Du kender det sikkert godt. Du er på ferie, måske i sommerhuset, og skal lige tjekke din mail eller mobil. For sæt nu, at nogen fra dit arbejde har lagt en besked. Dette kan ifølge erhvervs- og organisationspsykolog Pernille Rasmussen være et symptom på, at du lider af arbejdsnarkomani. Begrebet stammer fra USA, hvor man længe har talt om 'workaholics', men nu er begrebet kommet til Danmark.

LÆS OGSÅ: Overengagement kan skabe stress: Se hvornår arbejdet bliver en honningfælde

Lider man af arbejdsnarkomani, går det ud over ens øvrige liv. Man kan ikke koble af; man mister kontrollen. Og man risikerer at udvikle en svær grad af stress.

- Der sker det, at man ikke får dyrket andre sider af sig selv, siger Pernille Rasmussen og tilføjer:

- Hvis man kun satser ét sted, så har man også mere at miste.

Hvis man omvendt har nogle andre kvaliteter og aktiviteter i sit liv - en fritidsinteresse, venskaber, familie eller børn - så har man mere at stå imod med og man kan bedre håndtere stress, mener hun.

Rammer især veluddannede

Arbejdsnarkomani rammer især folk, der arbejder med viden - lige fra sagsbehandlere til projektledere og chefer i både det offentlige og det private - og som alle forventes at være idérige og innovative og komme med kreative løsninger på nye udfordringer.

- Det kan også være pædagoger og it-medarbejdere - vi snakker ikke bare om reklamebranchen. Arbejdsnarkomani rammer alle brancher, siger Pernille Rasmussen.

Videnarbejdere er specielt udsatte, fordi deres arbejdsområde kan virke grænseløst og tit indeholder komplekse problemstillinger, der kan være svære for den enkelte at slippe mentalt efter arbejdstid. Er man tilmed ansat et sted, der uudsagt regner med, at man arbejder til sent eller besvarer mail hjemmefra, så forstærker det tendensen til arbejdsnarkomani og dermed også stress.

Psykologen anbefaler derfor alle i risikogruppen at være opmærksomme på symptomer hos sig selv og andre. Den vigtigste handling er at sætte grænser for arbejdet, hvilket skal forstås helt konkret.

- Slå en streg i kalenderen eller timeplanen - og hold dig til den. Tag på ferie uden mobil eller sluk for den om aftenen, sørg for at restituere, gerne gennem meditation eller sport, siger hun.

Det kan f.eks. være praktisk at genoptage en idrætsgren, man tidligere har dyrket og været glad for, bare man ikke dyrker motion for at kunne holde til mere på jobbet. Meningen er at få stresset af, fremhæver Pernille Rasmussen. Det kan man tillige gøre ved at møde andre mennesker end ens kolleger. Målet er at komme ud af afhængigheden og opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv.

Stå af ræset

Fremtidsforsker Julie Kronstrøm ved Institut for Fremtidsforskning i København genkender billedet af videnarbejderen, der går op i sit arbejde med liv og sjæl. Arbejdet er for længst blevet en del af manges identitet, mener hun. Det er ikke nødvendigvis problematisk, men faren er, at arbejdet bliver ét og alt for den enkelte med risiko for permanent stress.

Julie Kronstrøm peger også på en anden tendens. Nemlig den gruppe af mennesker, som står af ræset.

- Det er mennesker, for hvem den personlige frihed vejer tungest, og som ønsker sig mere tid til børn, rejser eller hobby. Det kan også være de, der bliver selvstændige eller flytter på landet og går på nedsat tid.

Fremtidsforskeren skønner dog, at der er tale om en lille del af den samlede arbejdsstyrke.

- De romantiske dyder er for de få, siger hun men understreger, at flere vil blive nødt til at stå af ræset, fordi de simpelthen ikke kan holde til arbejdspresset. Arbejdet er kommet for at blive. Nu gælder det om at styre arbejdet og ikke omvendt.