Ros til medarbejderne

Tillidsreform i Randers: Hver gang vi laver fejl, roser jeg medarbejderne

Mindre kontrol og mere tillid til medarbejderne. Det er overskriften på den tillidsreform, der nu indføres i Randers Kommune. Reformen skal bredes ud blandt kommunens medarbejdere.

Af Irene Aya Schou 31/01/2017

Byrådet i Randers Kommune har netop vedtaget en tillidsreform inspireret af tillidsreformen i København.

Reformen handler om at skabe mere tid til kerneopgaverne og at anvende dialogen som et værktøj til at skabe og vedligeholde en høj grad af tillid.

Det er byrådets ønske med tillidsreformen, at tillid gøres til en naturlig del af dagsordenen på de enkelte arbejdspladser.

Turde at lave fejl

- Tillid skal tages op i samtlige MED-udvalg i Randers Kommune, så man diskuterer helt konkret: Hvad betyder det for os? Vi tror, at den bedste måde, vi leverer en god ydelse ude ved borgerne, er i mødet mellem borger og medarbejder, og det kræver stor tillid hele vejen ned gennem systemet, siger konstitueret kommunaldirektør i Randers Kommune, Erik Mouritsen.

En trivselsmåling, der netop er gennemført, viser, at medarbejdere og ledere i Randers Kommune generelt nærer stor tillid til hinanden. Men denne tillid skal hele tiden italesættes, påpeger kommunaldirektøren.

- Vi har i mange år haft en talemåde, der hedder: ”Vi vil hellere give tilgivelse end tilladelse”. Det er et signal fra ledelsen til medarbejderne om at turde lave fejl og lære af dem. Der er en accept af, at når man viser tillid, så opstår der fejl, siger Erik Mouritsen.

Derfor glæder han sig noget overraskende over det høje antal af utilsigtede hændelser, de såkaldte UTH’er, på handicap- og ældreområdet.

- Antallet stiger voldsomt, og det er ikke fordi vi laver flere fejl, end vi plejer. Det er fordi, vi godt tør fortælle om de fejl, vi laver og lære af dem, så hele organisationen lærer af dem. Så hver gang, statistikken stiger, roser jeg medarbejderne, siger han.

Professionel uenighedskultur

Jojo Verndal, fællestillidsrepræsentant for HK-medarbejderne i kommunen og næstformand for hovedsamarbejdsudvalget, er glad for vedtagelsen af den nye tillidsreform.

- Det sender et klart signal om, at tillid er noget, der prioriteres politisk. Det er meget afgørende. Tidligere var tillid mest noget, man talte om i hovedudvalget. Nu skal alle MED-udvalg forholde sig til det, siger hun.

Især i nedskæringstider er det afgørende med tillidsfulde relationer mellem ledere og medarbejdere, mener hun.

- Det er vigtigt med tillidsbaserede drøftelser af, hvilke opgaver, vi skal løse, når vi er færre til at løse dem. Det er svær øvelse at have tillid til, at der bliver sparet ordentligt, siger hun.

Alle MED-udvalg i kommunen har modtaget en orientering om tillidsreformen og har mulighed for at arbejde med tillid f.eks. gennem brug af såkaldte dialogkort.

For Jojo Verndal er tillid at kunne gå til sin overordnede med problemer uden at skulle være bange for repressalier.

- Det er vigtigt, at lederen handler, og at der reelt prioriteres i opgaverne, når en medarbejder fortæller, at hun eller han har for mange opgaver og er ved at miste overblikket, siger hun.

Slut med dårlige sager

Tillidsreformen i Randers blev oprindelig foreslået af SF. I partiets byrådsgruppe glæder Charlotte Broman Mølbæk sig over, at medarbejderne forhåbentlig over tid får mere indflydelse på deres arbejdsliv i en konstruktiv dialog med ledelsen.

- Det stiller krav til medarbejderen om at tage et ansvar, ligesom det stiller krav til ledelsen om åbenhed og vilje til at samarbejde med medarbejderne om rammerne for arbejdet, siger hun. 

Tillidsreformen stiller også krav til politikerne om at give slip på detailreguleringen og ønsket om at bruge ”dårlige sager” i pressen til at indføre nye regler og ny lovning.

- Vi skal turde at træde et skridt tilbage og være forbilleder på den tillid, vi ønsker, der skal herske ude på de kommunale arbejdspladser. Tillid er forudsætning for sammenhængskraften i kommunen og er grundlæggende for ethvert godt samarbejde, siger Charlotte Broman Mølbæk.

