne. De positive historier tydeliggør for flere af de unge, at de øger deres sociale engagement, og de får troen på, at de faktisk godt kan med de andre i klassen, siger Lene Nørgaard, der er pædagog på Center for Børn, Unge og Familier i Herning.

Døgntilbuddene har også gode erfaringer med at koble forældrene på, så de ligeledes modtager de positive historier fra både lærer og barnet. Forældrene vokser af de positive historier – det er rart at vide, at ens barn også er dygtigt – og det gør samtaler om og med skolen mindre ”farlige” for forældrene.

Døgntilbud må påtage sig proaktiv rolle

Erfaringerne fra projekt Styrket Indsats viser, at det er vigtigt, at kontaktpersonen på døgntilbuddet er proaktiv i samarbejdet og tager ansvar for at skubbe lidt på i starten og minde lærerne om at sende de positive historier ugentligt.

Det kræver stor vedholdenhed at få det kontinuerlige samarbejde og den ugentlige samtale i gang – og det kan være en udfordring overhovedet at få både lærerne, pædagogerne og børnene til at få øje på det positive – men erfaringen er, at det betaler sig:

- Bare man bruger 15 minutter om ugen på de positive historier i skolen, giver det barnet 30 gode timer den uge. Forholdet mel­lem de to ting er så ekstremt, siger Aleksander Myrhøj, der er pædagog på Børne- og Ungecenter Norddjurs, der ligeledes har besluttet at at gøre det til en fast praksis at dele mindst én positiv historie med skolen om ugen.

Styrket Indsats, der følges af forskere fra University College Sjælland og VIA University College, er et toårigt projekt, der skal hjælpe anbragte børn og unge til bedre trivsel og skolegang.

Som det er i dag har 40 procent af alle anbragte børn i alderen 16-17 år ikke taget folkeskolens afgangsprøve, og kun 30 procent har taget en ungdomsuddannelse som 25-årig.

Historien er hentet fra Styrket Indsats august-nyhedsbrev. Læs mere her.

Foto: Morten Pedersen