Videndeling kan godt praktiseres

Undgå at videndeling bliver et hurra-ord

Det er nemt at tale om videndeling, men en del sværere at praktisere det. Alt for mange steder bliver videndeling kun ved snakken. Vi har spurgt Peter Holdt Christensen, lektor ved CBS, hvordan vi rent faktisk får videndeling til at ske.

Af Helga Grønvold 13/05/2015

Mange organisationer bruger videndeling som et Hurra-ord, der tales om videndeling, men ofte praktiseres det ikke. Ifølge Peter Holdt Christensen, der er forsker og ph.d i videndeling ved CBS, er det et problem, hvis man gerne vil have udbytte af det, som videndeling rent faktisk kan.

- Videndeling er lidt et Hurra-ord. Det kan være svært at sige nej til videndeling, det lyder rigtigt og derfor siger vi ja til videndeling. Rigtig mange gør det, at de taler videndeling, men gør ikke videndeling, siger Peter Holdt Christensen og forsætter:

- Det der er problemet ved at tale videndeling er, at du ikke får gjort indsatsen omkring videndeling konkret nok. Du får ikke etableret, hvor det er, at indsatsen skal lægges med videndelingen. ”Hvor er mit problem, hvad er det jeg vil opnå”, dét bliver vi først nødt til at finde ud af.

Ifølge Peter Holdt Christensen bliver vi nødt til at have et mere målrettet fokus på, hvad er det, vi vil med videndeling, end bare ”sådan noget skal vi også have”. Et mere målrettet fokus mod videndeling kræver, at vi bruger tid på analysere, hvor har vi behov for mere videndeling og årsagerne til, hvorfor vi ikke har mere videndeling.

LÆS OGSÅ: Tilfældige møder giver dig den viden du mangler

Gode råd til hvordan I kommer i gang med videndeling

Peter Holdt Christensen giver to gode spørgsmål, man kan stille sig selv, hvis man vil undgå, at videndeling kun er et Hurra-ord.

- Først og fremmest handler det om at finde ud af, hvad vi vil med videndeling, siger Peter Holdt Christensen.

For at fremme videndelingen er det vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvad det er, man ønsker, og hvad der er galt med videndelingssituationen, som den er nu. Der kan være mange forklaringer på og årsager til, hvorfor vi ikke deler vores viden med hinanden. Peter Holdt Christensen deler barriererne for videndeling op i tre temaer;

For det første kan en barriere være noget, der er koblet til individet, altså den enkelte ansatte. For det andet kan barriererne være strukturerne, der findes i organisationen, og for det tredje kan barriererne knytte sig til den viden, der skal deles.

Det kan man gøre ved at kigge på de tre temaer, ikke nødvendigvis dem alle tre, men de kan give et mere målrettet fokus og hjælpe med at identificere problemet og finde ud af, hvor barriererne er størst. Ved at finde problemet og barriererne ved vi også, hvor indsatsen skal rettes mod.

1.    Hvad vil vi dele af viden?

Eksempel: Det kan for eksempelvis være, at I gerne vil være bedre til at sikre, at alle ansatte ved, hvem der ved hvad i organisationen. Her gælder det om at have et overblik over, hvilken viden findes i organisationen, det kunne for eksempel løses igennem teknologiske platforme.

2.    Hvordan ser vores videndeling ud nu? Hvad har vi af problemer?

Eksempel: Det kan være at I tænker, at det tager alt for lang tid før end at de nyansatte ved noget om fagfeltet eller organisationen.  Her skal indsatsen rettes imod, hvordan vi kan hjælpe de nyansatte.

Eksempel: Eller måske viser det sig, at det er ganske få personer i organisationen, der hele tiden spørges om hjælp, og i så høj grad at personerne bliver overbebyrdet. Her handler indsatsen om, hvordan man kan skabe nogle strukturer, der kan hjælpe disse personer.

Derfor er videndeling så svært

Individuelle barrierer

Det kan være alt fra misundelse til magt, der kan være årsagen til, at folk ikke har lyst til at dele deres viden.

Fysiske rammer som barrierer

Vores rutiner, den måde vi arbejder på og de fysiske rammer spiller en rolle i forhold til, hvorvidt vi har lyst til at dele vores viden. Sidder vi for langt væk fra hinanden, deler vi ikke vores viden. Vi rejser os sjældent og går mere end 50 meter for at bede eller give hjælp.

Den tavse viden som barrierer

Viden kan antage en form, hvor den klistrer. Det der også kaldes tavs viden. Den tavse viden er svær at udtrykke på skrift, men lettere at vise i ansigt-til-ansigt situationer. Den tavse viden er ofte viden om, hvordan man gør ting.