MERE – Vesterbro, Valby og Kgs. Enghave er en områdeenhed under Kultur- og Fritidsforvaltningen, der servicerer cirka 115.000 københavnere med aktiviteter og faciliteter på kultur- og fritidsområdet. Her satte det lokale MED-udvalg sidste år gang i et forsøg med at åbne MED-møderne, for det var ikke alle medarbejdere, der var helt klar over, hvad MED-udvalget var for en størrelse. Med initiativet til at gøre enkelte punkter på dagordenen åbne, kunne alle komme og høre, hvordan beslutninger blev taget. 

Forsøget har kørt fra februar 2015 til februar 2016, og cirka halvvejs blev kulturhuse, idrætsanlæg og biblioteker i de tre bydele lagt sammen til én enhed MERE Vesterbro, Valby & Kgs. Enghave (MERE VVK), der nu rummer omkring 60 medarbejdere.

- Nogle talte om, at der var en klub for de indviede og en klub for de ikke-indviede. Der var en oplevelse af opdeling mellem, hvem der sad med ved bordet og hvem, der ikke sad med. Vi ville afmystificere MED, så strukturen blev gennemsigtig for alle, siger Iben Ravn, der er arbejdsmiljørepræsentant.

Ud over afmystificeringen har de åbne møder også givet gode input i drøftelserne af forskellige emner. Alle medarbejdere, der er til stede under de åbne punkter, har mulighed for at komme til orde, men beslutningskompetencen ligger stadig hos de valgte repræsentanter i MED-udvalget.

- Når vi for eksempel laver en effektivitetspakke, kan det jo være givtigt, at nogle af dem med fingrene i dejen kommer med indover. Vi i MED-udvalget er repræsentanter for personalegruppen, med forskelligt fokus, men det er af gode grunde ikke alt, som vi har kendskab til, siger Iben Ravn. 

LÆS OGSÅ: MED-samarbejdets maskinrum: Her er er der ikke plads til møgspredere 

Gennemsigtig organisation 

Københavns Kommune har arbejdet med sin egen tillidsreform, og det er også som en del af det arbejde, at forsøget med åbne punkter til MED-møder udspringer. 

- Det har givet en gennemsigtighed i organisationen i forhold til, hvad der sker, og hvordan beslutninger i det forum bliver truffet. Og det har givet en mulighed for, at de medarbejdere, der ikke nødvendigvis er tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter har kunnet få en fornemmelse af, hvad der sker, og hvordan vi leder organisationen inden for MED-systemet, siger Signe Jarvad, der er chef i enheden MERE VVK. 

Det er dagsordenudvalget, der bestemmer, hvilke punkter der skal være åbne, og mellem en og ni medarbejdere, der ikke sidder i MED-udvalget, har været til stede ved møderne. 

- En del af den her afmystificering, som vi gerne ville opnå, er jo allerede sket efter første eller andet møde, de deltager i. Men en anden pointe er, hvad vi egentlig diskuterer. Det kan for eksempel være, hvad teamene skal bruge af penge eller den nye organisationsændring, hvor de åbne punkter giver de involverede mulighed for at give deres besyv med, inden beslutningerne tages, siger Iben Ravn.

Det er heller ikke antallet af deltagere eller hvor mange møder, de enkelte dukker op til, der gør forsøget til en succes. 

- Man skal jo også huske, at hele MED-systemet er bygget op om repræsentativitet, altså medarbejderen skal jo føle sig repræsenteret af sin tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Og man kan jo sige, at et succeskriterie faktisk er, at der ikke kommer særlig mange, for så føler man jo, at man har tillid til det, der bliver drøftet og den måde, det bliver besluttet på, siger Signe Jarvad.

Siden forsøget sluttede i februar, er det blevet evalueret, og den evaluering viser, at der er stor opbakning til at fortsætte med åbne punkter, og at intentionen om at åbne mere for ”den lukkede klub” har virket.

- Evalueringen viser, at det har givet en større gennemsigtighed. Derudover er de diskussioner, der kan være i MED jo blevet flerstemmet, fordi der er andre aktører, der har kunnet blande sig. Det har været rigtig fint at få et ekstra input, siger Signe Jarvad.