langtidsfriske

Sæt fokus på de langtidsfriske

Traditionelt har fokus især været rettet mod de forhold på arbejdspladsen, som medarbejderne blev syge af. Det er under forandring. Mange har fået øjnene op for, at frisk-faktorerne også er vigtige for arbejdspladsen og medarbejderne.

Af Personaleweb 04/06/2009
Danske Regioner,
Forhandlingsfællesskabet,
KL

I Danmark har omkring hver fjerde til femte lønmodtager ikke har haft en eneste sygedag det sidste år. De føler sig friske, også selvom flere af dem har gået på arbejde, selv når de var småsyge. Derfor er det interessant at undersøge, hvad der gøre medlemmerne af denne gruppe langtidsfriske.

Langtidsfriske ses på bundlinjen

Den svenske bedriftlæge Johnny Johnsson var en af de første, der i slutningen af 1980’erne lancerede begrebet 'langtidsfrisk'. Han definerede det, som de ansatte, som har haft meget få eller ingen sygedage i to år. Hans nysgerrighed blev vakt i den internationale virksomhed Stora Enso med 46.000 ansatte i 40 lande, hvor han var bedriftslæge.

Her konstaterede han, at én afdeling havde en langtidsfrisk-faktor på 15 procent, mens en anden var oppe på 45 procent. Det viste sig, at afdelingen med højeste frisk-faktor trivedes bedre, leverede produkter af højeste kvalitet og bidrog med flest forslag til forbedringer.

Hvis alle afdelinger i den svenske del af koncernen havde været som den bedste, ville virksomheden kunne have lagt 350 millioner kroner på resultatet.

LÆS OGSÅ: Stop Stress - skab trivsel i fællesskab

Arbejdsglæde skaber langtidsfriske

Johnsson gik derfor på jagt efter frisk-faktorer og fandt ud af, at arbejdsglæde, tryghed og udviklingsmuligheder karakteriserede de langtidsfriske. Vigtigheden af at blive set og bekræftet som en god medarbejder, var et andet træk.

Et projekt blev iværksat for at fremme disse forhold. Projektet kostede virksomheden 6 millioner kroner og førte til en besparelse på cirka 30 millioner kroner. Helse, effektivitet og lønsomhed er hinandens forudsætning, som Johnsson udtrykker det.

Den svenske forsker Gunnar Aronsson og medarbejdere publicerede i 2004 en rapport om Langtidsfriskes arbejdsvilkår. Undersøgelsen viste, at en vigtig arbejdsmiljøfaktor, som bidrog til langtidsfriskhed, var god støtte fra den nærmeste leder, når man står med en stor og vanskelig opgave foran sig. Gruppen af medarbejdere med denne støtte fra lederen havde dobbelt så mange langtidsfriske, som gruppen uden.

I samme retning virkede det at have ressourcer og rimelig tid til at kunne lave et stykke arbejde, som man kunne være stolt over, at slippe for overtid, at have mulighed for at styre sig eget arbejdstempo. Det indebærer ikke, at man ønsker at arbejde specielt langsomt, men at man ud fra sine egne forudsætninger og aktuelle situation kan styre farten.

At føle at man var havnet på den rette 'jobmæssige hylde' slog også ud i positiv retning. Forhold uden for jobbet havde også betydning. De langtidsfriske havde i større grad gode nære relationer til deres nærmeste, en mere tryg og god økonomi, og en fritid uden store arbejdsbelastninger i hjemmet.

Indsatsen på de skandinaviske arbejdspladser har hidtil i stor grad drejet sig om de enkelte medarbejderes sygefravær i stedet for gruppers langtidsfriskhed. Fokus er nu ved at ændre sig, så der kommer større vægt på helsefremmende arbejdspladser og på nærvær frem for fravær.

Aronssons opfordring til virksomheder, som ønsker flere langtidsfriske, er, at give et svar på følgende spørgsmål:

Hvordan kan I skabe en ledelse, en virksomhedskultur og en organisation, hvor ledere støtter sine ansatte i vanskelige situationer, giver de nødvendige ressourcer – og muligheder for at påvirke deres arbejdstempo, således at de er fornøjede og stolt over det arbejde de udfører?

LÆS OGSÅ: Job- og branchemæssige stressfaktorer 

Gode råd om stress
  • Managementbranchen har fulgt op på interessen for hvordan man får en vækst i langtidsfriske, og har udviklet gode råd og 'værktøjer'. Nogle af rådene er:
  • Grib fat i de langtidsfriske, før deres sidste holdbarhedsdato er udløbet. Tag en snak med de langtidsfriske om, hvordan det går. Den langtidsfriske ved, hvad det er, der gør arbejdet værd at lave. Hun ved, hvad der gør hende glad og stolt. Hun er klar over, hvad der er vigtigt for hende, og også helt klar over hvad der kan gøre hende vred eller ulykkelig. Svarene herpå kan give et værdifuldt afsæt for fornyelser.
  • Et råd til arbejdspladser, hvor der er utilfredshed med hvordan arbejdspladsen fungerer, og hvor medarbejderne har det skidt med den måde, patienter, brugere, klienter bliver behandlet på. Spørg til hvad medarbejderne har lyst til at tage fat på, hvad der skal til for, at de får mere lyst til at gå på arbejde, og hvad de længes efter. Hvis det er svært at få fat i, så spørg til, hvad der gør dem ulykkelige – ikke bare på arbejdspladsen men i det hele taget. Når man i fællesskab finder ud af det, har man et mere konkret og klart billede af, hvad der skal gøres noget ved.
Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327