Pædagoger rykker ind på plejecentret

Pædagoger rykker ind på plejecentret

Plejecenteret Sølund i København vil overføre redskaber fra specialpædagogik og handicapområdet til plejen af ældre og demensramte. Seks nye pædagoger skal indgå i pleje og sociale aktiviteter sammen med det øvrige personale.

Af Irene Aya Schou 08/08/2016

”Elsker du at arbejde med ældre mennesker og deres særlige behov? Kan du krydse faggrænser uden at miste din faglige sikkerhed? Har du en engels tålmodighed og en racerkørers drive?”

Sådan skrev plejecentret Sølund på Nørrebro i et stillingsopslag i juni. Her søgte man seks pædagoger til fuldtidsstillinger, og pædagoger valfartede til det hyggelige plejecenter ved søerne i København.

- Vi blev bestormet af folk, der gerne ville have rundvisninger. Det er super fedt, siger afdelingsleder Rikke Jensen, der selv er uddannet pædagog.

LÆS OGSÅ: Plejecenterchef: Sådan kan pædagogerne gøre en forskel

Hvad er dit håndværk?

Rikke Jensen er leder af Aktivitetscentret Midtpunktet på Sølund – et center der bl.a. tilbyder wellness, massage, morgengymnastik, musikterapi, jazzklub, højtlæsning og bagning i dagligstuen.

De nye pædagogstillinger er for hovedpartens vedkommende en del af et projekt, som Københavns Kommune igangsætter på flere plejecentre. Målet er at implementere socialpædagogiske kompetencer i plejen. På Sølund er målet specifikt at forsøge at overføre metoder og redskaber fra f.eks. specialpædagogikken, neuropædagogikken, handicapområdet eller psykiatrien til ældre- og demensområdet.

- Vi har beboere med svær demens, vi har beboere med alkoholproblemer og psykiske lidelser. Det gør plejen ekstrem kompliceret og fordrer andre faglige tilgange. Det er ikke den samme gruppe, der er på plejecentret som for ti år siden, siger Rikke Jensen, der har skrevet bogen ”Skab den gode relation” - om relationer og pædagogik på ældreområdet.

De pædagoger, man efterspørger på Sølund, skal kunne skabe god kontakt til borgeren og sætte ord på egen faglighed.

- Og så må de ikke være låst i deres faglighed på den måde, at ”jeg gør kun det og det, fordi jeg er pædagog”. De skal turde se borgerens behov før deres egen faglighed, siger Rikke Jensen.

Hierarkier og dårligt arbejdsmiljø

Pædagogerne placeres rent fysisk på hver sin etage. De bliver en del af holdet på etagen og arbejder med plejemæssige, praktiske og sociale opgaver på lige fod med deres kolleger. Sammen danner de et fagligt netværk for at styrke og holde fast i den pædagogiske faglighed og sikre, den ikke drukner i sygeplejen.

Det er vigtigt, at pædagogerne kan se sig selv som en del af helheden ift. opgaveløsningen og ikke afviger fra bestemte opgaver som personlig pleje eller bad på grund af deres uddannelse. Ellers opstår der let hierarkier mellem faggrupper, hvor pædagogen får rollen som konsulent.

- Det giver en skævvridning i personalegruppen og et rigtig dårligt arbejdsmiljø, hvis nogle medarbejdere i gruppen er ansat til at fortælle de andre, hvordan de skal gøre, siger Rikke Jensen.

På en anden side må pædagoger ikke blive så meget del af den sygeplejefaglige kultur, at de ”opsluges” af sundhedspersonales sprog og metoder.

- Man risikerer at blive en meget dyr hjælper, hvis man ikke formår at sætte ord på, hvad man bidrager med som pædagog, siger Rikke Jensen, der har en fortid som demenskoordinator i Tårnby Kommune.

Pædagogerne kan skabe kontakt

Her superviserede hun hjemmepleje og plejehjem ved komplekse demensforløb og underviste social- og sundhedspersonale i demens og demens-pædagogiske metoder.

Gennem undervisningen blev hun bevidst om, hvor mange redskaber, hun egentlig har som pædagog. Men hun blev også bevidst om, at andre faggrupper kun kan overtage de redskaber, hvis man redskab-gør sit sprog og gør det konkret og let forståeligt. 

Men hvad er det, pædagogerne kan?

- Pædagogerne kan skabe kontakt. De kan skabe en tillidsfuld kontakt til et andet menneske, og når de har skabt denne kontakt, har de mulighed for at arbejde mod et fagligt mål via denne relation, siger hun.

Systemet kan med andre ord skyde en hvid pil efter rehabilitering, genoptræning og alverdens sociale aktiviteter, hvis ikke de har medarbejdere, der formår at motivere borgeren, pointerer Rikke Jensen.

Her gælder det om at være menneskekender og bruge sig selv som redskab.

