Det gjorde sindssygt ondt. Smerten kom pludseligt en morgen og strålede ud i begge arme. Hun kunne ikke løfte dem, kunne faktisk ingenting. Andet end ringe til arbejdet og melde sig syg.

- Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg følte ikke, jeg havde noget liv. Alt var så tungt.

Den morgen for tre år siden brød 45-årige Karen Lise Gutfelt sammen på grund af arbejdsbetinget stress. Sygdommen var kommet snigende over en periode, hvor hun havde haft travlt, og arbejdsklimaet og humøret var blevet værre og værre. På det bibliotek hvor hun arbejdede - og fortsat arbejder - var arbejdspresset på alle medarbejdere steget gennem længere tid.

Folk begyndte at blive syge, nogle af travlhed, nogle af noget skimmelsvamp, man havde opdaget i huset. I deres fravær måtte de, der var tilbage, løbe endnu hurtigere. Så blev også de syge, og en ond cirkel var skabt.

- Vi kørte i en spiral, stoppede slet ikke op. Der skulle hele tiden resultater på bordet, så det var ikke så populært at sætte farten ned eller lægge sig syg. Vi begyndte at hakke på hinanden, og der var en dårlig stemning, husker Karen Lise Gutfelt.

Kniven for struben

Efter en måneds sygemelding, hvor Karen Lise Gutfelt gik hos en kinesisk akupunktør og brugte rigtig, rigtig meget tid på at sidde i sin sofa og se ud i luften, var det tid til at komme på arbejde igen.

- I stedet for at flygte satte jeg mig til at se på det lort, jeg rent ud sagt havde rodet mig ud i. Og jeg fandt ud af, at hvis jeg kunne klare krisen og komme tilbage til mit arbejde, ville det være en sejr, fortæller hun. I dag er hun glad for den beslutning.

Hun tog en lang snak med sin øverste leder, hvor hun fik luft for de ting, der nagede hende. En snak om hendes opgaver, arbejdstid og tilrettelæggelsen af hendes arbejde. Det var en god snak, hvor lederen lyttede til hende, husker Karen Lise Gutfelt. Men hun er ked af, at hun ikke kunne sige de ting, før hun blev syg.

- Det er ærgerligt, at man skal have kniven for struben, før man får sagt det, der gør rigtig ondt.

Et rigtig godt arbejdsliv

Sammen med lederen fik hun ændret en masse ting i sit job. Nogle af ændringerne spredte sig til resten af arbejdspladsen, fordi ledelsen nu var blevet opmærksom på arbejdsmiljøet. Der blev tilknyttet en ergoterapeut, arbejdsgange blev lavet om og opgaver omfordelt.

Den største ændring for Karen Lise Gutfelt var en ugentlig fridag, hvor hun kobler af og bare er sig selv. Flere af hendes kolleger bruger også muligheden for at gå på nedsat tid, og ledelsen accepterer det i langt højere grad end tidligere.

I dag er hun helt ovre sit sammenbrud og nyder at gå på arbejde.

- Jeg har et rigtig godt arbejdsliv nu. Og efter mit sammenbrud er det som om, min arbejdsplads er blevet mere fleksibel og tager mere hensyn. Så der er bestemt kommet noget godt ud af krisen.

Efter sygdommen blev Karen Lise Gutfelt sikkerhedsrepræsentant og gør nu meget for at forhindre andre i at ende, som hun selv gjorde.

- Jeg kan se de små tegn. Jeg har jo selv været igennem det, så jeg ved, hvordan de har det, siger Karen Lise Gutfelt, der stadig ønsker sig bedre stressforebyggelse på arbejdet.

- Åh, man savner sådan noget ro. Tænk, hvis der var et sted, hvor folk lige kunne ligge i ti minutter i fred en gang imellem. Nej, hvor ville det være godt.