Livshistorier er nøglen til at skabe meningsfulde aktiviteter og menneskelig blomstring for demensramte. Det mener man i mange kommuner og på mange plejecentre. Derfor er arbejdet med livshistorier de sidste årtier vokset.  

De fleste steder bruger man livshistorier som fortællinger i ord og billeder. Det kan være i form af fotobøger, i journalen eller en plakat, der hænger i borgerens bolig, og som hjælper personalet til at indføre elementer af beboernes tidligere liv i dagligdagen.

Erindringsfilm med musik

Men på Nørrevænget Plejecenter i Faaborg-Midtfyn Kommune går man nye veje. Her er man med i et projekt, der skal skabe livshistorier i form af erindringsfilm med billeder, musik og tekst. Livshistorierne laves på computer, tablet eller smartphone via en app og uploades direkte til en boks, der er tilsluttet borgernes fjernsyn.

- Fordelen er, at vi sammen med borgeren kan se deres livshistorie på fjernsyn frem for som nu, at livshistorien ligger inde i en journal, som kun personalet kan tilgå, siger Merete Jørgensen, der er leder på Nørrevænget Plejecenter i den lille by Gislev mellem Ringe og Svendborg.

Personalet ser også fordele, fortæller social- og sundhedshjælper Line Kristensen.

- Det er en fin idé med små film, især hvis familien sætter tekster på, så vi ved, hvad der er på billerne og på den måde kan blive klogere på borgeren, siger hun.

Pårørende på workshop 

Det er de pårørende, der først og fremmest skal stå for at producere de små erindringsfilm i samarbejde med personalet. Derfor har de pårørende deltaget i workshops for at blive klædt på til opgaven.

LÆS OGSÅ: Livshistorier er nøglen: Personalet skal få mennesker med demens til at blomstre

Filmene, som også personalet skal kunne lave, skal vare ét til to minutter. Teknikken er enkel, fortæller Line Kristensen.

- Vi har hørt, at man bare skal trykke på få knapper, så fungerer det hele, siger hun med et smil på læben.

Personer med demens kan ofte blive urolige og angste, fordi de ikke forstår deres omgivelser, men med livshistorierne kan de genoplive minder og finde ro og glæde ved det. Det giver livskvalitet og skaber samtidig mere ro i hverdagen til gavn for både borgeren, de pårørende og personalet.

Men erindringsfilm er ikke den bedste løsning for alle, forklarer leder Merete Jørgensen.

- Nogle blomstrer op, mens andre bliver forvirrede og kede af det, når de ikke kan huske, hvem der er på billederne. Nogle elsker musik, mens andre ikke kan klare, at der er musik på. Så det er meget individuelt, hvad der skal være på de film, siger hun.

Livsfilm følger med på sygehuset 

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune CoLab Odense, OUH Svendborg Sygehus og den private virksomhed MeWe. CoLab Odense er et partnerskab mellem Odense Universitets hospital, Odense Kommune og Syddansk Sundhedsinnovation.

Samarbejdet mellem kommune og sygehus betyder endvidere, at erindringsfilm eller film, som personalet laver om borgerens rutiner, følger med, hvis én beboer fra Nørrevænget Plejecenter indlægges på OUH Svendborg Sygehus.

- På den måde kan vi i løbet af et minut eller to give sygehuset vigtige informationer, f.eks. om, at beboeren plejer at ligge på den side, eller at et ansigtsudtryk betyder sådan og sådan, hvis borgeren ikke så godt kan tale, siger social- og sundhedshjælper Line Kristensen.

LÆS OGSÅ: Personalet bruger livshistorier i pleje af beboere med demens

For leder Merete Jørgensen er livshistorier et godt værktøj til bedre at forstå borgernes liv – men det vil være en yderligere forbedring, hvis man allerede begynder at tænke livshistorier ind, mens borgeren bor i eget hjem.

- Vi skal have fat i de demente borgere, inden de flytter på plejehjem, så de har historierne med sig på et USB-stik, når de flytter ind, og vi kan se dem sammen, når de er forvirrede over, hvor de bor, siger hun.