Du er inviteret til kaffe

I forhold til mennesker med demens kan der f.eks. være mere effekt i at invitere dem fremfor at spørge dem. Spørgsmål kan give forvirring. I stedet kan man sige til fru Hansen: Du er inviteret til kaffe nede i Midtpunktet.

- Mennesker med en demenssygdom siger ofte nej til alt, hvad de ikke kan overskue og alt, hvad de ikke ved hvad er. Men hvis man er inviteret, så er der nogen, der sætter pris på én. Så er man værdifuld, siger hun.

Rikke Jensen har iagttaget, at der grundlæggende findes to typer mennesker: De, har behov for at have kontrollen i relationen og ikke bryder sig om, at andre bestemmer over dem. Og så er der den gruppe, der har det bedst med og er mest trygge ved, at andre fører an. Dette kan selvfølgelig både gradbøjes og være situationsbestemt ift. det enkelte menneske.

- Når du har foretaget denne vurdering, kan du nemmere vælge virksomme redskaber. Så er du allerede et kvantespring foran, siger Rikke Jensen, der mener, at vi skal holde op med at tale i overskrifter – specielt i kommunikationen mellem faggrupper.

Det er nemt at bruge ord som ”relationelle kompetencer” eller ”positiv kommunikation”, men ingen ved, hvad det betyder i praksis, mener hun.

Dolly og den orange ballon

Rikke Jensen viser rundt på plejecentret. Udenfor i den store have, der vender direkte ned mod Sortedamssøen, er to stærke mænd i gang med at ordne aftenens Sankt Hans bål. I aktivitetscentret har en musikterapeut igangsat forskellige sang- og sanselege.

Beboerne sidder i en rundkreds – hver med en fluesmækker i hånden og forsøger at daske til en stor orange ballon til tonerne af Dolly Partons ”Nine to Five”.

Begejstringen er stor, hver gang det lykkes en beboer at sende ballonen afsted på en ny rejse – mod loftet eller ud af rundkredsen. Bagefter synger gruppen sange, og hver beboer udstyres med et musikinstrument.

 - Vi er jo et musikplejehjem. Nu må vi vise, hvad vi dur til, siger musikterapeuten og deler bongotrommer, tamburiner, maracas og andre rytmeinstrumenter ud.

 

Aktiviteter giver livskvalitet

Aktiviteterne er vigtige, påpeger Rikke Jensen - både for at opretholde identitet og funktionsevner. Mennesker med demens lærer gennem vaner og rutiner, og den rehabiliterende indsats er ikke en tidsbestemt indsats, men stopper aldrig for denne gruppe.

- Aktiviteter giver livskvalitet. Mødet med andre mennesker giver noget at stå op til. Og hvis man ikke stimuleres på sine sanser og sociale kompetencer, mister man kompetencerne, siger hun.  

En dygtig aktivitetsmedarbejder behøver dog ikke at være en pædagog – det kan også være f.eks. en ergoterapeut, en beskæftigelsesvejleder eller en social-og sundhedsassistent, påpeger Rikke Jensen.

Det vigtigste er, at man ønsker den gode relation – og er klar til tværfaglig samarbejde omkring borgeren.

- Næste skridt er at udvikle et fælles sprog for metoder til at skabe den gode relation. Her håber jeg, at nogle af de nye pædagoger kan byde ind. For vi har ikke alle svarene.

Om Rikke Jensen
Rikke Jensen
  • Uddannet pædagog, og arbejder til dagligt som leder af Aktivitetscentret Midtpunktet på Plejecentret Sølund.
  • Har tidligere arbejdet som demenskoordinator i Tårnby Kommune, hvor hun superviserede hjemmepleje og plejehjem ved komplekse demensforløb, havde borgerrådgivning samt underviste i demens og demens-pædagogiske metoder.
  • Har skrevet bogen ”Skab den gode relation” og underviser i hele landet med workshop- og inspirationsforedragene "Wellness - som ældreaktivitet" og "Skab den gode relation".
  • Bestyrelsesmedlem i Demenskoordinatorer i Danmark.
Om Plejecentret Sølund
  • Plejecentret Sølund er et kommunalt plejecenter i København - og Danmarks eneste musikplejecenter.
  • Sølund er bygget i 1979 og rummer 150 boliger fordelt på 6 etager. 
  • Der bor 150 beboere og der arbejder 172 medarbejdere.
  • Målet med Sølunds musikprofil er at implementere musik som et pædagogisk og plejefagligt redskab.
  • Metoden til implementering er mesterlære, som musikterapeut Ulla Lau Hyldgaard skaber forskellige forums for.
  • Medarbejderne kan vælge at bruge sig selv om et aktivt redskab; synge, danse m.v. eller de kan vælge at anvende afdelingens musikplader, som er tavler hvorpå en iPad, højtalere og høretelefoner er påsat.
  • Musikken tilpasset ud fra den enkelte beboeres individuelle musiksmag og stimuli-behov. Musikterapeutens opgave er derfor primært at skabe forskellige forums for mesterlære i forhold til, hvor medarbejderne kan bruge musikken som redskab.