Høskoven er et trænings- bo og aktivitetscenter med brugere, der har fået en hjerneskade pga. sygdom eller ulykke. Arbejdet indebærer store følelsesmæssige krav og en uforudsigelig arbejdsdag, hvor samarbejde og støtte fra kollegerne er helt essentielt.

Derfor har trivselsagenterne på Høskoven som alle andre agenter lytteapparaterne i højeste beredskab. Deres trænede ører hører det mindste tegn på mistrivsel, og de tøver ikke med at gribe ind med det samme. Som da trivselsagent Britta Knudsen en dag lagde vejen forbi en personalestue og straks opfangede den dårlige stemning. Medarbejderne brokkede sig og frustration fyldte lokalet.

- Før i tiden ville jeg nok lige så stille være smuttet igen og have ladet dem brokke sig. Men som trivselsagent har jeg fået nogle redskaber til at gøre noget ved mistrivsel, og dem bruger jeg, når situationen opstår. Helt konkret blander jeg mig i situationen og spørger, hvad striden handler om – det er det første skridt til konfliktløsning, fortæller Britta Knudsen.

Pligt til at blande sig

Britta Knudsen har som trivselsagent pligt til at blande sig i konflikter på arbejdspladsen. Og til at gå til ledelsen, når hun oplever det mindste tegn på mistrivsel. Det er en fælles beslutning medarbejdere og ledelse har truffet. For problemer kan ikke løses, hvis de ikke kommer op til overfladen og får luft.

I det konkrete tilfælde handlede konflikten om vagtplanlægningen, som personalet oplevede, var uretfærdig. Bl.a. mente de, at nogle havde lettere ved at få gode vagter end andre. Og sådan en situation skal Britta Knudsen som trivselsagent straks informere ledelsen om, så den kan løses. Vagtplanlægning er netop et af de felter, hvor der er rigtig meget på spil og tilsvarende meget trivsel at hente.

Afdelingens leder satte pris på at få kendskab til konflikten. Han indså, at han ikke havde givet tilstrækkelig støtte til den medarbejder, som han havde uddelegeret vagtplanlægningen til – og han påtog sig ansvaret. På et personalemøde, sørgede han for, at alle blev klar over, at der ikke lå nogen ond vilje bag fordelingen. Og i fællesskab udviklede afdelingen til alles tilfredshed nye principper for fordeling af vagter.

- Det er positivt, når trivselsagenterne går ind i følsomme situationer og bringer frustrationer og brok videre til ledelsen. Det er meget velkomment, for vi ser frustration som udtryk for et ønske om, at arbejdspladsen skal blive bedre, siger afdelingsleder Jan Fransen.

Med han siger også, at det ikke skal være gratis at give udtryk for frustration. Man må selv være en del af løsningen og formulere, hvad man ønsker forandret og hvordan man vil bidrage til den forandring.

LÆS OGSÅ: Stop Stress - skab trivsel i fællesskab

Øvelse gør mester

Trivselsagenterne diskuterer løbende deres oplevelser i MED-udvalget, så de kan støtte hinanden og lære af hinandens erfaringer.

- Arbejdet med både stress- og trivselspolitikken har skærpet vores opmærksomhed på hvordan, der skal handles, hvis en medarbejder bliver stresset. Det kræver stor ydmyghed at være trivselsagent. Vi skal blande os og bringe problemer frem i lyset, men vi skal altid gøre det i samarbejde med og respekt for dem, der giver udtryk for frustrationerne, fortæller Britta Knudsen.

Som de øvrige fire trivselsagenter i Høskoven er hun medlem af MED-udvalget og bygger sin indsats på et godt kendskab til arbejdsmiljø. Trivselsagenterne læner sig op af stressretningslinjerne, hvor der står, hvem der skal gøre hvad. Og bag sig har de tillidsrepræsentanter, sikkerheds-repræsentanter og afdelingsledere, som alle har et særligt ansvar for at sikre trivslen. Alle medarbejdere har også udpeget en omsorgsperson, som kan støtte den enkelte, hvis der opstår et behov. Alt sammen tiltag, der begrænser at stressen tager over.

Fokus på trivsel

Trivselsagenternes anden hovedopgave er, at synliggøre de forhold, der skaber trivsel. De sætter derfor fokus på de afdelinger, hvor opgaverne er præciseret, forventningerne klare og hvor man har respektfulde relationer til hinanden. De afdelinger kan andre lære af.

Trivselsagenterne er med til at skabe åbenhed i hele organisationen. På en fælles trivselsdag for alle ledere og medarbejdere blev der således skabt fælles bevidsthed om et lille greb som: 'Den uventede venlighed'. Det vil sige de små uventede detaljer, som sætter sig positive spor, men som ingen har øje for i hverdagen. Det kan for eksempel være, når dagvagten i løbet af dagen løser nogle af aftensvagtens opgaver, så aftenvagten får mindre travlt.

I Høskoven fastholder trivselsagenterne organisationens fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Ideen til trivselsagenterne kom, da Høskoven formulerede sin stresspolitik og trivselspolitik, og nu er de årsagen til, at trivsel skal tænkes ind i alle Høskovens personalepolitikker. Trivsel og arbejdsmiljø er via trivselsagenternes indsats i dag en integreret del af Høskovens politik og praksis.

LÆS OGSÅ: Vejviser til Kvalitet og Trivsel

Punkter til refleksion

- Der ligger fantastisk meget forebyggelse og bevidstgørelse i at få det skjulte frem. Det er forudsætningen for at tage ansvar og handle. Men det stiller også store krav til ledelse og medarbejdere at gøre, som de gør på Høskoven.

Tillid til hinanden er en forudsætning. Man må kigge hinanden dybt i øjnene og finde de fælles værdier for trivselsagenternes funktion. Hvor går grænsen for, hvad de skal blande sig i, og hvornår er det tilladt at sige fra?

Benny Andersen, Forbundsnæstformand i Socialpædagogerne

- Brugen af trivselsagenter kan være med til at sikre, at utilfredshed og misforståelser opdages før de bliver til problemer og giver dårlig stemning på arbejdspladsen.

Men det kræver, at både ledelsen og medarbejderne bakker op om ideen, og at der er en klar og fælles forståelse af hvordan trivselsagenterne skal gribe deres opgave an. På Høskoven har de succes, og det kan forhåbentlig inspirere til lignende initiativer på andre arbejdspladser.

Malene Vestergaard Sørensen, Seniorkonsulent, Danske Regioner