No Emil Kampmann om tillid i arbejdsfællesskaber. Foto: Peter Witt.

Tillid i et arbejdsfællesskab

Ledelse baseret på tillid kræver, at man tør være uenige i en organisation. Til gengæld danner det grundlag for en tillidsfuld og innovativ kultur. No Emil Kampmann giver et bud på, hvordan tillid gavner innovationen i et arbejdsfællesskab.

Af Jeanette Hedegaard 24/09/2013

Tillid i et arbejdsfællesskab handler om enighed, men især også om uenighed i følge No Emil Kampmann fra RUC, som sammen med Niels Thygesen er forfatter til bogen 'Tillid på bundlinjen'.

Det er i uenigheden, at vi finder det produktive. For når vi er uenige, så mødes vi og diskuterer de udfordringer og muligheder, der er omkring arbejdsopgaven og løsningen af den, og udfordringerne på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Sæt tillid og innovation på dagsordenen i MED-systemet

Tillidsbaseret ledelse kræver valg

Tillidsbaseret ledelse er ifølge No Emil Kampmann en besluttet risiko mod en forventet merværdi. Det er her, det produktive er i at arbejde med tillid. For når man løber en risiko, skal det gerne have en værdi på sigt.

Spørg jer selv:

Hvor kan vi i organisationen med fordel løbe en risiko ved at sætte ind med tillid?

Hvilke opgaver i vores organisation egner sig ikke til at blive styret via tillid?

I 'besluttet' ligger, at tillid er ikke det modsatte af ledelse. 'Risiko´ er heller ikke det det modsatte af kontrol. Og i den 'forventede merværdi' ligger, at tillid ikke kun er en værdi, men at tillid også skaber værdi via en forøgelse af den sociale kapital og en reduktion af transaktionsomkostningerne. 

Tillidsbaseret ledelse og arbejdet med tillidsbaseret ledelse kræver et valg, men det betyder ikke, at der er fravær af ledelse, bureaukrati eller kontrol. i stedet handler det måden, vi forholder os til disse på. For tillid er en ressource, der skaber værdi og ikke et etisk krav.

LÆS OGSÅ: Samarbejde om kerneopgaven i kommuner og regioner

Tillid og social kapital går hånd i hånd

Tillid skaber social kapital. Og organisationer med høj social kapital er kendetegnet ved, at man træffer bedre beslutninger, fordi man udveksler information på en produktiv måde.

I de organisationer træffer man ofte også beslutninger hurtigere, og man fører dem hurtigere ud i livet. Beslutningsprocessen inddrager nemlig både ledere og medarbejdere, og det betyder, at man tager hul på implementeringen tidligt, fordi alle har forståelse for beslutningerne. Nogle gange går implementeringen faktisk i gang allerede før, den endelige beslutning er taget.

Skab grundlag for positive tillidsspiraler i MED-samarbejdet

I MED-udvalget kan man også arbejde for at øge tilliden i samarbejdet om kerneopgaven og reducere den type af kontrol omkring arbejdsopgaverne, som ikke skaber værdi.

LÆS OGSÅ: Slip kontrollen og vis dine medarbejdere tillid

Der er ingen entydig opskrift, men No Emil Kampmann peger på, at der er nogle refleksioner, som man kan gøre, hvis man ønsker at skabe et tillidsbaseret samarbejde:

  • Samarbejde og ledelse i øjenhøjde. Tillid er også at forpligte sig på, at der er en magtforskel mellem leder og medarbejder.
  • Sammenhæng i det sagte og det gjorte? Og en fælles forståelse af fortolkningen.

Det er en proces, der tager tid. Men for at blive produktiv handler det om at skabe gensidige forpligtigelser i organisationen, at træffe transparente beslutninger, inddrage medarbejderne og koble det sammen i en professionel uenighedskultur.

Gevinsterne ved at udføre tillidsbaserede ledelse med omtanke er til at få øje på, for erfaringerne viser, at det som regel fører til nedsat sygefravær, en mere effektiv administration og øget produktivitet med sig.

SE VIDEO: Tillidsbaseret ledelse giver bedre løsninger

Om No Emil Kampmann

No Emil Kampmann er en af forfatterne til bogen Tillid på bundlinjen og holdt oplæg på PUF's temadage i 2013 om tillid på arbejdspladsen.