Husk at holde små pauser i løbet af dagen.

Små naturlige pauser gør din arbejdsdag mere effektiv

Små pauser i løbet af arbejdsdagen giver ny energi og gør dig mere effektiv og mindre stresset. Pauserne er der allerede, du skal bare være opmærksom på at udnytte dem.

Af Sofie Refsgaard 31/05/2013

Det modsiger sig selv at skulle holde effektive pauser. Men en effektiv pause, hvor du klarer hovedet, trækker vejret og måske rør kroppen, gør dig mere effektiv i din arbejdsdag. Du får bedre overblik og lettere ved at se nye løsninger, så det giver mere kvalitet i dit arbejde, hvis du tager en lille pause i ny og næ.

Læs også: Vejen til bedre arbejdsstillinger blev fundet i et byggemarked

Hvis du er opmærksom på de naturlige pauser i din arbejdsdag, så tager det ikke lang tid at samle ny energi til dagens opgaver. En god og effektiv pause behøver nemlig ikke at være lang. Her får du fem bud på effektive pauser i din arbejdsdag.

1. Brug ventetiden

Brug tiden, når du venter på printeren, elevatoren eller grønt lys på at tage et par dybe indåndinger dybt ned i maven.

2. Stop op

Stop op, når du er færdig med en opgave. På den måde får du nemmere ved at huske de faglige detaljer og ny energi til den næste opgave.

3. Bevæg dig

Det er godt for både krop og sind, hvis du bevæger dig i dine pauser. Lav en øvelse, du godt kan lide, eller brug toilettet eller printeren længst væk fra dit skrivebord. Og tag selvfølgelig altid trappen.

4. Fald i staver

Tillad dig selv at fokusere dine sanser og falde i staver over noget, der gør dig glad.

5. Hent kaffe

Hav ikke kaffe eller vand stående på bordet. På den måde tvinger du dig selv til at rejse dig og lave noget andet, når tørsten melder sig.

Mere inspiration: Arbejdsglæde i en kommunal verden
Balloner

Skru op for arbejdsglæde på din kommunale arbejdsplads ved hjælp af værktøjer, erfaringer og mødeguider fra projekt ’Arbejdsglæde i en kommunal verden’. Læs mere om arbejdsglæde og projektet her.