langgadehus

Kørebane og ressourcepersoner: Sådan indførte vi velfærdsteknologi på plejecentret

Medarbejdere, ledere og politikere fra både ind- og udland valfarter til plejecentret Langgadehus i København for at tage ved lære af den model for implementering af velfærdsteknologi, som plejecentret har udviklet. Læs om, hvad de har gjort.

Af Irene Aya Schou 05/03/2018

I går var en delegation fra Frankrig på besøg. Helt fra Malaysia og Australien er de kommet. Også fra andre kommuner og private aktører har der været besøg. To andre plejecentre i Københavns Kommune tester lige nu modellen for implementering af velfærdsteknologi.

Vi er på Langgadehus i hjertet af Valby på en grund, der tidligere husede en porcelænsfabrik. På dette forholdsvis nybyggede plejecenter fra 2011 med skole til den ene side, legeplads til den anden og almene lejeboliger på 1. salen har ledere og medarbejdere de seneste år udviklet en model for, hvordan velfærdsteknologi som vaske-tørre toiletter, medicinvogne og vendeteknologier bliver implementeret til glæde for både medarbejderne og borgere.

Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde med Københavns Kommunes Afdeling for Velfærdsinnovation. Målet har været at finde en model, der fungerer som ’rollemodel’ for udrulning af velfærdsteknologier på andre plejecentre i kommunen.

Forstander Barbara Lisemose er stolt af det arbejde, medarbejdere og ledere på plejecentret har udført - et arbejde, der også har haft etableringen af såkaldte læringslejligheder i Københavns Kommune og en velfærdsteknologisk efteruddannelse af sosu-personale som sideeffekt.

Kørebane i kælderen

Målet med implementeringsmodellen er at finde en systematisk og overskuelig måde at udrulle ny velværdsteknologi på, så alle både borgere, pårørende og medarbejdere føler sig trygge ved det og kan se fordelene, og man undgår, at ny teknologi og hjælpemidler samler støv i hjørner og kældre.

Faldgruberne for en succesfuld implementering af ny teknologi er mange på en arbejdsplads, der ifølge forstanderen ’er levende 24-7’. Utryghed i forhold til det nye, udskiftning i personalet, aften- og natarbejde og noget så lavpraktisk som at finde tid til kompetenceudvikling.

- Vi kan ikke bare holde lukket og sende 70 medarbejdere på kursus. Der er også en drift, der skal passes, siger Barbara Lisemose, der har været forstander på Langgadehus de sidste fire år.

For at knække den nød og skabe mulighed for praksisnær undervisning, ryddede Langgadehus sin kælder og etablerede en såkaldt kørebane i den nederste etage. Her blev teknologierne stillet ned og afprøvet i trygge rammer. Nogle af teknologierne, toiletterne, blev afprøvet på personaletoilettet. 

LÆS OGSÅ: Har du hørt om det velfærdsteknologiske landkort?

- Medarbejderne prøvede teknologierne på hinanden. Vi havde teknologierne stående i et halvt år i kælderen, så alle blev fortrolige med dem, siger Barbara Lisemose.

Ressourcepersoner klædt på

En anden tanke ved modellen har været at uddanne særlige ressourcepersoner, der kan undervise kollegerne i, hvordan de skal bruge teknologierne. Der er blevet uddannet én ressourceperson på hver afdeling og én på hvert aftenhold.

Tina Kristensen, social og sundhedshjælper, er én af disse ressourcepersoner. Hun er glad for det særlige ansvarsområde.

- Det er mig, de kommer til, hvis de har et problem eller har brug for et særligt hjælpemiddel. Så finder vi sammen en løsning. Ordningen med ressourcepersoner fungerer rigtig godt, især fordi alle medarbejdere har været med til den undervisning, vi som ressourcepersoner har holdt. Derfor ved alle, hvad vi snakker om og er trygge ved det, siger hun.

Også e-learning har været et vigtigt hjælpemiddel. Blandt andet har plejecentret i samarbejde med Afdeling for Velfærdsteknologi fået produceret en video, der fortæller om rengøring af vaske-tørre toilettet.

- Medarbejderne modtog undervisning i arbejdstiden på tidspunkter, hvor det passede dem. Efterfølgende blev der på hver afdeling hængt plancher op med QR-koder, så medarbejderne med tablets hurtigt kunne scanne en kode og få en reminder, siger Barbara Lisemose.

Hun understreger, at ledelse er nøgleordet, hvis man vil implementere ny teknologi. På Langgadehus blev projektet derfor fra start forankret i en gruppe bestående af forstander, afdelingsleder og en såkaldt forandringsleder, der udarbejdede et charter med en klar rollefordeling over, hvem der har ansvaret for hvad.

Samtidig har plejecentret nydt godt af bistand fra Arbejdsmiljø København, Afdeling for Velfærdsinnovation og kommunens hjælpemiddelcentral, hvorfra plejecentret gratis har kunnet låne diverse teknologier og hjælpemidler.

- Det har gjort, at vi har kunnet screene borgerne og finde ud af, hvad hver enkelt havde brug for og hurtig få hjælpemidlerne leveret, siger Barbara Lisemose.

