Top banner
ældre

Rehabiliteringscenter: Vi er blevet bedre til at fordele opgaverne

Opgaverne er mange på rehabiliteringscentret Lysningen i Odense, og det kunne tidligere skabe konflikter om, hvem der skulle løse hvilke opgaver. Et SPARK-forløb hjalp med at få opgavefordelingen på plads.

Af Mette Voss 14/03/2018

Hvem tjekker borgernes medicin, og hvem sørger for, at de får et bad? Det kunne tidligere give anledning til konflikter på rehabiliteringscentret Lysningen i Odense Kommune, fordi der ikke var et klart overblik over kerneopgaven, og hvilke faggrupper der bidrog med hvad og udførte hvilke opgaver. Efter et SPARK-forløb er der kommet en klar forståelse af kerneopgaven og opgavefordelingen - og konflikterne er blevet færre.

Rehabiliteringscentret Lysningen i Odense er med lederens egne ord ”tovholder for mange opgaver i Odense Kommune”, da Lysningen modtager mange borgere fra sygehusene, og de sender mange borgere videre til plejecentre eller til eget hjem, hvor borgeren så skal modtage hjemmehjælp. Centret har fire afdelinger, hvor ældre borgere med forskellige udfordringer, f.eks. demens eller hjerneskader, er tilknyttet. De mange tovholder-opgaver samt den daglige drift, giver en travl hverdag for både personale og ledere.

Blandt andet på grund af tidspresset og opgaver, der ikke var klart fordelt mellem de forskellige faggrupper, var det tidligere svært for medarbejderne at snakke om kerneopgaven og prioritere mellem de mange opgaver. Det gav også konflikter, når både sygeplejersker og sosu-assistenter kom til at gå ind over hinandens faggrænser og løse hinandens opgaver.

Hvem har opgaven?

Gennem et SPARK-forløb med konsulent Mille Trøst Simonsen fik MED-udvalget nogle redskaber til både at prioritere og snakke sammen om de daglige opgaver, og det har givet pote i arbejdsmiljøet.

- Vi lappede ind over hinanden rent fagligt i de opgaver, vi udførte. Der var ikke lavet en klar beskrivelse af henholdsvis en sygeplejefaglig opgave og en assistentfaglig opgave, siger Line Plougheld Pedersen, der er AMR og sosu-assistent på Lysningen og fortsætter:

- Hvis man havde en assistent, der var lidt fremme i skoene og påtog sig nogle opgaver, så kunne sygeplejerskerne føle, at de fik frataget nogle opgaver. Andre gange kunne assistenter, der ikke var så fagligt proaktive lægge en del over på sygeplejerskerne, der så kunne føle, at de havde for meget. Det var svært for begge grupper at differentiere opgaverne.

Kerneopgavens udførelse og de mange daglige opgavers fordeling blev en del af omdrejningspunktet på de fem SPARK-møder, Lysningen var igennem. Blandt andet fik MED-udvalget hjælp til klart at definere, hvad sygeplejerskerne skal tage sig af.

- Vi er blevet meget skarpe på, hvad der er sygeplejerskernes skal-opgaver. Alle indringningerne fra sygehusene, tager de sig f.eks. af. Det er stadig syge borgere, vi får, selvom de er blevet udskrevet fra sygehuset. Da mange af borgernes sygdomme er komplekse, er der mange opgaver i det, som vi er nødt til at have en sygeplejerskes blik for. Assistenterne kunne måske godt udføre nogle af opgaverne, men lige nu har vi valgt at skelne, siger Pernille Krongaard, der er konstitueret rehabiliteringsleder på Lysningen.

Det har også været en fordel i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, at der er kommet en mere klar forståelse af Lysningens kerneopgave og opdeling af, hvem der udfører hvilke opgaver.

