Medarbejdere til møde

Stress skal behandles af professionelle

Tusindvis af konsulenter og kurser tilbyder hjælp i stresshåndtering. Men kvaliteten er meget svingende og i værste fald skadelig.

Af Personaleweb 09/10/2006
Danske Regioner,
Forhandlingsfællesskabet,
KL

- Den ene kvaksalver efter den anden blander sig i den offentlige debat.

Einar Baldvin Baldursson lægger ikke fingrene imellem, når han udtaler sig om markedet for stresshåndtering og stress-coaching. Han er lektor og arbejdspsykolog ved Aalborg Universitet, og han mener, at man som arbejdsgiver har grund til at udvise forsigtighed, når behovet for professionel hjælp melder sig.

- Noget af det er jo heksedoktori, og mange udbydere forsøger at dupere med falske referencer. Det er utroligt at sportsstjerner, militærfolk og skuespillere kan arbejde med det her område. Jeg mener... jeg tænker tit, men det gør mig jo ikke til hjernekirurg! siger Einar Baldvin Baldursson og fortsætter:

- Mange af udbyderne gør sig end ikke det besvær at antyde, at de har en forskningsforankring.

Læs også: Supervision - et middel mod stress

Det samme oplever Kirsten Marie Bovbjerg, der er etnolog, ph.d. og adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Kursusudbyderne har mange former for behandling ind over. For eksempel NLP, gestaltterapi, meditation og konflikthåndtering, og mange af dem henviser til store navne, men der er sjældent en blot basal forskning bag. På markedet for personlig udvikling er det svært at sætte en grænse mellem alternative og etablerede behandlingsformer. De lader sig inspirere af hinanden, og er ofte blandet sammen på godt og ondt. Nogle patenterer ligefrem deres behandlingsformer, og det viser, at det er et marked, der er i spil, siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Sundhedsskadeligt

Den kommende strukturreform har ifølge Einar Baldvin Baldursson skubbet til en i forvejen uheldig udvikling indenfor området med stresshåndtering.

- Der er nogen, der lugter blod. For vi ved alle, hvad der sker i denne tid rundt omkring i det offentlige. Der er ingen tvivl om, at man ude i amterne og kommunerne kæmper bravt for at få tingene til at hænge sammen, men de rådvilde ledere og de skrupelløse udbydere mødes, og lederne får det bedre, fordi de i det mindste har forsøgt at gøre noget for deres medarbejdere, siger han.

Problemet er, at man i bedste fald betaler en masse penge for et kursus, der er virkningsløst. I værste fald gør man situationen værre for de stressramte medarbejdere.

Einar Baldvin Baldursson forklarer, at stressramte ofte føler, at de selv er skyld i den situation, de er havnet i. Et kursus som tager udgangspunkt i, hvordan man selv arbejder med sin stress og hvad man selv kan gøre, risikerer at skubbe den stressramte endnu længere ud. Individualiseringen bekræfter nemlig den stressramte i, at vedkommende selv har skylden.

- Vi har at gøre med et område her, som er sundhedsskadeligt. Vi ved, at der er en hel del risici forbundet med stress. Den er for eksempel en central faktor i udviklingen af depression, og selv moderat stress har negativ indvirkning på vores helbred. Vi kan alle blive ramt af stress, som er en behandlingskrævende tilstand, påpeger arbejdspsykologen.

Læs også: Professionel hjælp er alfa og omega

Han anbefaler, at man som arbejdsgiver kun benytter sig af folk, som har en sundhedsfaglig baggrund. Kurser i samarbejde, grøn kost, motion, meditation og lignende kan være gode, men man skal bare gøre sig det klart, at de intet har at gøre med stress.

Både Einar Baldvin Baldursson og Kirsten Marie Bovbjerg mener, der er et stort behov for forskning på området indenfor personlig udvikling og stresshåndtering.

Flere erfaringer med stress
Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327