Udviklingsplan - den omfattende

Du kan se den omfattende udviklingsplan her og downloade modellen i et word-dokument nederst på siden, så du har mulighed for at udfylde og printe skemaet.

Af Kompetencernes ABC 01/06/2015

Introduktion

Du skal nu i gang med at udarbejde din egen udviklingsplan:

  1. Du vil på de kommende skærmbilleder møde en række spørgsmål, som vil hjælpe dig på vej.
     
  2. Når du har besvaret alle spørgsmålene, har du en foreløbig udviklingsplan, som du skal tale med din leder om
     
  3. Efter samtalen skal du evt. redigere i udviklingsplanen
     
  4. Du kan vælge at gemme og sende din udviklingsplan til din leder. Hvis du ikke vil sende den med det samme, kan du vælge at gemme uden at sende til din leder.
     
  5. Først når du har sendt din udviklingsplan til din leder, eller efter den fastsatte deadline, kan din leder godkende udviklingsplanen.

Evaluering af sidste års udviklingsplan

Nu skal du evaluere den seneste udviklingsplan, som du har udarbejdet i samarbejde med din leder.

Hvis du ikke tidligere har udarbejdet en udviklingsplan, kan du fx. skrive, hvad du i anden sammenhæng har aftalt med din leder med hensyn til dine udviklingsmål.

Opfølgning på seneste udviklingsplan:

  • Hvilke udviklingsmål blev aftalt?
  • På hvilke måder er udviklingsmålene opfyldt/ikke opfyldt:
  • Hvordan synes du, at du har udviklet dig det forgangne år?
  • Andre bemærkninger:

Hvis der er udviklingsmål, som ikke er opfyldt, men som stadig er relevante, kan du skrive disse som ønsker til faglige eller personlige udviklingsmål jvf nedenfor.

Arbejdsopgaver

Her skal du liste de arbejdsopgaver, du skal/gerne vil arbejde med i det kommende år.

Faglige kompetencer

Du skal nu beskrive hvilke faglige kompetencer, du skal have for at løse dine arbejdsopgaver det kommende år. Faglige kompetencer er den viden og færdigheder og de holdninger, du skal have for at kunne løse dine opgaver på en god måde.

Hvilke faglige kompetencer skal du have for at løse dine arbejdsopgaver:

Faglige udviklingsmål

Til din udviklingsplan skal du formulere mål for din faglige udvikling.

Du skal tænke på, hvad du helt konkret gerne vil være bedre til rent fagligt om ét år. Du skal tænke på, hvilke faglige kompetencer, du får brug for at udvikle til dine opgaver.

Hvilke faglige udviklingsmål har du (skriv kun 4-5 mål):

Faglige udviklingsmål – aktiviteter

Du skal nu beskrive, hvordan du kan nå dine faglige mål. Hvilke aktiviteter skal der til? Du skal både tænke i konkrete kurser eller uddannelser og i ”læring på jobbet”. Desuden skal du tænke over hvornår du vil gennemføre disse aktiviteter.

Personlige kompetencer

Nu skal du liste de personlige kompetencer, som er vigtige at have for at du kan udføre dine arbejdsopgaver.
Personlige kompetencer har at gøre med personlige holdninger og værdier og knytter sig til, hvordan du agerer som person.

Nu skal du liste de personlige kompetencer, som er vigtige at have for at du kan udføre dine arbejdsopgaver:

Personlige udviklingsmål

Til din udviklingsplan skal du også formulere mål for udvikling af dine personlige kompetencer.

Du skal tænke på, hvordan du helt konkret vil udvikle dig personligt. Hvad skal du blive bedre til? Hvilke personlige kompetencer vil du gerne styrke?  Du kan også starte med tænke på, hvilke arbejdsopgaver du skal løse og dernæst tænke på, hvilke personlige kompetencer der skal til for at løse dem. Hvad kræver dine nye arbejdsopgaver af dig som person?

Hvilke personlige udviklingsmål har du (skriv kun 4-5 mål):

Personlige udviklingsmål – aktiviteter

Du skal nu beskrive, hvordan du vil nå disse mål. Hvilke aktiviteter skal der til? Du skal både tænke i konkrete kurser eller uddannelser og i ”læring på jobbet”. Desuden skal du tænke over, hvornår du vil gennemføre disse aktiviteter.

Langsigtede udviklingsmål

Nu skal du tænke lidt længere frem i dit arbejdsliv (fx om 2-4 år). Hvor ser du så dig selv? Du kan overveje, hvilke ønsker du har til fremtidige arbejdsopgaver (fx nyt sagsområde, ny funktion eller jobskifte). Eller hvilke faglige og/eller personlige kompetencer du gerne vil udvikle på længere sigt.

Hvilke udviklingsmål har du på længere sigt fx 2-4 år:

Har du ideer til, hvordan du vil nå disse mål:

Download modellen for den omfattende metode
Den Kommunale Kompetencefond

Søger I støtte til kompetenceudvikling? Den Kommunale Kompetencefond støtter dig med op til 25.000 kr. til kompetencegivende uddannelser. For at kunne søge skal man være omfattet af en overenskomst mellem KL og et af de forbund, der er med i aftalen om fonden.

Læs mere om hvem der er omfattet af aftalen, og hvordan du søger her

MUS-automaten

Her kan du danne et MUS-skema

Gå til MUS-automat

Debatværktøjet

Her finder du et debatværktøj til kompetenceudvikling i MED-udvalget og på arbejdspladsen

Gå til debatværktøjet