Natarbejde og skiftende arbejdstider er et vilkår i mange erhverv. Det er hårdt for kroppen. Men hvad betyder det for helbredet, hvis medarbejderne får øget indflydelse på egen arbejdstid?

Det spørgsmål vil forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) nu kigge nærmere på. 

- Vi ved, at folk, der arbejder på skæve og skiftende arbejdstider, har øget risiko for en lang række helbredsproblemer bl.a. søvnproblemer. Derfor vil vi undersøge, hvad man kan gøre for at øge folks velbefindende gennem større indflydelse på arbejdstiden, siger forsker hos NFA, Marie Aarrebo Jensen, som er én af forskerne bag projektet.

Fysiologiske målinger

Til projektet søger forskerne 15 arbejdspladser i sundheds- og plejesektoren, som har døgnbemanding, og som overvejer at indføre selvvalgt eller prioriteret arbejdstid i løbet af 2016 eller 2017.

- Vi har kontakt med en del forskellige arbejdspladser bl.a. en kommune. Arbejdstid er noget, der interesserer mange, fordi det betyder så meget i vores liv, siger Marie Aarrebo Jensen, der har skrevet ph.d. om de fysiologiske effekter ved natarbejde med udgangspunkt i politiets arbejde.

Hendes forventning er, at øget indflydelse på egen arbejdstid spiller en positiv rolle for helbredet.

- Vi har tidligere lavet spørgeskemaundersøgelser, hvor folk rapporterer, at de sover bedre, restituerer bedre og får en bedre balance mellem arbejdsliv- og familieliv. Vi vil så se, om man også kan måle det objektivt i forhold til, om medarbejderne reelt får bedre søvn og lavere risiko for hjertesygdom, siger hun.

It-løsninger giver fleksibilitet

De deltagende arbejdspladser skal alle indføre et computerprogram til selvvalgt arbejdstid.

Programmet indebærer, at medarbejdere får mulighed for at indtaste ønsker om, hvornår de gerne vil arbejde. Herefter udarbejdes vagtplaner, som tager hensyn til både medarbejdernes ønsker og behovet for personale på arbejdspladsen.

Ifølge Marie Aarrebo Jensen har sundheds- og ældreområdet traditionelt været kendetegnet ved ”faste rul", hvor man kender sine vagter langt ud i fremtiden. 

- Det bliver ændret fuldstændigt med de nye it-systemer, hvor man kan ønske ind, hvornår man vil arbejde, og hvornår man vil have fri. Nogle gange kan man også få indflydelse på, hvor lange ens vagter skal være, siger Marie Aarrebo Jensen og understreger, at prioriteret arbejdstid ikke kræver mere arbejde for vagtplanlæggeren end faste vagter.

- Jeg tror, at man skal se det som et personalegode, at medarbejderne får mere indflydelse, siger hun.

A- og B-mennesker

Marie Aarrebo Jensen understreger, at der er stor forskel på folks præferencer f.eks. i forhold til natarbejde. Nogle vil gerne arbejde mange nattevagter i træk, mens andre foretrækker at skifte mellem nat- og dagvagter.

- Vi ved ikke ret meget om, hvad disse individuelle præferencer betyder for den enkeltes helbred f.eks. om man er A- eller B-menneske i forhold til at have en tidlig vagt, siger hun. 

NFA søger også sammenligningsgrupper, der gerne vil være med i forskningsprojektet, men som ikke er klar til at indføre øget indflydelse på arbejdstid lige nu.

- Som referencearbejdsplads får man samme muligheder for at få rapport over søvn, få taget blodprøver, spørgeskemaer m.v. På den måde kan man lære mere om emnet og måske indføre prioriteret arbejdstid om et par år, siger Marie Aarrebo Jensen.