Jobskifte løste stressproblem

Efter to sygdomsperioder med stress måtte Birte skifte arbejdsplads, hvis hun ikke skulle gå ned med stress igen. Hun fik hjælp til den svære beslutning af sin tillidsrepræsentant og kommunens psykolog.

Af Personaleweb 13/11/2009
Danske Regioner,
KL,
KTO

Birte var glad for sin arbejdsplads i Rødovre Kommune. Hun trivedes godt med sine opgaver som administrativ medarbejder, og da hun selv havde været med til at etablere arbejdspladsen, betød den noget særligt for hende. Hun forestillede sig, at hun skulle være der resten af sit arbejdsliv. Men da arbejdspladsen fik ny ledelse, gik det ud over arbejdsglæden og Birtes trivsel.

Birte og ledelsen delte ikke opfattelse af, hvordan arbejdet skulle tilrettelægges. Birte oplevede, at manglende planlægning førte til hovsa-løsninger, og at hun ikke fik de nødvendige godkendelser, så hun kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende.

Selvom hun gav udtryk for, hvilke konsekvenser den manglende planlægning havde for hendes arbejde, oplevede hun ikke, at den nye chef forstod betydningen det.

- Det var belastende. Vi talte simpelthen ikke samme sprog, og jeg blev betragtet som et brokkehoved, men jeg stiller også store krav til mig selv og mine omgivelser, siger Birte.

Isolation og handlingslammelse

Efter Birte havde givet udtryk for sin kritik, oplevede hun, at chefen og dennes næstkommanderende begyndte at undgå hende. Da det i forvejen var en arbejdsplads, hvor folk i høj grad passede sig selv, følte Birte sig mere og mere isoleret.

Hun blev handlingslammet i sit arbejde og syntes ikke, ledelsen tog ansvar eller sikrede nødvendige godkendelser. Samtidig oplevede hun, at chefen pressede på for at få flere resultater. Efter nogle år bukkede Birte under.

- Kroppen gik i baglås. Jeg følte mig syg og dårlig. Jeg havde hovedpine. Jeg var skræmt, og støj belastede mig ad helvede til.

Birte måtte melde sig syg. Da hun efter næsten to måneders sygemelding vendte tilbage til sit job, oplevede hun ikke, at nogen spurgte til, hvad hendes sygemelding havde handlet om. Der blev heller ikke ændret i den måde, planlægningen foregik på. Efter godt et år fik Birte sit andet stress-sammenbrud, som varede i 7 uger.

Det var ikke, fordi chefen ikke bekymrede sig for Birte. Han besøgte hende hjemme et par gange, mens hun var sygemeldt. Og de forsøgte at tale om problemet. Men de havde vidt forskellige opfattelser af, hvad årsagen til Birtes stress var.

Chefen mente, at Birtes stress måtte skyldes forhold i privatlivet, fordi Birtes mand havde været alvorligt syg. Birte mente på den anden side, at hovedårsagen var arbejdspres pga. manglende planlægning. Derfor havde Birte svært ved at bruge chefens støtte, selvom hun satte pris på, at chefen gav hende frihed til at tage hjem, når der var behov for det.

LÆS OGSÅ: Stop Stress - skab trivsel i fællesskab

En hjælpende hånd

Birte havde undervejs i forløbet haft kontakt til sin tillidsrepræsentant, som derfor kendte lidt til situationen. Tillidsrepræsentanten fik aftalt et møde med chefen og Birte. Tillidsrepræsentanten mente, at Birte havde behov for psykologhjælp, som chefen skulle bevilge. I løbet af mødet blev de enige, og chefen gik videre til forvaltningschefen, som bevilgede psykologhjælpen. Men det var en overvindelse for Birte at tage imod den hjælp.

- Det var nok den længste togtur, jeg har taget i mit liv. Og det var svært at gå til psykolog. Jeg var ikke vant til at være den, der skulle tale hele tiden. Når jeg havde været der, var jeg meget træt, for det var ikke nemt at tale om alt det, der var svært og som belastede mig.

