gelérugbrød og kliniske retningslinjer

Gratinkost sætter fokus på fagligheden

Forestil dig, at du fejlsynker hver gang, du spiser. Morgen, middag og aften. En kliniske retningslinje har sat fokus på fejlsynkning hos ældre, og den er ikke bare endnu en retningslinje, men en meningsskabende indsats for personalet på Plejecenter Sct. Jørgensbjerg i Roskilde.

Af Luna Svarrer 06/08/2014

En brun, aflang firkant ligger på tallerkenen i spisestuen på Plejecenter Sct. Jørgenbjerg, ovenpå er der pålæg. Det eneste, der afslører dens sande jeg, er den lidt bævrende og nervøse overflade. Det er nemlig ikke rugbrød, men en slags gelé eller gratin der smager af rugbrød og har samme næringsindhold. Det er borgere med synkebesvær glade for, de slipper nemlig for fejlsynkning, hoste og lungebetændelser.

- Problemet er dysfagi, fejlsynkning, der fx kan medføre lungebetændelse, forklarer centerleder Mette Signe Otkjær og fortsætter:

- Ligesom når vi får en krumme i halsen. Sådan er der borgere, der kan sidde, hver gang de synker noget mad, så ryger det ned i den forkerte hals. I gamle dage kunne vi opleve, at når vi hjalp en borger med dysfagi - fejlsynkning - med at spise, så gav vi borgeren maden ind i munden og holdt en klud for munden, hvis der opstod  hoste. I dag ved vi, at maden ofte bare skal have en anden konsistens, siger Mette Signe Otkjær og henviser til gratinkost.

Kliniske retningslinjer skaber ringe i vandet

Gratinkosten er kun en lille del af et større fokus på Plejecenter Sct. Jørgensbjerg i Roskilde. Her har man implementeret to kliniske retningslinjer, der er udarbejdet af KL og Sundhedskartellet. Den ene retningslinje har fokus på spisevanskeligheder som mén af blodpropper i hjernen og har skabt ringe i vandet. Retningslinjen er blevet en katalysator for en større og bredere indsats, end den egentlig var påtænkt.

Retningslinjen, der sætter ind mod synkebesvær, kan nemlig udvides til alle plejecentrets borgere, der har vanskeligheder, når det gælder tygge-synkeprocessen.

Derfor har alle borgere med tilknytning til Sct. Jørgensbjerg glæde af det nye fokus. Man kan fx få gratinkost eller fortykket vand, hvis man slår ud på et skema, der tester tygge-synkebesvær.

- Det giver mening, for en fejlsynkning kan give lungebetændelse, og følgerne er funktionsnedsættende. Så det giver rigtig god mening, det kan alle se. Jo tidligere vi får stoppet fejlsynkning, jo bedre er det, fortæller Vinni Rasmussen, der er sygeplejerske på Sct. Jørgensbjerg.

Meningsfuld indsats

Der er ergoterapeuten Christina Emborg, der har implementeret retningslinjen på centret og sørger for at holde personalets interesse intakt.

Det har ikke være en del af planen, at retningslinjen også skulle bruges blandt plejehjemmets andre borgere. Det er udelukkende sket, fordi det giver god mening at benytte den viden, man i dag har om tygge-synkebesvær.

LÆS OGSÅ: Fire nye retningslinjer bygger på evidens

- Det, jeg oplever med den kliniske retningslinje, er, at personalet er blevet mere oplyst. Jeg har undervist dem, og de har set videoer om, hvad der sker, når man synker normalt, og hvad der sker under en fejlsynkning. De har simpelthen fået en aha-oplevelse, forklarer Christina Emborg.

Sct. Jørgensbjergs centerleder Mette Signe Otkjær oplever, at det nye fokus på fagligheden giver større faglig tilfredsstillelse og dermed også et bedre arbejdsmiljø. 

- Personalet har opdaget, hvor fantastisk det er at sætte ind. Når vi sidder i spisestuen, er der nogen, som får gratinkost og specialsupper, og der er nogen, der får noget fortykkelse i deres vand. Pludselig kan man se, at borgerne ikke hoster eller får nær så mange lungebetændelser. Det giver bare så god mening, fortæller hun.

Udbygger og decentraliserer

I dag er det ergoterapeut Christina Emborg, der udfører tygge-synkebesvær-testen på forespørgsel af personalet, der til dagligt har kontakt til borgerne. Personalet har stor opmærksomhed på området, og næsten hvert enkelt host ved et måltid bliver registreret og indberettet til Christina Emborg. Derfor er det Mette Signe Otkjærs næste plan, at man på sigt får plejepersonalet til at udføre testen og dermed først indberetter, hvis der er udfald i testen.

Ivrigheden omkring og udviklingen af de kliniske retningslinjer, er et tegn på at personalet på Sct. Jørgensbjerg har fået et arbejdsredskab, der ikke bare er værdsat blandt personalet, men som også har højnet fagligheden. Og Mette Signe Otkjær forklarer, at målet er at uddelegere arbejdet til personalet tættest på borgerne og dermed give sygeplejersker og ergoterapeuter et bedre fagligt fundament.

- I gamle dage ringede man til lægen, og de blev jo trætte af os, fordi de kom ud til noget, der ikke var relevant. I dag kommer de ud til noget, der er screenet godt og kun derud, hvor det er relevant. Det er nøjagtig det samme med sygeplejerskerne nu. De skal komme til noget, hvor det giver mening og er relevant, forklarer Mette Signe Otkjær.

 

Fire stykker gratinkost
Kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper – baseret på evidens for virkningen. En klinisk retningslinje er et redskab til beslutningsstøtte for det sundhedsfaglige personale, som understøtter en ensartet, evidensbaseret opgaveløsning på tværs af sektorer og geografi.

KL og Sundhedskartellet anbefaler, at man benytter kliniske retningslinjer i opgaveløsningen, hvor de er relevante, såvel de kommunale som de nationale, der er udarbejdet i Sundhedsstyrelsen.

Om projekt 'kliniske retningslinjer'
  • Retningslinjerne er henvendt til medarbejdere, der arbejder på det kommunale sundhedsområde blandt andet sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske diætister og social- og sundhedsassistenter
  • Reningslinjerne er udarbejdet af arbejdsgrupper inden for fagområderne.
  • Retninglinjerne er godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer
  • Projektet kører december 2011 til oktober 2014. Læs mere om projektet.