Forebyggelse af vold: Det værste er at lade som ingenting

I Gladsaxe er der i dag langt færre borgere, der tyer til vold mod de ansatte. Gennem rettidig omsorg og en konstruktiv tilgang til borgerne sætter et korps af vejledere i voldsforebyggelse ind mod volden.

Af Stine Bærentzen 03/03/2012

I dag er der færre personer, der slår ud mod personalet i Gladsaxe Kommunes Enhedspleje. Men sådan har det ikke altid været.

Tilbage i 2005 havde kommunen alt for mange anmeldelser fra medarbejderne. Både anmeldelser om vold, chikane og krænkende oplevelser. Svækkede borgere kunne også dengang finde på at slå de ansatte. Som regel i afmagt, hvis de følte ubehag ved situationer, hvor plejepersonalet som sygeplejersker, SOSU-assistenter og terapeuter gjorde deres job.

Kommunen vil forebygge vold

For at tage toppen af anmeldelserne oprettede kommunen en ordning, der uddanner et korps af vejledere i voldsforebyggelse. Det værste er nemlig at lade som ingenting, lyder holdningen bag ordningen.

'Vi kunne se, at der var så mange ansatte, der led af det', siger procesleder i Enhedsplejen, Betina Kruse, der er proceslederen og underviser vejlederne.

'Vi så dengang, at der var så meget tabu omkring det. Rent kollegialt var der det seje hold, der kunne klare borgerne, og det svage hold, der ikke kunne. Og det er jo ikke okay'. 

Betina Kruse.

Men uddannelsen var hurtigt med til at forebygge og håndtere volden mod de ansatte. Og nu ved plejeenheden i Gladsaxe, at de har en ordning, der virker.

LÆS OGSÅ: Kommune Crawl 2012

Udvikling og læring i erfaringerne

Kort tid efter, at en medarbejder kommer ud for en situation, der opleves som vold, holder en af vejlederne en samtale med medarbejderen. Samtalen fungerer som en akut hjælp, hvor den ramte medarbejder sætter ord på oplevelsen.

Og samtalen er også udgangspunkt for en handlingsplan, der skal forebygge, at noget tilsvarende sker igen. Vejlederne er uddannet i konfliktforståelse, dialogformer og metoder som kropssprog og afmagtsadfærd. Så i nogle tilfælde lægger en vejleder mærke til handlinger, der kan ændres.

'Der er mange episoder, hvor vi bagefter kan se, at noget kunne være undgået, hvis tingene var gjort anderledes. Nogle medarbejdere bliver slået mere end andre, og her arbejder vi med, hvordan de går til borgerne'.

Malene Grindsted, daglig afdelingsleder på Seniorcenter Rosenlund.

'Det er en balancegang, hvor de ansatte ikke skal føle skyld og utilstrækkelighed, men hvor de samtidig er nødt til at ændre den adfærd, de har', siger Malene Grindsted der også står for uddannelsens praktiske dele.

For i Enhedsplejen er oplevelsen, at både borgere og personale får bedre livskvalitet, nærvær og værdighed gennem de ansattes rettidige omsorg og konstruktive tilgang til borgerne.

Stolthed i arbejdet

Arbejdspladsen betragter vold som et fagligt problem, der kan løses. Og Malene Grindsted oplever, at medarbejderne i dag er stolte over arbejdet med at håndtere og forebygge volden.

'Jeg oplever, at medarbejderne rummer rigtig meget. De holder rigtig meget af borgerne. Også dem, der slår. Men det er et kontinuerligt arbejde at forebygge volden, og de ansatte har det godt med at blive taget alvorligt i, hvor svært det engang imellem kan være', siger Malene Grindsted.

Gladsaxe på Kommune Crawl 2012

Kommune Crawl 2012 fortæller procesleder Betina Kruse (tv.) og afdelingsleder Malene Grindsted om at forebygge og håndtere vold i Enhedsplejen i Gladsaxe Kommune.

Der bliver også mulighed for at lytte til beskrivelser af cases, det menneskesyn, som plejeenheden møder borgerne med, og om at komme i gang med det forebyggende arbejde.

Kontakt vedrørende Gladsaxe på Kommune Crawl 2012

Betina Kruse, sofbkr@gladsaxe.dk, 3957 4693

Gladsaxe Kommune, kommunen@gladsaxe.dk, 3957 5000