Stresskonsulenten er arbejdsmiljøets advokat

På Bispebjerg Hospital nøjes de ikke med at helbrede – når det kommer til stress, insisterer de på at forebygge. Et af midlerne er at give arbejdsforholdene et grundigt eftersyn. Stresskonsulenten er arbejdsmiljøets advokat.

Af Personaleweb 19/02/2010
Danske Regioner,
Forhandlingsfællesskabet,
KL

- Jeg er arbejdsmiljøets advokat. Får jeg nys om, at der kan være problemer i en afdeling, så tager jeg fat i arbejdspladsen, siger arbejdspsykolog Jytte Kruckow, Bispebjerg Hospital.

Jytte Kruckow har siden 2007 været intern stresskonsulent på Bispebjerg Hospital og arbejder på initiativ fra VirksomhedsMED. Hovedformålet med hendes indsats er forebyggelse.

Er skaden sket, arbejder hun på at ruste stressramte til selv at påvirke og håndtere belastninger, uanset om årsagen skal findes i privatlivet eller på jobbet. Men vurderer hun, at problemerne kan skyldes forhold på arbejdspladsen, inddrager hun den i løsningen. Hvis en medarbejder ikke ønsker, at Jytte kontakter lederen, kan Jytte gå andre veje.

Hun kan som konsulent i arbejdsmiljøenheden henvende sig til arbejdsmiljøgruppen og drøfte deres APV med dem – og ad den vej tage fat i forebyggelsen. Men det typiske og mest optimale er dog, at lederne inddrages i problemstillingen.

- Jeg følger med i, hvad der sker på afdelingerne, og det er både medarbejdere og ledere, der tager kontakt til mig. Jeg holder desuden fingeren på pulsen gennem arbejdsmiljøgrupperne, som fortæller mig, hvordan det går. Har de brug for hjælp, rykker jeg ud, fortæller Jytte Kruckow, arbejdspsykolog på Bispebjerg Hospital.

Jytte er bindeled

På den måde bliver Jytte bindeled mellem medarbejdere med individuelle problemer og de fælles forhold på arbejdspladsen. Det har lægesekretærerne på hospitalets hjerteafdeling haft god gavn af. Da Jytte blev kontaktet af en lægesekretær, som var ramt af stress, vidste hun allerede, at der var samarbejdsproblemer mellem sygeplejersker og lægesekretærer på afdelingen. Derfor kontaktede hun ledende lægesekretær Jette Tholander og foreslog en fælles indsats. Jette Tholander var netop tiltrådt som leder og tog positivt imod tilbuddet:

- Jeg var meget åben over for ideen. For det er min pligt at tage hånd om medarbejdernes trivsel. Som ny leder i afdelingen kendte jeg imidlertid ikke medarbejderen så godt, så jeg blev glad for Jyttes tilbud om at skabe et trygt rum at mødes i. Jeg ville gerne have hjælp til at få medarbejderen tilbage.

LÆS OGSÅ: Ny film fortæller om samarbejde og relationel koordinering

Stor arbejdsmængde og konflikter

Bispebjerg Hospital havde for nylig ændret organiseringen af lægesekretærernes arbejde. De var blevet skilt ud fra hjerteafdelingen og havde fået egen linjeledelse. Men organisationen var ikke rigtig kommet på plads, og der var usikkerhed om, hvorvidt det var afdelingssygeplejersken eller den ledende lægesekretær på afdelingen, der bestemte hvilke opgaver, sekretærerne skulle løse. Derfor var der i praksis ingen , der tog ansvar for at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen. Det medførte konflikter om, hvem der skulle løse hvilke opgaver. Jytte Kruckow fortæller:

- På et hospital er man vant til at have travlt – det er ikke i sig selv en belastning. Travlheden bliver først en belastning, når der også er problemer med samarbejdet eller i organisationen. Lægesekretærerne havde desuden en del ekstraarbejde, som belastede dem, så jeg vurderede, at der var brug for at ændre arbejdsforholdene.

Dialog til fastholdelse

Jytte Kruckow deltog i samtaler mellem Jette Tholander og den stressramte lægesekretær, og hun var dermed garant for, at der blev taget hensyn til den sårbare situation, lægesekretæren var i. Det var afgørende for, at lægesekretæren sagde ja tak til samtalerne. Gennem samtalerne bevarede lægesekretæren sin tilknytning og fik mulighed for at fortælle, hvad der skulle til, for at hun kunne fungere bedre på arbejdspladsen. De aftalte desuden, at Jette Tholander skulle informere kollegerne, så der var åbenhed om, at lægesekretæren var ramt af stress. Det hjalp hende til at fastholde kontakten til sine kolleger.

