Forandring kan ikke ties ihjel

Store, omfattende forandringer er en kilde til stress, men også en mulighed for udvikling. Det mener chefpsykolog hos Danfoss, Kurt Kørner, der nødigt ville sidde i den varme stol som kommunaldirektør, men som gerne svarer på tre skarpe spørgsmål om, hvad forebyggelse af stress kræver.

Af Personaleweb 20/11/2005
Danske Regioner,
KL,
KTO

Kurt Kørner lægger ud med at understrege, at han ikke er uddannet leder men psykolog, og derfor ser på, hvad usikkerhed og overgangsperioder kan gøre ved mennesker. Når det er sagt, så anbefaler han forandringsledelse som et godt værktøj til at 'implementere forandringer.'

Hvad vil det sige?

- I den store kommuneomlægning går udfordringen måske ikke lige nu på tidspres eller mængden af opgaver, men dybere ind på trygheden. Under forandringer er det naturligt, at mennesket spørger sig selv: Hvad betyder det her for mig, skal jeg nu til at flytte eller lære noget, jeg har svært ved, eller bliver jeg fyret?

Forandringsledelse bygger således på en formodning om, at forandring skaber utryghed, der igen kan forårsage stress. Derfor er det ledelsens ansvar at forholde sig aktivt og eksplicit til forandringerne. De kan ikke ties ihjel.

Kurt Kørner peger her på, at man må tage højde for forandring på tre niveauer. Det ene er organisatorisk, hvor det er vigtigt at melde nye vilkår klart ud. Det andet er et forståelsesniveau, hvor medarbejderen skal kunne se meningen med og helst også nødvendigheden af forandring. Det tredje niveau er det emotionelle, hvor der kan være en frygt for at miste sit vante arbejde, gode kolleger, privilegier og indflydelse.

- Derfor er det vigtigt med jævnlige møder, hvor der dels informeres, dels drøftes, og hvor der også gives plads til frustrationer og kritik. At inddrage medarbejderne i forandringsprocesserne er for mig et must.

LÆS OGSÅ: En forandring kommer sjældent alene

Kan kommuner og amter lære noget af det private?

- Jeg mener, at vi kan lære af hinanden, men generelt er ledelse i dag en profession, der ikke er så afhængig af arbejdsplads. I det private er det mit indtryk, at forandringsledelse er et væsentligt element i lederuddannelsen. Samtidig er elementer fra mediation stadig mere i brug. Vi er i dynamiske organisationer, hvor forskelligheder er en nødvendig forudsætning for udvikling. Store, omfattende forandringer er en kilde til stress, men også en mulighed for udvikling.

Synes du, der bliver talt for meget om stress i kommuner og amter?

- Nej. Det er meget vigtigt, at det bliver legalt at tale om det. Vi ved i virkeligheden sjældent, hvem der udvikler stress. Vi skal huske på, at der i dag er mere intensitet, tempo og produktivitet i arbejdslivet end nogensinde før - også i privatlivet er pulsen høj - og det øger sårbarheden over for stress.

Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327