Struktur og rammer i MED

Struktur og rammer i MED

Fem værktøjer giver klarhed over en række spørgsmål og er med at fastlægge rammerne for det grundlæggende arbejde i MED-udvalget.

Af Personaleweb 26/05/2008
FOA,
KL,
OAO,
PUF

Fem værktøjer fra projektet 'Medindflydelse på eget arbejde i ældreplejen' hjælper til at få styr på arbejdet i MED-udvalget og svar på spørsmål som:

  • Hvad er jeres opgaver?
  • Hvordan er fordelingen af ansvar og kompetence?
  • Hvordan er forbindelsen til resten af MED-organisationen?
  • Hvilke sager skal I behandle i udvalget? Og hvornår?
  • Hvad skal der til, for at I kan få nogle endnu bedre møder?
  • Hvilke emner har I mulighed for selv at sætte på dagsordenen?

Det gode møde

At holde et møde sender et tydeligt signal om at give medarbejderne indflydelse på eget arbejde. Det er en kunst at holde et engageret og dynamisk møde; især når hverdagen er travl og ressourcerne begrænsede. Der er ikke mange, der ved, at det faktisk kan spare ressourcer at holde gode møder. Som med alt andet skal man bare vide, hvordan man gør.

Fælles fodslag i LMU

Når man er en del af et udvalg, er det vigtigt, at alle ved og er enige om udvalgets overordnede funktion og vision. Den fælles vision er en god rettesnor i udvalgets arbejde og tjener som fælles omdrejningspunkt, når udvalget skal fastsætte målsætninger for årets arbejde.

I får et fælles udgangspunkt for jeres arbejde i LMU. Værktøjet lægger op til, at alle i LMU kommer i tale. Det betyder, at alle får mulighed for at tænke over og ytre sig om, hvorfor de er med i LMU-udvalget. I vil opleve, hvordan en fælles linje gør arbejdet sjovere, lettere og mere effektivt og konstruktivt.

Få kollegaerne på banen

Forudsætningen for medarbejderindflydelse er god kommunikation og information. Det er derfor vigtigt, at dit LMU ved, hvordan I kommunikerer og informerer de øvrige plejemedarbejdere. De skal motiveres til at bruge deres indflydelse.

I bliver klædt på til at motivere de øvrige plejemedarbejdere til at gøre deres indflydelse gældende. Samtidig giver I medarbejderne mulighed for selv at fremsætte ønsker til LMU’s kommunikation, arbejde og fokuspunkter.

Realistiske målsætninger for LMU

Når der er mange bolde i luften, er det vigtigt at bevare overblikket. LMU har ofte mange opgaver og initiativer i gang på samme tid, og det kræver god og realistisk planlægning at få ført alle opgaver godt til dørs.

Nogle opgaver ligger måske fast i en bestemt måned om året, så dele af årshjulet kan eventuelt genbruges. I får hjælp til at overskue rækken af opgaver. I får blandt andet en række spørgsmål, som er gode at stille jer selv, når I går i gang med en opgave. Derudover får I et årshjul, der viser mængden af opgaver fordelt på årets kvartaler og måneder.

Kommunikation mellem MED-niveauerne

Værktøjet giver jer et overblik over kommunikationen og fordelingen af opgaver og roller i MED-strukturen. Samtidig får I mulighed for at forbedre kommunikationen mellem niveauerne.

I mange af landets ældreplejer er de nye kommuner ensbetydende med nye eller ændrede strukturer for MED. Efter strukturreformen oplever mange i ældreplejen, at de på ny skal finde ud af, hvad der skal besluttes på hvilke niveauer i MED-strukturen. For mange medlemmer af LMU er det et spørgsmål om at finde frem til hvilket MED-niveau, der træffer hvilke beslutninger.
 

Om projektet

Projektet 'Medindflydelse på eget arbejde i ældreplejen' sætter fokus på at styrke medindflydelsen på eget arbejde.

Projektet er udviklet af KL og FOA.

Debatværktøjerne er udviklet af Ambios og PUF i samarbejde med medarbejdere og ledere på ældreområet i seks kommuner: Esbjerg, Sønderborg, Holstebro, Dragør, København og Ringsted.

Faglige temaer

Inspiration til emner, der er aktuelle i jeres hverdag.

Kontakt

Birthe Jeppesen, FOA, bij001@foa.dk, 4697 2398 / 4044 7721

Dorthe Storm Meier, OAO, dsm@oao.dk, 3370 1311

Kristian Simonsen, KL, sim@kl.dk, 3370 3123

Mie Andersen, FOA, aman@foa.dk, 4697 2425

Tina Hedemann Jørgensen, KL, tjj@kl.dk, 3370 3489

Ulla Bertelsen, PUF, ub@puf.dk, 2916 2090