- Hvis du skal lave et kulturskifte, er du nødt til at lave en konstant forstyrrelse. Det gør du ikke ved at sende folk på kursus.

Sådan siger Rikke Jensen, der er leder af Aktivitetscentret Midtpunktet på Sølund – et center der bl.a. tilbyder wellness, massage, morgengymnastik og musikterapi.

Plejecentret Sølund i København blev sidste år udnævnt til særligt profilplejehjem med fokus på musik. Musikken skal bruges både plejefagligt og i det pædagogiske arbejde.

Det stiller store krav til medarbejderne. I stedet for at sende plejepersonalet på kursus, besluttede ledelsen at ansætte en musikterapeut og lade læringen ske i huset.

Det har været en god beslutning, mener Rikke Jensen, der er uddannet pædagog og er tidligere demenskoordinator i Tårnby Kommune.

- Alle medarbejderne havde tidligere været på kurser, og effekten var ikke særlig stor. Derfor lagde vi en anden læringsstrategi, siger hun. 

Ansatte i mesterlære

Strategien var at lade læringen ske i hverdagen, så det bliver praksisnært – og hele tiden skubbe til medarbejdernes grænser.

Her spiller musikterapeut Ulla Lau Hyldgård en nøglerolle som gammeldags læremester.

- Det første år har Ulla været den udførende del i morgenplejen og spillet og sunget for beboeren, mens medarbejderen har kigget på. Nu efter et år skifter vi, så det er medarbejderen, der bliver den udførende, siger Rikke Jensen.

Det er en kæmpe udfordring for personalet at bruge musik som pædagogisk redskab, siger musikterapeut Ulla Lau Hyldgård.

- Det er de slet ikke uddannet til. De har ikke været med til at beslutte, at Sølund skulle være et musikplejehjem. For nogle ligger det naturligt at bruge musik. Andre har modstand på og skal have et lille skub, siger hun.

Musikspil i frokostpausen

I arbejdet med at uddanne personalet har Ulla Lau Hyldgård og Rikke Jensen udviklet et musikspil, som de ansatte på skift spiller i frokostpausen. Spillet består af en masse laminerede kort, hvorpå der f.eks. står ”Sang til gang”, ”Musik til plejen” og ”Musik til en døende”

 - Så trækker man et kort og snakker om netop det redskab. Ulla spørger ind til, hvordan man f.eks. kan bruge ”Sang til gang”. Kortet har ydermere relation til Kitwoods Demensblomst. På den måde snakker man om, hvilke behov beboeren får dækket, siger Rikke Jensen.

Senest har musikterapeut Ulla Lau Hyldgård indspillet små videoer på iPaden, hvori hun forklarer de enkelte kort. Hvert kort er påført en QR-kode.

- Når de scanner kortet, popper Ulla op og fortæller om, hvordan man bruger netop det redskab. På den måde er hendes viden altid i huset, siger Rikke Jensen.

LÆS OGSÅ: Hvem forsøger at fløjte inde ved Aage?

På et plejecenter som Sølund har medarbejderne rigtig mange måder at lære på - og ikke alle lærer bedst ved at læse. Derfor er videoer gode, fordi de tager hensyn til de ansatte, der lærer visuelt eller auditivt.

- Det er vanvittig nemt at bruge disse QR-koder, og vi er ved at udvide det til servicepersonalet: Hvordan skal en bolig se ud, når den er rengjort?

Rikke Jensen fortæller, at Sølund ”fejlede bravt” med en musikmappe med tips og gode råd til, hvordan man bruger musik i hverdagen. Mappen lå på hver afdeling, men ingen læste i den.

Mobil iPad-plade

Ulla Lau Hyldgård understreger, at personalet aldrig må gå over sine grænser i forsøget på at bruge musik som værktøj.

- Når det bliver for grænseoverskridende, er det bedre, at de tager iPad-pladen med ind. Jeg synger børnesange med største fornøjelsen, men for nogle føles det meget ubekvemt, og så skal de gøre noget andet, siger hun.

IPad-pladen er en plade, hvorpå der er monteret en iPad og en højttaler. På den måde er man sikker på, at iPaden ikke ”forsvinder”.

De ansatte tager iPad-pladen med ud til beboeren og sætter den musik på, som beboeren godt kan lide.

En kvinde på Sølund elsker Elvis og Beatles. Hun kan blive rigtig ked af det, men hver gang, personalet sætter Elvis eller Beatles på, liver hun op.

- Det virker måske som et nemt trick, men når det gør hende glad, hvorfor skulle vi så ikke gøre det? siger Rikke Jensen og fortæller, at Sølund er ved at få udviklet sin egen streamingtjeneste med playlister, der passer til enhver lejlighed.

En del af fagligheden

Selvom musik kan få nogle beboere op af kørestolen, er det langt fra alle, der er vilde med musik og sang. Og så kan de selvfølgelig blive fri.

Det er heller ikke alle 170 ansatte, der står med hænderne over hovedet ved udsigten til at bruge ”Jeg ved en lærkerede” som pædagogisk redskab, siger Rikke Jensen.

- Det er også ok. Alle skal ikke kunne synge. Men alle skal bidrage til musikprofilen og kunne skabe en stemning f.eks. ved at bruge den mobile iPad-plade. Paradigmeskiftet ligger i, at det er en del af deres faglighed, siger Rikke Jensen og fortæller, at en forsker de næste to år skal undersøge, hvordan musik fungerer som rehabiliterende tiltag med udgangspunkt i erfaringerne på Sølund.

En evaluering viser, at de ansatte er begyndt tage musikken til sig. Det varierer dog fra afdeling til afdeling.

- Hvis bare 50 procent af de ansatte bruger musik i hverdagen, er vi nået langt, siger Rikke Jensen og understreger, at kulturforandring tager tid og kun finder sted, når de ansatte bliver forstyrrede i deres normale rutiner.

-  Jeg vil vove den påstand, at investeringen i Ulla har haft meget større effekt, end hvis vi havde sendt 170 medarbejdere på kursus. Vi har fået skabt konstant forstyrrelse, og ingen medarbejdere er i tvivl om, hvad vi gerne vil have dem til.