For snart 15 år siden erkendte man i Danmarks Lærerforening, at mange af medlemmerne stod i vanskelige situationer - og det handlede ikke kun om stress, men også om andre psykiske arbejdsmiljø-problemer, eksempelvis voldstrusler og alkoholproblemer. En forsøgsordning blev derfor startet.

- Det blev en succes. Hvis man kan tillade sig at sige sådan, når vi i dag har mere end 1000 medlemmer om året, der henvender sig i rådgivningen om psykisk arbejdsmiljø. Mange henviser vi til psykolog, bl.a. på grund af arbejdsbetinget stress, siger konsulent Laila Jensen, der har været med fra den spæde start.

Med fem timer når man langt

I forsøgsperioden var der ikke loft over, hvor mange psykologkonsultationer den enkelte kunne få via lærerforeningen. Gennemsnittet blev i realiteten fire timer pr. person og i dag har forbundet et loft på fem. Og de 'sølle' fem timer har stor effekt, konstaterer Laila Jensen.

Læs også: Lær at forebygge stress når forandringerne står for døren

- Set i et samfundsmæssigt og sygdomsforebyggende perspektiv er det ret tankevækkende, hvor lille en indsats der skal til, for at folk kan komme på ret spor igen. Det drejer sig om 4-5.000 kr. pr. person. Småpenge i det offentlige sundhedssystem og penge, som på længere sigt er givet godt ud sammenlignet med de udgifter, sundhedsvæsenet og virksomhederne kan få, hvis stressen får lov til at udvikle sig.

Men som det er i dag, kan læger kun i begrænset omfang henvise til psykolog i særlige alvorlige situationer, såsom død i nærmeste familie eller traumatiske oplevelser. Og de Arbejdsmedicinske klinikker har kun få psykologer tilknyttet.

Derfor har man i Danmarks Lærerforening gennem de seneste år kunnet konstatere, at det oftere og oftere er medlemmernes egen læge eller arbejdsgiver, der gør opmærksom på, at der findes en psykologordning til håndtering af arbejdsbetinget stress i deres forening.

- Det kan være OK set ud fra det enkelte medlems synspunkt. Men er det vores opgave som faglig organisation, at løse et samfundsmæssigt behov? spørger Laila Jensen.

Sæt fokus på det kollektive

Laila Jensen fortsætter: 'For 15 år siden var der mange, som henvendte sig med alkoholproblemer. Men det ser vi yderst sjældent i dag. Her har vores rådgivning været med til at skubbe til nogle alkoholpolitikker på arbejdspladserne. Rådgivningen har været et vigtigt middel til at skabe denne positive udvikling. Vi håber det samme vil ske med stress-indsatsen.

Læs også: Overengagement kan skabe stress: Se hvornår arbejdet bliver en honningfælde

Individet har naturligvis selv et ansvar, understreger Laila Jensen. Vi har alle en opgave i at tage vare på vor egen del af stressen og være opmærksomme på, hvad vi kan gøre. Men på længere sigt må vi sætte mere fokus på de ting, som skaber stress, end alene at støtte de personer, som er kommet i klemme. Der skal fokus på arbejdsmiljøproblemerne ude i virksomhederne. Hvad er det i dagens arbejde, der stresser, og hvad skal vi gøre ved det? Der skal med andre ord fokus på det kollektive, lyder budskabet fra Laila Jensen.

- Derfor er det godt, man nu er enige om, at der skal udarbejdes stresspolitikker på skolerne. For hvis forudsigelserne om, at stress bliver et af de væsentligste sundhedsproblemer i fremtiden - og det tror jeg, det bliver- så skal det løses anderledes end i dag. Der skal satses på forebyggelse. Og samfundet må træde mere aktivt til. De offentlige systemer skal geares til at støtte, håndtere og forebygge på stressområdet, slutter Laila Jensen.