Møder vælgerne i Brugsen

Konstitueret kommunaldirektør Erik Mouritsen advarer mod at tro, at politikerne kan og bør holde sig fra enkeltsager.

- Politikerne møder deres vælgere nede i Brugsen. De bliver konfronteret med konkrete situationer, hvor de ikke bare kan sige: Vi beskæftiger os kun med de store linjer. Det har vi i forvaltningen det fint med. Bare vi agerer ordentligt over for hinanden, og respekterer hinandens spilleregler, siger han.

Lars Sønderby, økonomi- og personalechef i Randers Kommune, håber, at tillidsreformen kan være med til at sikre et endnu bedre arbejdsmiljø for kommunens mere end 8.000 medarbejdere.  

- Vi oplever, at der generelt er stor tillid på de kommunale arbejdspladser, men det er ikke noget, der bare kan tages for givet. Derfor er det vigtigt hele tiden at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er der tillid? Hvordan kan vi vedligeholde den og eventuelt gøre det endnu bedre? Kort sagt, at tillid sættes på dagsordenen som en helt naturlig del af den løbende dialog ude på arbejdspladserne.

Tillid i Randers:

Tillidsreformen er fjerde ben i arbejdet med tillid i Randers Kommune. Den understøtter personalepolitikken, hvor tillid er indbygget, og et ledelsesgrundlag, hvor tillid ligeledes er indbygget, og så Randers-modellen, der er kommunens overordnede styringsfilosofi, der også i høj grad bygger på tillid.

Tillidsreform i Randers (aftaletekst)

I tilpasningssituationer er det vigtigt at finde overskud og formå at holde fokus på en fortsat udvikling af Randers Kommune. Medarbejderne er den absolut vigtigste og centrale ressource i kommunen. Tilliden skal være omdrejningspunktet, så de ansatte får størst mulig frihed og tid til kerneopgaven til gavn for borgerne i Randers Kommune.

Arbejdet med tillidsreformen indtænkes og realiseres gennem en fælles indsats ledere og medarbejdere i tæt samarbejde.

Derfor skal Randers Kommune fremover i endnu højere grad udvikle den gode dialog ledere og medarbejdere imellem. Gennem den konstruktive dialog skabes og udbygges tilliden. Det giver medarbejdere og ledere det bedste udgangspunkt og tid til at udvikle kerneopgaven.

Randers Kommune skal derfor fortsat udbygge arbejdet med at sikre det lokale frirum til løse opgaven bedst muligt. Der skal målrettet arbejdes med at fjerne unødvendig dokumentation og kontrol. Gennem innovative tiltag kan der skabes et øget engagement og ejerskab i opgave løsningen for både medarbejdere og ledere. Kernen i det fremadrettede arbejde med at udvikle organisationen er en styrket dialog på alle niveauer. Målet er, at tilliden bliver et bærende element i arbejdet.

Leveregler for politikernes samarbejde med forvaltningen

Politikerne beslutter de overordnede politiske og faglige målsætninger for kommunens arbejde. Det indebærer samtidig, at politikerne skal have vilje til at give slip på detaljeregulering – hvilket allerede er en iboende forudsætning i styringsmodellen Randersmodellen. Herved gives et så stort lokalt handlerum som muligt til at ledere og medarbejdere frit kan udøve deres faglighed og fokusere på kerneydelsen. Dette bør være et rådende princip i beslutningerne om hvilke politiske målsætninger, der skal gælde i kommunen.

I forbindelse med overvejelser omkring behovet for strategier, planer og politikker, bør det derfor politisk overvejes om ’vi har brug for en mere’ eller det politiske ønske kan opnås på anden mere enkel vis. I forlængelse heraf bør det overvejes om der i tilknytning til de kommende drøftelser omkring kommunens fremtidige styringsmodel og –mål, og som led i en eventuel ny visionsproces i den kommende byrådsperiode, skal gennemføres en gennemgang med henblik på sanering i antallet af målsætninger/politikker mv.

I forhold til den løbende drift bør den politiske reaktion på eventuelle ’dårlige sager’ i pressen samtidigt være fokuserede indsatser rettet mod den konkrete, lokale problemstilling, og ikke krav om generelle styringsregimer, der potentielt kan føre til yderligere dokumentationskrav, mål og politikker. I stedet skal der gives mulighed for, at problemets udspring og omfang undersøges og at berørte dele af organisationen får den nødvendige hjælp og opbakning – mens det politiske niveaus tillid til den øvrige del af organisationen i øvrigt ikke berøres heraf.