Hos psykologen fortalte Birte om sin situation på arbejdet. Hun oplevede, at psykologen lyttede til hende og forstod hende. De talte samme sprog. Efterhånden som Birte havde været hos psykologen nogle gange, blev det klart for hende, at hun måtte tage en svær beslutning.

Hun måtte indse, at det var hende, der skulle flytte sig, for hun kunne ikke ændre ledelsen eller den måde, tingene foregik på. Derfor var den eneste løsning at skifte job, hvis hun skulle blive rask og komme videre. Det var en svær erkendelse, som Birte i første omgang ikke var parat til at acceptere.

- Ikke tale om. Jeg havde været med til at etablere den arbejdsplads, og jeg var afsindig glad for arbejdsopgaverne.

LÆS OGSÅ: Vejviser til Kvalitet og Trivsel

En ny verden

Men den nye indsigt bundfældede sig efterhånden. En dag møder Birte så en chef fra en anden afdeling i kommunen. Hun tog mod til sig, og fortalte lidt om sin situation. Reaktionen kom prompte: 'Ring til mig og kom over, så finder vi ud af noget.' Det gjorde Birte, og i dag sidder hun i et nyt job, hvor hun oplever gode rammer for at løse sine opgaver. Hun fortæller, at hendes perspektiv er ændret fuldkomment.

Gennem hjælp fra tillidsrepræsentanten og kommunens psykolog indså Birte, at hun var nødt til at skifte job. Hun fandt modet og tog beslutningen. Derfor er hun fortsat i arbejde trods to alvorlige stress-sammenbrud. Selvom Birte i dag er glad for sit job og trives, vil der gå noget tid, før hun er helt ovre sine sammenbrud, og det er arbejdspladsen heldigvis forstående overfor.

- Jeg har en ordning, hvor jeg kan komme og gå, som jeg har behov for. Jeg er absolut ikke frisk endnu. Det tager lang tid – for lang tid, synes jeg. Jeg er skuffet over mig selv, for jeg har altid betragtet mig selv som afsindigt stærk. Nogle dage er lettere end andre. Når vækkeuret ringer derhjemme kl. seks om morgenen, har jeg ind imellem ikke lyst til at gå på arbejde. Men når jeg først er kommet herop, så er jeg ovenud lykkelig. Heldigvis kan jeg tale med min mand om det. Jeg får kolossal opbakning hjemmefra - fra ham og mine børn og svigerbørn, slutter Birte

Gode råd fra Birte

Fortæl andre, at du har et problem

  • Kan du ikke komme til forståelse med din chef, så gå til din tillidsrepræsentant og bed om hjælp. Bed evt. vedkommende om at komme hjem til dig, hvis det er lettere at tale der.
  • Vær ikke bange for at bryde vaner og mønstre – overvej de råd, andre giver dig, i stedet for at sige nej med det samme.
  • Tag imod psykologhjælp. Og tag en dyb indånding og sørg for at have en masse vand med – det er nemlig dig, der skal tale.
  • Lyt til din krop og vær opmærksom, hvis du ændrer adfærd:
  1. Når du i stigende grad føler ubehag ved at være sammen med andre mennesker
  2. Når du bliver ekstra følsom for støj
  3. Når du bliver mere bange end normalt

Birte ønsker at fortælle sin historie, men er endnu ikke parat til at stå frem ved navn. Derfor er Birte ikke personens rigtige navn; men navnet er forfatteren bekendt.

Rødovre Kommunes stresspolitik

Muligheden for at få psykologbistand, når man bliver ramt af stress, er en del af Rødovre Kommunes stresspolitik.

Derudover giver politikken retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen skal forholde sig, når en medarbejder vender tilbage efter en sygdomsperiode – fx skal ledelsen aftale et møde med medarbejderen, inden arbejdet genoptages, ledelsen skal skabe ro og være buffer over for omverdenen samt sikre at arbejdsopgaverne passer til den aftalte tid.

Endelig er der en række retningslinjer for, hvordan arbejdspladserne skal forebygge stress.

Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327