Hvis man i kommunerne vil skabe et godt måltid for sine borgere, er der tre ting, som er vigtige. Man skal skabe et fællesskab om maden, man skal understøtte kreativitet i måltider, og man skal forstå, hvorfor mennesker i det hele taget spiser. Det mener Lise Justesen, lektor ved Institut for Ernæring og Jordemoderskab på Metropol.

Når de tre elementer er på plads, kan måltidet ifølge Lise Justesen blive et vigtigt redskab i kommunernes rehabilitering. Det gode måltid kan give borgere lyst til at spise og samtidigt gøre dem sundere og gladere. Og det er ofte en nødvendighed, for ældre og syges appetit kan være lav, samtidigt med at de har brug for næring til at få et godt helbred.

Læs også: I Odense er måltidet en del af rehabiliteringen

Første element: Forstå, hvorfor vi spiser

Det er ikke helt simpelt at svare på, hvorfor mennesker spiser ifølge Lise Justesen.

- Vi er jo ikke rationelle mennesker, når vi tænker måltider. Det vil sige: Vi spiser ikke kun for at blive raske eller undgå at blive syge. Vi vil mange andre ting med maden. Det skal vi være meget bedre til at forstå, fortæller hun.

Eksempelvis mener hun, at maden kan være med til at skabe en identitet.

- Der er en gruppe, der selvfølgelig gerne vil nyde maden, men der også rigtig mange, der samtidigt gerne vil prøve at forklare, hvem de er gennem maden, siger hun.

For ældre kan det for eksempel være, at de har spist en bestemt type kartoffel, siden de var børn, eller at de er vant til at spise rundstykker hver morgen.

- Det er med til at sige noget om, hvem de er, og det skal man i den grad have fokus på. Inden for de institutionelle måltider er det vigtigt, at man føler sig tryg, siger hun.

Derfor er det ifølge Lise Justesen også vigtigt at skabe meningsfyldte måltider, hvor man for eksempel lader nostalgien give tingene en ny mening. Det vender vi tilbage til.

Andet element: Skab et fællesskab

Måltidet dækker dog også sociale behov. Derfor bør man danne fællesskaber omkring måltidet, mener Lise Justesen. 

- Det er ikke bare under selve måltidet, at det sociale foregår. Når der i institutionerne skal dækkes bord eller laves mad, kan man gøre det sammen med borgerne. På den måde samskaber man måltiderne. Det har man gode erfaringer med i Roskilde og i Odense, forklarer hun. 

Derved er det ikke kun personalet, som har værtsrollen, men også borgerne. Lise Justesen mener desuden, at man godt kan komme en tak videre.

- Man kan spørge ind til, hvordan borgerne gerne vil have dækket bordet, hvad de gerne vil spise, eller om de kender nogle gode opskrifter. På den måde skaber man også et fællesskab om de borgere, der er for syge til fysisk at hjælpe med at lave maden, siger hun.

Nogle mænd kan måske være svære at inddrage på den måde, hvis de ikke er fra en kultur, hvor det er normalt for dem at stå i køkkenet. Men så kan man i stedet inddrage dem i måltidsfællesskabet ved at skabe små begivenheder.

- Man kan eksempelvis lave et måltid omkring en fodboldkamp eller en krimi, som de har lyst til at se og på den måde få dem på banen, forklarer Lise Justesen.

Ved at inddrage borgeren i fællesskaber omkring måltidet, kan man gøre måltidet til en social aktivitet, som giver dem lyst til at spise, samtidigt med at de opnår en tilfredsstillelse af sociale behov ved at deltage.  

Tredje element: Kreativitet i måltidet

Fællesskaberne er ét værktøj til at lave et meningsfyldt måltid, men også gennem kreativitet kan man gøre måltiderne meningsfyldte. Og her er nostalgi et godt redskab til at skabe mening. Som eksempel kan Lise Justesen fortælle om en mand, der var indlagt på et hospital, pg han omdannede sin opkastbakke til en frugtskål.

- Han gav opkastbakken en ny betydning. Den gik fra at være noget forbundet med sygdom til at være noget hjemligt. Den slags kreativitet bør personalet støtte op om, mener hun.

Manden kunne efterfølgende bruge skålen i en værtsrolle over for de andre patienter eller gæster, og skålen var på den måde med til at skabe en hyggelig stemning, som ellers kan være svær at skabe i kliniske rum.

Lise Justesen anerkender, at det ikke er alle borgere, der er i stand til på den måde at skabe mening i måltidet. Men medarbejderne kan også bidrage med deres egen kreativitet.

Læs også: Sådan bliver du mere kreativ

- Et godt eksempel, jeg kender, er en sygeplejerske, der ud af cornflakes lavede et smilende ansigt på en kræftsyg patients tallerken. Den slags små ting, der bringer smilet frem, er virkelig vigtige. Cornflakes-smileyen gav faktisk patienten lyst til at spise igen, fortæller hun.

Omgivelserne er også vigtige, når man vil skabe et meningsfyldt måltid. Stolen, man placerer borgeren i, skal for eksempel ikke bare være funktionel, men den skal også passe til vedkommendes personlighed.

- Borgerne skal, så vidt det er muligt, kunne genkende sig selv i omgivelserne. Derfor er det alfa og omega, at man lytter til dem og skaber måltidet og dets omgivelser efter ikke bare borgernes behov, men også deres lyst.

Gennem det meningsfyldte måltid kan man altså give borgerne appetit, samtidigt med at de får nogle rammer, som de føler sig mere trygge i.