- Da der først var åbenhed om den stressramte medarbejders situation, følte hun sig rustet til at komme på besøg og hilse på. Hun fik på den måde styrket forbindelsen til kollegerne og det gjorde formentlig vejen tilbage i arbejde lettere, fortæller Jette Tholander.

LÆS OGSÅ: Problematiske samarbejdsrelationer og stress

Fra rodebunke til afgrænsede opgaver

I dag er lægesekretæren tilbage på normal tid efter en indkøring på ca. fire uger. Og meget er blevet ændret i mellemtiden. Før var der mangel på lægesekretærer, og manglende overblik over hvem, der havde ansvar for hvad. Nu har Jette Tholander slået fast, at hun står for ledelsen af lægesekretærerne.

Hun har skaffet flere hænder til at løse opgaverne, og med Jytte Kruckows støtte har hun fundet ud af, hvilke forhold der skulle ændres for at forebygge, at flere blev ramt af stress.

Hvor lægesekretærerne tidligere delte ansvaret for en bunke opgaver, hvilket var svært at overskue og komme til bunds i, så fik de nu hver især ansvar for de opgaver, der var knyttet til en bestemt læge. Samtidig satte Jette Tholander fokus på stemningen i afdelingen.

Lægesekretærerne sad spredt rundt i afdelingen, og viljen til at hjælpe hinanden var ikke så stor. Det gav en negativ stemning. Den fik dog ikke lov at udvikle sig yderligere. I stedet holdt afdelingen en temadag med Jytte Kruckow. Her fik lægesekretærerne vendt stemningen fra negativ til positiv ved at sætte fokus på det, de synes, er vigtigt i arbejdet.

Indsatsen bar frugt og arbejdsmiljøet er generelt blevet bedre. Og Jette Tholander har fået nogle værktøjer til at sikre det gode arbejdsmiljø fremover.

- Jeg vil ikke acceptere dårligt arbejdsmiljø, så nu mødes jeg med alle lægesekretærerne i afdelingen en gang om ugen. Vi holder kontakten med hinanden ved lige, og det ser ud til at virke. I dag er lægesekretærerne blevet meget bedre til at hjælpe hinanden og vores sygefravær er faldet, slutter Jette Tholander.

Således er der som opfølgning på processen fortsat behov for at sætte temaet stress og arbejdsmiljø i fokus på personalemøder og temadage.

LÆS OGSÅ: Stress og arbejdsglæde kan have de samme rødder

Punkter til refleksion

Til lederen:

  • Skelner du mellem stress forårsaget af arbejdsliv eller privatliv?
  • Hvad gør du for, at medarbejderne hjælper og støtter hinanden?
  • Er du parat til at bede om støtte, hvis en af dine medarbejdere bliver ramt af stress?
  • Er du åben over for medarbejdernes forslag til, hvordan en stressbelastning kan mindskes?

Til medarbejderen:

  • Hvor åben vil du være overfor din leder og kolleger, hvis du er blevet ramt af stress?
  • Hvordan hjælper og støtter du dine kolleger?
  • Vil samtaler med din leder om stress blive mere trygge, hvis en stresspsykolog også deltager?

- Hjælp til en stressramt uden at se på årsager og ændre arbejdsforholdene, svarer til at give en diabetiker insulin uden at ændre på kosten. Derfor er det en god beslutning at ansætte en kompetent stresskonsulent, som kan sætte fokus på forebyggelse ved at inddrage arbejdspladserne. Præcis som man har gjort på Bispebjerg Hospital.

Charlotte Bredal, Arbejdsmiljøkonsulent i FOA – Fag og Arbejde

- Videndeling og erfaringsudveksling om de tiltag, der virker mod stress, er helt centrale i stressindsatsen. På Bispebjerg hospital har de taget et vigtigt skridt for at sikre, at der sker en opsamling og videndeling på tværs af afdelingerne. Det betyder, at de er godt rustet og hurtigt kan finde løsninger på problemer, der skyldes stress.

Nicolaj Krogh Jensen, konsulent i Danske Regioner

Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Stress på Bispebjerg Hospital

Forebyggelse af stress er på Bispebjerg Hospital valgt som et særligt indsatsområde på baggrund af Trivsels- og sundhedsfremmeundersøgelse i 2006.

Derfor besluttede VirksomhedsMED, at der skulle ansættes en psykolog, der skulle understøtte forebyggelsen på hospitalet. Man nedsatte et udvalg, der afklarede hvilke opgaver og funktioner denne psykolog skulle løse.

Udover vejledning og supervision af en psykolog består stressindsatsen af tilbud om temadage til afdelingerne, et modul på lederuddannelsen om stress samt afspændingskurser. Dette suppleres af det samlede arbejdsmiljøteams tilbud om hjælp og støtte til afdelingernes indsats for at forebygge stress.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327