Kristian

Her følger en række videoklip med Kristian, der selv har erfaring som borger med at blive involveret i konflikter

Af Metoder Mod Vold 20/03/2018
VIDEO 1: Kristian er på vej ud på den anden side

Efter 14 år med stofmisbrug og en række psykiatriske diagnoser er 31-årige Kristian Hammer nu på vej ud på den anden side. Hans oplevelser som borger i behandlingssystemet gør, at han nu selv drømmer om at arbejde som pædagog.

Stofmisbruget gjorde, at Kristian brugte vold og trusler som en overlevelsesstrategi og som en strategi til at skaffe sig penge og stoffer.

Kristian fortæller her om to episoder, hvor han var voldelig over for en anden beboer. Episoderne mindede meget om hinanden, men det gjorde personalets måde at tackle situationen på ikke.

Kristian mener ikke, at man kan arbejde med borgere med udadreagerende adfærd, når de har adgang til stoffer. Misbrugsmiljøets indre logik gøre, at volden uundgåeligt vil melde sig, mener han.

Efter at Kristian har lagt misbruget på hylden, er han selv blevet mere opmærksom på de små signaler, der advarer ham om, at temperamentet er ved at vise sig. Han ville ønske, han havde fået hjælp til dette tidligere.

Vedholdenhed og tålmodighed. Det er ifølge Kristian helt afgørende for, at der kan opstå de relationer mellem medarbejdere og borgere, der er forudsætningen for, at recovery kan opstå. Alle mennesker har brug for, at nogen tror på dem, siger han.