Dialog mod stress

Supervision - et middel mod stress

Supervision kan være et effektivt middel til at sænke stressniveauet og modvirke udbrændthed.

Af Personaleweb 09/06/2009
Danske Regioner,
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Supervision betyder direkte oversat 'overblik'. Det er en metode til faglig og personlig udvikling, som kan hjælpe medarbejderen til at blive i stand til at løse sine opgaver med større tilfredshed og kvalitet.

Supervision er ikke terapi, vejledning eller kontrol, men anvendt på rette måde kan supervision være en vej til gradvis at opbygge selvtillid og autonomi. Det er også en læreproces, der kan gøre det synligt for medarbejderen, at vedkommende har nogle muligheder eller evner som han eller hun hidtil ikke har været bevidst om.

Supervision er en metode til at udvikle medarbejdere og lederes måder at forholder sig fagligt og personligt til deres opgaver på og måden de forholder sig til fx klienter, patienter eller elever på. Supervision er mindre egnet, hvis formålet er at øve færdigheder eller tilegne sig teoretisk viden. Her er undervisning mere anvendeligt.

Supervision giver plads til omtanke

Supervision bliver især brugt overfor medarbejdere, som har stort selvstændigt ansvar eller arbejder meget alene i personligt krævende jobs. De har typisk mange skift i opgaver og relationer og arbejder under tidspres. For dem kan det være svært at få refleksionen 'klemt ind', og de mister måske overblikket og muligheden for at se alternative handlinger.

Derfor har de behov for metoder, der kan skabe ny energi og nye handlemuligheder. Her kommer supervision ind som en målrettet og personlig eller kollektiv måde at lære på. Supervision giver plads til omtanke og ideer til løsning og kan være en vej til at få den nødvendige faglige og professionelle distance til vanskeligheder og dilemmaer i arbejdet.

Forskellige typer supervision

Supervision kan være individuel eller foregå i grupper.

Individuel supervision

Den individuelle supervision er en samtale, hvor supervisor sætter dialogen i gang og styrer den gennem spørgsmål, der giver den superviserede mulighed for at se tingene fra forskellige synsvinkler – eller som det hedder i fagsproget: Indtage forskellige iagttagerpositioner.

Det kan provokere, udfordre eller sætte spørgsmålstegn ved den opfattelse, den superviserede har i forvejen. Med supervisors hjælp kan den superviserede lade sig inspirerer og finde de ressourcer og den viden, som skal hjælpe vedkommende til at udvikle nye perspektiver.

Gruppesupervision

Supervision kan også foregå i grupper. Det kan fx være i form af reflekterende team eller ved at gruppens deltagere på skift får supervision, mens de andre lytter med.

Reflekterende team går ud på, at gruppen eller dele af gruppen reflekterer over en supervision, som typisk lige har fundet sted. Teamet kommer med betragtninger og hypoteser eller undrer sig over dilemmaer og områder, hvor den superviserende er låst fast.

Deltagerne i det reflekterende team taler sammen om supervisionen, som om supervisor og den superviserende ikke er til stede. På den måde får den superviserende mulighed for blot at iagttage refleksionen og lade sig inspirere uden at skulle bruge energi på at forklare eller forsvare sig.

Gruppesupervision indebærer en række fordele.

  • Synergi og fælles kollektiv proces.
  • Rum for støtte, forståelse og omsorg.
  • Indblik i forståelse af, hvordan andre tænker og løser opgaver.
  • Den enkelte kan føle sig mindre usikker eller utilstrækkelig, når vedkommende er vidne til, at andre også har vanskeligheder eller er usikre.
  • Gruppen kan vende tvivl, skuffelser eller følelsen af utilstrækkelighed i udførelsen af arbejdet til professionelle dilemmaer, som kan løses eller accepteres.

Vanskeligheder ved gruppesupervision

Det er også vigtigt at være bevidst om de vanskeligheder, som gruppesupervision som samarbejdsform kan medføre.

  • Risiko for fortrolighedsbrud, konkurrence eller klikedannelse.
  • Præstationsangst over for de øvrige i gruppen.
  • Den enkelt kan føle sig ramt eller rystet af andres synspunkter eller kritiske kommentarer.
  • Formen kan fremprovokere gnidninger eller konflikter i arbejdsgruppen.

Supervisors ansvar

Det er derfor typisk en god idé at bruge en ekstern supervisor. Supervisors ansvar er også:

  • At skabe en tryg gruppeatmosfære.
  • At sikre alles inddragelse.
  • At sikre homogenitet i gruppen.
  • At være rollemodel.
Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Læs mere om den enkelte og arbejdspladsen

En effektiv indsats mod stress retter sig både mod de påvirkninger, der fører til stress, og mod den reaktion, den enkelte har på påvirkningen. En række artikler ser på, hvad den enkelte medarbejder og arbejdspladsen kan gøre for at forebygge og håndtere stress:

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327