John Philipsen elsker lyden af hvinende og plaskende børn. For findes der noget mere trist end vand uden mennesker? I hvert fald ikke hvis man er inspektør i en svømmehal.

Desværre er der blevet længere mellem besøgene fra byens børnehaver. Derfor gik John Philipsen, leder af Frederikshavn Svømmehal, til Center for Kultur og Fritid i Frederikshavn Kommune med ét presserende spørgsmål: Hvordan får vi flere børn i vandet?

Kommunen gik straks i aktion. Resultatet blev, at den nordjyske svømmehal i efteråret etablerede et samarbejde med én af byens daginstitutioner. Børnehaven Pilekvisten fik kvit og frit lov at benytte svømmehallen. Det blev til fire besøg.

- Det gik simpelthen så godt. Børnene elsker det, og de har prøvet mange ting, siger pædagogmedhjælper Torben Diget fra Pilekvisten. Også John Philipsen har nydt synet af de små vandhunde.

Næste mål er at evaluere, hvad der skal til for, at flere børnehaver benytter sig af byens kommunale svømmehal.

- Der er en masse praktiske barrierer. Men det er synd, for børn elsker vand, og vi ved, at nogle børn aldrig kommer i svømmehallen, fordi forældrene ikke har ressourcer til det, siger John Philipsen og nævner bøvlet i omklædningsrummet og generel utryghed som to af de største barrierer.

Dialog er en gave

I Frederikshavn Kommune vækker det udelt begejstring, at den lokale svømmehal på eget initiativ går til kommunen for at få flere kunder.

- Det er en stor gave med sådan et initiativ, og det falder fuldstændig i tråd med en proces, kommunen er i gang med, hvor vi gennemgår alle kommunale bygninger for at se, om vi anvender kvadratmeterne optimalt, og det tror vi ikke, at vi gør, siger chefkonsulent i Team Børn og Kultur, Elsebeth Wiwe.

I alt 18 børn fra Pilekvisten har haft fornøjelsen af besøgene i Frederikshavn Svømmehal.

Ifølge pædagogmedhjælper Torben Diget har børnene ikke kun lært at vaske hår og klæde sig af og på. De er også blevet fortrolige med vand.

- Det er rigtig vigtig, når vi nu er omgivet af vand i Frederikshavn Kommune. Og så har børnene været modige og prøvet mange nye ting bl.a. at springe fra vipper og dykke under vand, siger Torben Diget.

Flygtninge på vej

Ikke kun børn er velkomne i Frederikshavn Svømmehal. Også flygtninge. Asylcenter Frederikshavn har netop henvendt sig med ønske om at benytte svømmehallen efter lukketid. John Philipsen er positiv.

- Vi har tilbudt at leje hallen ud til asylcenteret for nærmest kostprisen, hvis centret har lyst til at komme med nogle flygtninge. Det eneste krav er, at vi stiller med professionelle livreddere, siger han.

Endelig har svømmehallen etableret et samarbejde med kommunens genoptræningscenter, der benytter to ledige lokaler, som ligger ovenover svømmehallen, i dagtimerne.

- Som kommunal hal er man ofte tvunget til at tænke på økonomi, men det er også vigtigt at understøtte byens borgere i forhold til sundhedsfremme. Derfor vil vi gerne i dialog med kommunen. For måske tænker de brugen af hallen ind på en anden måde, end vi gør, siger han.

Ledernetværk

Udover at gennemgå de kommunale bygninger for at sikre den bedst mulige anvendelse, har Frederikshavn Kommune også nedsat et tværgående netværk bestående af ledere fra skoler, dag- og fritidstilbud, ungdomsskoler, bibliotek og borgerservice.

Målet er at få skoler, børnehaver og sfo’er til i endnu højere grad at benytte de muligheder, der er på kultur og fritidsområdet. Initiativet i Frederikshavn Svømmehal er et mønstereksempel på, hvordan kommunale haller kan bidrage til bedre trivsel for kommunens borgere.

Det mener Jeanette Bossen, der er faglig konsulent i FOA og projektleder på projekt ”Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv” under Fremfærd Bruger.

Hele ideen med projektet er at skabe fokus på, hvordan der kan bygges bro mellem kommunens og borgernes behov og de faciliteter, hallerne stiller til rådighed. Der er alt for mange ledige timer i hallerne, og man kan lige så godt bruge dem til at løfte opgaven sammen med kommunen om sygdomsforebyggelse og genoptræning, siger hun.

Projektgruppen arbejder i øjeblikket på et inspirationskatalog, der beskriver forskellige aktiviteter landet over, hvor haller konkret arbejder med forebyggelse og genoptræning.

Når inspirationskataloget er på gaden, er næste skridt at finde 2-3 såkaldte test­haller, der med bidrag fra eksterne konsulenter, vil afprøve, hvad der skal til for i langt højere grad at kunne anvende de kommunale haller i kommunens opgave med forebyggelse og genoptræning.

Testen skal munde ud i en række konkrete anbefalinger, siger projektleder i KL, Katrine Nordbo Jakobsen.

- Det er vigtigt, at vi møder borgerne med sundhedstilbud, der hvor borgerne allerede er. De kommunale haller er derfor en vigtig aktør i det nære sundhedsvæsen, og de kan bidrage med gode rammer og relevante kompetencer, siger hun.

Ingen dårlige ideer

I Frederikshavn ser halinspektør John Philipsen store perspektiver i at åbne hallerne mere op. Ikke kun for brugerne, men også for medarbejderne.

- Hos os giver det nye faglige udfordringer. De ansatte skal udover at gøre rent og holde vagt ved bassinet også være med i udviklingsarbejde og stå for eksempelvis massage, saunagus og babysvømning, siger John Philipsen.

Efter lidt startvanskeligheder tager alle medarbejdere nu ejerskab i arbejdet med at få flere gæster i hallen.

- Jeg gør meget ud af at sige, at der ikke findes dårlige ideer, for en såkaldt dårlig idé kan blive til en god idé, hvis den brødføder en anden idé. Det har skabt en kultur, hvor medarbejderne er meget involverende, siger John Philipsen.