Stresspolitik skal være lokal

Arbejdsmiljøet blev klart forbedret og personaleomsætningen bragt ned, da en ny ledelse tog hul på arbejdet med en stresspolitik.

Af Personaleweb 09/11/2009
Danske Regioner,
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Da Susanne Bettina Jørgensen blev ansat som plejehjemsleder for to et halvt år siden, opdagede hun hurtigt, at noget var rivende galt. Særligt en af afdelingerne på hendes nye arbejdsplads Plejecenter Rosenhaven i Ballerup fungerede dårligt. Organisationen var ustruktureret, der var stor personaleomsætning, mange lederskift og højt fravær. Faktisk var det så slemt, at afdelingen havde fået påbud fra arbejdstilsynet.

Kommunen havde endnu ikke nogen overordnede retningslinjer for stressarbejdet, men havde netop afholdt en temadag om det gode arbejdsmiljø, hvor hele sikkerhedsgruppen deltog. På den baggrund var det åbenlyst for både Susanne og sikkerhedsrepræsentant (SR) Linda Christensen, at der skulle gøres noget nu og her for at få arbejdspladsen til at fungere igen. Derfor satte de straks MED-udvalget i gang med at udforme en stresspolitik. Og det lykkedes at vende udviklingen.

En brugbar stresspolitik handler om dagligdagens problemer

Rosenhavens stresspolitik er konkrete retningslinjer for hvordan, man skal prioritere opgaver i hverdagen. Den tager også fat på hvordan, man håndterer uoverensstemmelsen mellem personalets egne forventninger, forventninger udefra og det praktisk mulige. Det var netop disse forhold, der var – og er - de største stressfaktorer i Rosenhaven.

- Når der kommer en ny, ekstra opgave ind, beslutter vi i fællesskab, hvilken opgave der så skal ud. Det er simpelthen nødvendigt for at undgå stress. Som et led i vores stresspolitik har vi indført en daglig rutine, hvor vi hver dag planlægger, hvad vi skal og kan nå den dag med de ressourcer, vi nu har til rådighed. Styrken ligger i det fælles ansvar. Og beslutningerne bliver truffet i fællesskab, så den enkelte ikke går hjem og føler, at man ikke har gjort arbejdet godt nok, siger Linda, SR og stressvejleder.

En stresspolitik kan ikke bare overføres

Selvom Susanne Jørgensen har gode erfaringer med den lokale stresspolitik, må hun erkende, at den ikke kan overføres. Selv en nok så effektiv stresspolitik og et sæt nok så gennemarbejdede værdier kunne ikke forhindre stressproblemer, da medarbejdere i en periode måtte flyttes over til en anden arbejdsplads. Det skete i forbindelse med et byggeprojekt.

- I forbindelse med nybyggeri på Rosenhaven skulle vi lukke vores køkken. Køkkenpersonalet og deres leder blev midlertidigt flyttet til et andet plejecenter, og det var her, det gik galt. Personalet oplevede igen stress, siger Susanne Bettina Jørgensen, plejehjemsleder. Linda er enig:

- Vores retningslinjer for, hvad vi konkret gør i stressede perioder, kunne ikke eksporteres til den anden arbejdsplads, fordi den var organiseret på en anderledes måde og havde nogle andre værdier og politik.

Her på Rosenhaven prioriterer vi fx, at alle i løbet af dagen holder en pause på samme tidspunkt. Det gør de ikke på det andet køkken. Det betyder, at vores køkkenleder ikke kan følge de retningslinjer, hun har med herfra. Hun oplever simpelthen, at det er svært at finde ud af, hvornår hun kan gribe ind i forhold til stress. Og det betød, at vore udstationerede medarbejdere igen fik stress, siger Linda.

Ledelsen i Rosenhaven har lært af situationen og er kommet til den erkendelse, at stresspolitikken skal tilpasses de lokale forhold.

- Sagen med køkkenpersonalet viser, at det ikke dur at hive stresspolitikken op ved rode og flytte den et andet sted hen. Så snart vi skal have to forskellige lokale stresspolitikker til at fungere sammen, så opstår der vanskeligheder. Lokal stresspolitik skal udformes tæt på de konkrete, daglige værdier på den enkelte arbejdsplads, så politikken bliver enkel, nærværende og meningsfuld, sigerSusanne Bettina Jørgensen, plejehjemsleder.

Hendes erfaring er, at en stresspolitisk hele tiden bliver udfordret af hverdagen og skal revideres jævnligt for at fungere.

Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA – Fag og Arbejde:

  • En stresspolitik skal altid tilpasses de lokale forhold, men det er med forebyggelse og håndtering af stress som med mange andre arbejdsmiljøproblemer; engang imellem er det ikke nok at have kogebøger - der kan også være brug for kokke udefra, der kan inspirere og udfordre de faste rutiner.
  • Når vi skal forebygge stress, er det vigtigt at sammentænke stressforebyggelse, faglig udvikling og kvalitet, i de opgaver vi skal udføre.
  • Stressforebyggelse handler både om de små ting, der giver trivsel i hverdagen; kaffepauser, tid til at mærke hvordan kollegaen har det - og om at tage de mere overordnede diskussioner om hvorvidt der er sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde.

Søren Thorup, formand for Væksthus for Ledelse:

- Der er 2 store faldgruber, når det handler om stress: Den ene er at forsøge at tie stressproblemerne ihjel. Den anden faldgrube er at tale stressproblemer op, uden at gøre noget ved.

Undgå disse faldgruber:

  • Det er med stresshåndtering som med ledelse: Det giver kun mening, hvis den er konkret og forankret i de miljøer og mennesker, som det handler om.
  • Det er med stresshåndtering som med ansættelser o.l.: Det er ledelsens ansvar. Lederne skal tage det på sig og handle.
  • Det er med stresspolitik som med madopskrifter: Der skal være præcise anvisninger og retningslinjer, før vi kan bruge det til noget godt.
  • Det er med stress som med vejret: Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Få derfor både inspiration og vejledning i artikel ovenfor.
Fem punkter til refleksion
  • Fortæller stresspolitikken hvad du skal gøre, hvis en medarbejder / kollega viser tegn på stress?
  • Er stresspolitikken så operationel, at den i praksis kan bruges som ledelsesværktøj?
  • Hvis du er i en stor organisation, har du så overvejet, om I har behov for flere lokale stresspolitikker?
  • Dækker jeres stresspolitik også usædvanlige situationer – fx hvis medarbejderne i en periode skal arbejde et andet sted?
  • Har du overvejet hvilken betydning organisationsændringer kan have for stresspolitikken?
Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327