Ole H. Sørensen er uddannet ingeniør og forsker i psykisk arbejdsmiljø ved Arbejdsmiljøinstituttet, AMI. I stressede perioder i sit tidligere job har han oplevet nedbrud i kroppen, der viste sig ved smerter i armen i forbindelse med computerarbejde.

På et tidspunkt kunne han ikke bøje sit ene håndled tilbage, medmindre han hjalp det på vej. Senere førte spændinger i halsen til, at han fik problemer med stemmen.

- Man overhører paradoksalt nok ofte kroppens signaler, når man er stresset. Det besluttede jeg at gøre noget ved, så i 2002 var jeg uddannet afspændingspædagog, fortæller Ole H. Sørensen, som understreger, at han udtaler sig som afspændingspædagog og ikke som AMI-forsker, når det handler om sammenhængen mellem stress og spændinger i kroppen.

Vi lukker for blod og ilt

- Når man arbejder koncentreret, bliver man helt opslugt af det, man laver og mærker ikke, hvad der sker i kroppen.- - For at kunne holde signalerne på afstand, spænder man op for at holde sig i gang - selv om man er træt - og det klemmer på nerverne og hæmmer blodomløbet. Derfor mærker folk ofte, at de bliver varme, når de bliver spændt af, fordi der igen er plads til blodgennemstrømning, forklarer Ole H. Sørensen og fortsætter:

- De fleste kender også til angst eller nervøsitet for ikke at nå det, de skal. Det giver et overfladisk åndedræt, som sammen med muskelspændinger betyder, at kroppen ikke får ilt nok.

Så der er mange faktorer, der indvirker på stress og kropslige spændinger. Det gælder ifølge Ole H. Sørensen ikke mindst indflydelsen på eget arbejde eller manglen på samme.

Rum til at sige til og fra

Ole H. Sørensens første råd til en stresset person er derfor at se på arbejdssituationen, og her taler han igen som AMI-forsker:

- Stilles der for mange eller store krav? Kan der gøres noget ved det? Er der konflikter med lederen eller kolleger, og kan de løses? Hvis ikke man stiller de spørgsmål, ender man med ren symptombehandling, fastslår han.

- Vel er det positivt, at vi selv har fået ansvaret for vores tilværelse og job, men hvis vi ikke reelt har indflydelse, opstår problemerne. Fx når en medarbejder eller gruppe på en arbejdsplads selv sætter deadlines for opgaverne, men efterfølgende støder på så store arbejdspukler, at fristerne ikke kan holdes. Der er en tendens til, at de kortvarige, men tilbagevendende spidsbelastninger griber om sig, og det er et ledelsesproblem, vurderer Ole H. Sørensen.

- Stress er et problem, som skal løses kollektivt i virksomheden, hvis den enkelte medarbejder selv skal blive i stand til at tage ansvar. Men arbejdet med stress og afspænding handler i lige så høj grad om at gøre folk i stand til at mærke efter og sige fra. Derfor er arbejdet med kroppen essentielt, fordi vi med kroppen mærker, når belastninger bliver for store. Og vi kan også bearbejde mange af stresssymptomerne gennem kropsligt arbejde.

Ole H. Sørensen kunne også godt tænke sig, at der blev taget større hensyn til medarbejdernes forskellige livssituationer.

- Hvem siger, at vi skal præstere det samme hele tiden? Hvorfor skal den 27-årige energiske mand uden familie ikke have lov til at udfolde sig, når nu han har mere energi og tid end kollegaen, som skal hjem til 3 børn?