- Førhen serverede vi maden fra rullevogne. Det gør vi ikke mere.

Sådan opsummerer social- og sundhedsassistent Lene Kjærgaard Jensen den forandring, der er sket på rehabiliteringstilbuddet Lysningen, efter hun sidste år blev uddannet fra MåltidsAkademiet som måltidsiværksætter.

MåltidsAkademiet er et initiativ iværksat af Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, som alle medarbejder med borgerkontakt skal deltage i. De får et måltidscertifikat på et endagskursus. Desuden udvælger plejecentre og bosteder én medarbejder, som får en lidt længere uddannelse samt titlen måltidsiværksætter. Uddannelsen skal gøre medarbejderne bedre til at skabe et godt måltid for borgerne. Ikke kun hvad angår ernæring, men også hvad angår rammerne om måltidet.

- Vi forsøger at skabe en hyggelig stemning omkring måltidet, hvor der er plads til alle. For eksempel ved at få så mange som muligt med til fællesmåltider. Når vi så sidder med ved bordet, prøver vi at holde en samtale i gang, hvis der er behov for det, fortæller Lene Kjærgaard Jensen.

Bedre rehabilitering gennem bedre måltider

På den måde vil man på Lysningen skabe trygge rammer omkring måltidet. Og det er vigtigt for rehabiliteringen ifølge Lone Schaldemann Hansen, der er mad- og måltidsmentor på MåltidsAkademiet.

- Hvis der er uro i måltidet, så kan det mindske appetitten. For nogle har det betydning for, om man har lyst til at spise, om man har lyst til at deltage i måltidet. Det der sker rent psykologisk, hvis rammerne ikke er gode, er at man lukker ned, forklarer hun. 

At stemningen omkring måltidet har betydning for appetitten kan Lene Kjærgaard Jensen bekræfte. For eksempel har man på Lysningen indført brunch hver søndag, hvor der er særligt god mad, og hvor de ansatte både sidder og spiser med.

- Der har vi kunnet se, at dem der ikke plejer at spise så meget, de har spist rigtig meget. Dels fordi det er noget anderledes mad end sædvanligt, dels på grund af stemningen. Vi sidder længe omkring maden, og så kan vi for eksempel lige holde en pause og synge en sang.

Måltidsuddannelse skaber arbejdsglæde

Det er dog ikke kun borgerne, der får noget ud af de gode måltider. For Lene Kjærgaard Jensen er det også tilfredsstillende at arrangere måltiderne.

- Oplevelsen ved måltidet interesserer mig. Det at være der, når måltidet starter, og at vi får en hyggelig oplevelse ud af det, det er rart, det er det, siger hun.

Læs også: Arbejdsglæde i en kommunal verden

Det er ligeledes erfaringen hos MåltidsAkademiet, at mange af dem, der bliver uddannet fra akademiet, oplever en ny glæde ved deres arbejde.

- Vi kan se, at der er nogle medarbejdere, som får en gejst, fordi de får mulighed for at arbejde med et emne, som de interesserer sig rigtig meget for, og de får samtidigt lov til at få noget spot, fortæller Lone Schaldemann Hansen.

Vidensdeling og sparring er vigtigt

MåltidsAkademiet lægger desuden vægt på, at den viden, som måltidsiværksætterne får, skal deles. Det sker blandt andet på netværksmøder, hvor de mødes med måltidsiværksættere fra andre steder, hvor de kan dele deres viden og få sparring.

- Hvis man gerne vil skabe en forandring, så er det vigtigt, at de personer, der står for den, af og til får en saltvandsindsprøjtning. På netværksmøderne kan de få anerkendelse og nye ideer. De kan dele erfaringer, og de enkelte steder skal ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, forklarer Lone Schaldemann Hansen.

Læs også: Vidensdeling er en styrke

Fordelene ved vidensdeling har Lene Kjærgaard Jensen også erfaret. Hun fortalte for eksempel sine måltidsiværksætter-kollegaer om den brunch-ordning, man havde indført på Lysningen.

- Det med brunch, det er smittet af på de andre steder, så nu skal de til at gå i gang med det her efter sommeren, fortæller hun.

Også resten af Lene Kjærgaard Jensen kollegaer har nytte af hendes erfaring i dagligdagen.

- Hvis der er noget ved måltidet, de er i tvivl om, så kommer de til mig og spørger, siger hun.

Nu mangler de gode erfaringer i Odense Kommune bare at blive delt med resten af landets kommuner. Lone Schaldemann Hansen understreger i den forbindelse, at man måske ikke kan overføre Odense Kommunes model direkte på andre steder, men at der er god mulighed for at plukke i den og vælge de dele, der passer til ens egen kommune.