Afprøv i det små

Hendes råd til andre kommuner eller plejecentre, der vil implementere velfærdsteknologi er at starte småt og benytte den internationalt kendte PDSA-metode: Plan, Do, Study, Act.

- Start i det små f.eks. i én afdeling og gør jer nogle erfaringer, før I ruller videre, siger Barbara Lisemose, der har oplevet et skift rent mentalt blandt medarbejderne i takt med, at de er blevet fortrolige med de nye teknologier.

- De tænker i muligheder og er kommet væk fra mindsettet: ’Vi skal leve med, at det er hårdt.’ Nu kommer de og spørger: Kan vi ikke prøve det her og det her og det her? Så køber vi én ting ind til hver afdeling, som vi tester.

Dette nye mindset blandt medarbejderne kan social- og sundhedshjælper Tina Kristensen godt genkende.

- Projektet har været en øjenåbner for os alle: 'Neeej, hvor er der mange fantastiske hjælpemidler,' sagde mange. Hjælpemidlerne aflaster vores arbejde ved at mindske tunge løft og vrid, og også borgerne har været nysgerrige. F.eks. da vi indførte vaske-tørre toiletter synes de, at det var rigtig sjov at være med til at bestemme hårdheden på strålen og hvor varm, luften skulle være, siger hun.

Intet quickfix

Borgerne har generelt taget godt imod de nye teknologier ikke mindst, fordi det gør nogle af dem mere selvhjulpne. Her er det vigtigt, at der fra alle sider er realistiske forventninger til, hvad teknologien kan bidrage med, mener Barbara Lisemose.

- Det er ikke et quickfix eller noget, der sparer en masse tid og gør, at vi kan skære ned på personalet. Teknologier er personaleanvendt, men de kan skabe en mere værdig kontakt og mindre belastende arbejde, siger Barbara Lisemose.

I øjeblikket er to andre plejecentre i Københavns Kommune ved at afprøve den nye model for implementering af velfærdsteknologi. Hvordan det går, ved Barbara Lisemose endnu ikke. En evalueringsrapport er på trapperne, og hun glæder sig til at høre om erfaringerne.

- Jeg er stolt af vores arbejde. Vi har god borgertilfredshed og god trivsel hos medarbejderne. Medarbejderne efterspørger flere og flere teknologier, og nye borgere er knap kommet inden for døren, før medarbejderen har kontaktet hjælpemiddelcentret, fordi de kan se, at borgerne vil have gavn af noget, siger Barbara Lisemose.

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

Fem gode råd til implementering af velfærdsteknologi
  1. Rul modellen ud i små etaper - tag en afdeling ad gangen og juster undervejs. Brug eventuelt PDSA-metoden: Plan Do Study Act som en måde at arbejde med løbende forbedringer.
  2. Test teknologien i trygge rammer - Giv medarbejderne mulighed for at afprøve teknologien på hinanden, inden de anvender den hos borgere evt. i en kælder eller læringslejlighed.
  3. Oplær særlige ressourcepersoner, der har viden og som kan støtte kollegerne i at bruge teknologierne - gerne én ressourceperson på hver afdeling og på hvert aftenhold. 
  4. Brug e-learning og QR-koder, så kompetenceudviklingen bliver så fleksibel og praksisnær som muligt, og man hele tiden kan få sin viden genopfrisket
  5. Husk ledelsesmæssig forankring: Ledelse er nøgleordet. Det er ikke nok med ildsjæle. Fra starten skal projektet forankres i en lille gruppe med en klar ansvarsfordeling.
Læs evalueringsrapport om Langgadehus-projektet
Download Implementeringsmodel

Implementeringsmodellen er udviklet i samarbejde mellem Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune og Langgadehus Plejecenter.

Modellen tager udgangspunkt i PDSA-metoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og implementering af nye tiltag. PDSA’en hjælper aktørerne i rollemodellen med at opdele implementeringen i flere etaper. Ideen med at bruge PDSA-metoden er, at man lærer fra den første PDSA og på baggrund heraf kan justere inden den næste PDSA igangsættes. Således understøttes den organisatoriske læring og medarbejderne på plejecentrene får gradvist styrket deres kompetencer inden for implementering. Derudover øges medarbejdernes kendskab til velfærdsteknologiske løsninger, til gavn for både borgerne og ofte også medarbejderne selv.

Modellen, der kan downloades ude til højre, indeholder fire faser:

  • Fase 1: Ledelsesmæssig forankring
  • Fase 2: Match i forhold til borgere og løsninger
  • Face 3: Undervisning og ibrugtagning
  • Fase 4: Evaluering og udbredelse
Kommunernes Velfærdsteknologiske Landkort

En ny undersøgelse fra KL viser, at kommunerne er i fuldt sving med velfærdsteknologi, og at skærmbesøg og digitalt understøttet træning gør hverdagen nemmere for borgere og styrker den faglige indsats.

Udtræk fra KL's Velfærdsteknologiske Landkort viser, at der nu er registreret over 1.000 projekter siden landkortets tilblivelse i 2014. Landkortet er en platform, hvor alle medarbejdere i kommunerne kan dele deres erfaringer med forskellige velfærdsteknologier.

Læs rapporten her