Læs også: SPARK hjalp sygeplejersker og sosu-personale til bedre kommunikation på Læsø

- Nu kan vi tale om udfordringerne

Tidligere kunne samtaler om opgaveløsninger nemt ende i en konflikt. Men i SPARK-forløbet præsenterede Mille Trøst Simonsen MED-udvalget for flere redskaber og metoder, der har været med til at gøre det lettere at tale om det.

- Vi fik støtte til at finde ud af, hvordan vi kunne italesætte udfordringerne, uden at kaste med mudder, uden at komme til at skyde på nogle andre og uden at skyde på de andres faggrupper, siger Pernille Krongaard.

En af metoderne er den såkaldte prioriteringstrekant, hvor medarbejderne og lederne skulle prioritere, hvilke opgaver der er de vigtigste i en presset hverdag. Denne metode prøvede MED-udvalget af på et af SPARK-møderne for derefter at gennemføre metoden i personalegruppen.

- Vi skal altid prioritere, at borgerne kommer ud af deres senge og får deres medicin og mad, hvor et bad måske godt kan vente. En samtale kan måske også vente. Vi har normalt samtaler med borgerne inden for den første uge, efter de er ankommet. Sådan et møde kan vi godt være nødt til at aflyse, fordi driftsopgaver er vigtigere, siger Pernille Krongaard. Line Plougheld Pedersen supplerer:

- For to år siden var det helt utænkeligt at aflyse et møde. Vi er ikke glade for at gøre det, men vi gør det velbegrundet, og vi snakker om, at vi er nødt til at prioritere andre ting, siger hun.

Kerneopgaven rummer alle

På Lysningen, der rummer mange forskellige slags borgere, og dermed også mange forskellige daglige udfordringer, havde ledere og medarbejdere nogle gange lidt svært ved at sætte ord på, hvad Lysningen egentlig er for et sted. Det kunne også være en forhindring for de gode snakke om opgaverne før i tiden, for udgangspunktet var ikke altid det samme.

Derfor har det også hjulpet, at der efter SPARK-forløbet nu ligger en defineret kerneopgave.

- Vi fik formuleret en kerneopgave, som vi synes, rummer både monofagligheden og tværfagligheden. Det var ikke nemt, og vi kan også stadig diskutere ordene i den. Men det var rigtig godt, at vi fik sat nogle ord på og delt tanker om, hvad vi er for et sted, siger Pernille Krongaard.

Lysningens kerneopgave

Vi skaber i samarbejde med borgeren og dennes netværk med udgangspunkt i borgerens ønsker et målrettet, meningsfyldt, sammenhængende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb.
Det gør vi således, at den enkelte borger – med de nødvendige og ønskelige indsatser – bliver i stand til at mestre sin livssituation bedst muligt.

Konsulent Mille Trøst Simonsens kommentar
Mille Trøst Simonsen

På Lysningen er de i MED-udvalget lykkedes med at igangsætte og implementere konkrete tiltag både på og i mellem møderne. Som start i forløbet med SPARK fik de formuleret Lysningens kerneopgave og arbejdede sig efterfølgende i fællesskab med personalet ind i forståelsen af dens udførelse. De har også arbejdet med at skabe en fælles forståelse af standard og kvalitet, der kendetegner en konkret opgaveløsning. De har med udgangspunkt i dét, der kom ud af denne øvelse, udarbejdet en tjekliste for udskrivning af borgere.

Undervejs har MED-udvalget også haft fingrene i en evalueringsmetode og metoden Omvendt brainstorming. I sidstnævnte metode fokuserede de på at finde nye veje til at fremme følelsen af at være ét hus.

MED-udvalget har i det hele taget været gode til at gribe de værktøjer og metoder, som jeg præsenterede dem for. Dette er lykkedes til trods for, at de har været et stort udvalg, hvor ikke alle har haft mulighed for at deltage på samtlige møder.

SPARKS tilbud
SPARK

SPARK tilbyder støtte og sparring til jeres lokale TRIO/MED, sådan at I selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, I oplever i jeres psykiske arbejdsmiljø. 

Læs mere om SPARKs tilbud her.