I Silkeborg bliver frontmedarbejdernes ekspertise brugt til at hjælpe borgerne med skærddersyede løsninger

Frontmedarbejdernes ekspertise hjælper de svageste

I Silkeborg har skræddersyet hjælp til kommunens svageste på kort tid givet gode resultater for både borgere og medarbejdere. Ideen opstod decentralt og bruger frontmedarbejdernes ekspertise til at tilpasse hjælpen hver enkelt modtager.

Af Thomas Hebsgaard 22/04/2015

En alkoholiker, som slap for at få benet skåret af efter lang tids truende problemer med sår under fødderne. En mor, som efter en kommunal hovedrengøring igen kan overskue at sende børnene i skole og byde deres kammerater indenfor. Og svage borgere, som efter lang tids fravær igen kommer til lægen, fordi en sygeplejerske eller hjemmehjælper står parat til at følge med. 

Det er nogle af resultaterne af en gennemgribende omorganisering af hjælpen til kommunens svageste, som begyndte i Silkeborg Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdelings Område Øst i foråret 2014 og siden er rullet bredere ud.

LÆS OGSÅ: Vi genbruger hinandens løsninger i stor stil

Inspiration fra udlandet

I stedet for at visitere borgerne til ydelser fra centralt hold er det nu frontmedarbejderne, som fra gang til gang vurderer, hvad der er brug for. Ideen opstod under en konference, forklarer distriktleder Lene Frost.

- Vi blev inspireret af, at man havde erfaringer fra Sverige og Skotland med det, de kalder en care manager – én person, som man bruger som nøgleperson til de tungeste borgere, hvor man kigger på, om den person kan strømline og måske reducere indsatsen, forstået på den måde, at man leverer færre besøg, men gør det mere målrettet, siger hun.

- Vi vender tingene på hovedet, så vi i stedet for at definere indsatsen på forhånd lader de medarbejdere, der kender borgeren, definere indsatsen.

Større arbejdsglæde

For medarbejderne betyder den nye arbejdsmetode konkret, at de har en såkaldt “omsorgspakke” at tage af, når der er akut behov for en ekstra indsats. For mange har det medført en klar forbedring af hverdagen.

- Det at have den tid, der er nødvendig, er altafgørende for ens arbejdsglæde i et fag som det her, siger social- og sundhedsassistent Katrine Urup.

- Det betyder, at jeg rent faktisk kan yde den hjælp, der er behov for, når behovet er der – i stedet for at skulle ringe rundt til visitationen og så videre. Man kan være der, når en borger falder sammen, i stedet for at være tvunget til at gå efter 20 minutter.

Katrine Urups oplevelse går igen hos mange, fortæller Lene Frost:

- Jeg har fået rigtig mange tilbagemeldinger fra medarbejderne om, at det øger deres arbejdsglæde. Vi har ramt nogle huller, hvor vi godt vidste, at vi ikke ydede den indsats, der hjælper mest.

Også blandt borgere og pårørende er der ifølge Lene Frost glæde at spore.

- Jeg får også tilbagemeldinger fra pårørende, som går på, at nu er der endelig én, man kan regne med. Og der er tegn på, at indsatsen nytter noget og giver øget livsværdi og måske noget håb for nogen, som ikke troede, det kunne blive bedre.

Den nye arbejdsmetode har været i brug i Sundheds- og Omsorgsafdelingens Område Øst siden foråret 2014 og blev på baggrund af de gode erfaringer bredt ud til flere af afdelingens områder i efteråret 2014.