Lækre, hjemmebagte småkager og rehabilitering for beboerne. En idé slog to fluer med et smæk, da køkkenerne i Furesø Kommune stod over for at skulle omlægge produktionen til at være mindst 55 % økologisk for de samme penge, som det kostede at drive køkkenet før.

Med inspiration fra en række økologiske workshops, skulle de, der arbejder med mad,  tænke over, hvordan de kunne spare penge til økologi. Alt blev gennemgået, og en lille, men betydningsfuld ting, fangede opmærksomheden på Ryetbo Plejecenter: Småkagerne.

- Folk var ikke særlig tilfredse med småkagerne, og det var utroligt så mange penge, vi brugte på dem, fortæller køkkenleder Agnethe Schrøder fra Ryetbo  Plejecenter.

Dej på frost bliver til duft af hjem

Hun fandt på, at køkkenet kunne lave dejen fra bunden. Tid til at skære småkagerne ud og bage dem havde køkkenet dog ikke.

Læs også: Medarbejder opfandt vippebræt - nu spredes det til andre kommuner

I stedet spurgte hun plejepersonalet, om de ældre ikke selv kunne bage, og løsningen blev, at dejen i frossen tilstand bliver leveret til afdelingerne, hvor beboerne selv skærer dejen ud og sætter dem i ovnen. Der bliver lavet fem kg dej ad gangen, og opskrifterne veksler, så det ikke bliver for ensformigt.

- Det er en rigtig synergi-effekt.  Det blev en rehabiliteringsaktivitet, og en aktivitet, som er nem, og som man kan se med det samme, smage med det samme og dufte med det samme. Og beboerne synes også, det er rigtigt hyggeligt. Samtidig sparede køkkenet nogle penge, som de kunne bruge på at købe noget andet økologi, fortæller Stine Rahbek Pedersen, der er projektleder for økologiomlægningen i Furesø Kommune. Et projekt, som er støttet af Fødevareministeriet og EU.

Ideen kom ikke tilfældigt, men blev hjulpet på vej af kravet om at skulle lave det samme for et budget, der skulle kunne bære økologiske råvarer. I den forbindelse inspirerede  kommunens økologiske omlægningskonsulenter fra ØKO++  medarbejderne i køkkenet og bidrog til, at små ideer nu skaber synergier og vokse sig til store ideer, som har betydning hver dag.

Og der kommer hele tiden nye ideer, fordi kommunen målrettet arbejder med at flette økologi og klima ind i det kommunale arbejde, påpeger Stine Rahbek Pedersen.  

Årstidens råvarer og mad fra bunden

Principperne er, at der skal købes ind efter årstidens råvarer, der skal laves mad fra bunden. Begge dele gør driften af køkkenet billigere, og det får de ældre til at spise mere, fordi maden smager bedre og er mere indbydende.

Læs også: Boligbytte er Danmarks Bedste Mindste idé

- Jordbær smager af jordbær i juni, men det gør de ikke i januar. Så derfor tænker vi hele tiden i at lægge om og lave ting fra bunden, og samtidig sparer vi CO2, fortæller Stine Rahbek Pedersen, der selv faciliterer processer, som skal give mening på den enkelte arbejdsplads og bidrage til at reducere det overflødige ressourceforbrug, herunder også madspild. I køkkenet på Ryetbo tilpasser Agnethe Schrøder og de i alt ni deltidsansatte medarbejdere også hele tiden arbejdet til de nye krav.

- Vores store udfordring er, at vi altid har lavet mange ting fra bunden og arbejdet med at bruge resterne. Og vi vil ikke gå på kompromis med de gode råvarer. Så vi ændrer hele tiden lidt på driften. F.eks. har vi lavet nye mellemmåltider og hjemmebagte boller, siger Agnete Schrøder, hvis køkken serverer cirka 180 portioner varm mad, 100 portioner kold mad og 94 portioner morgenmad hver dag.