Tag tyren ved hornene, og få dine sætninger, dispositioner og overskrifter på plads. Med 14 principper til din skriveteknik, bliver du en haj, når du skal kommunikere på skrift med kollegaer, medarbejdere og borgere. Principperne er fra bogen ’Skriveguiden til offentlige virksomheder’, der for nylig er udkommet på Hans Reitzels Forlag

Læs også: Afstand mellem leder og medarbejdere kræver klar kommunikation

De 14 principper bygger på kognitiv sprogteori, som gør op med de traditionelle, de banale og de journalistiske skriveråd, som for eksempel dikterer 'at man skal skrive enkelt' eller 'at skrive klart' - for hvad betyder det lige?

Kognitiv sprogteori handler i stedet om at forstå, hvordan vores bevidsthed aflæser en tekst og at bruge den viden systematisk. De tre vigtigste og grundlæggende pointer fra teorien er, at vi forstår gennem historier - 'hvor nogen gør noget', projektioner - hvor vi sammenligner og bruger metaforer, og at vi først bevæger os videre ind i en tekst, når vi forstår de overordnede pointer.

De 14 grundprincipper læner sig op ad de grundlæggende betragtninger og fordeler sig inden for fire emner: sætningen, afsnit, formidling og disposition. Her får du dem:

Sætningen

1. Brug en central aktør som grundled (subjekt). Det kan være din arbejdsplads, dig selv eller et begreb.
2. Brug aktørens handling som udsagnsled (verballed). Handlingen er vigtig for vores tekst, og den kan være mere eller mindre beskrivende, gå efter den beskrivende, for eksempel ’teamet oplever’ fremfor ’i teamet er det oplevede’.
3. Brug korte grundled. Grundled kan være rigtig lange, gør dem så korte som muligt.
4. Sæt grundled og udsagnsled tidligt og tæt. Hvis de står tidligt og tæt, er sætningen lettere at læse.
5. Skriv sætninger. Der skal altså altid være grundled og udsagnsled i dine sætninger
6. Sæt ledsætninger til sidst. Det øger også læsbarheden.

Afsnit

1. Begynd med pointen. Ikke noget med forløb, proces eller jura. Hvad er det, du vil sige?
2. Forbind sætninger. Brug for eksempel et af de ord, der står sidst i sætningen før til at forbinde dine sætninger. Du kan også bruge ’forbindere’, det kan være sætninger der starter med 'for at illustrere', 'en konsekvens er' eller 'en af årsagerne er'.
3. Brug beslægtede emner. Når du skriver en tekst, skaber emneordene tilsammen en overordnet forståelse. Hvis begreberne ikke normalt anses for at være belægtede, er det din opgave at skabe sammenhænge, så de giver mening for læseren. Tænk på 'stress, trivsel og mailboks' - hvordan hænger mailboks sammen med stress og trivsel?

Formidling

1. Kom med en god forklaring. Det betyder at, at du skal skrive de velkendte begreber først og de svære begreber til sidst. På den måde trækker du læseren ind i teksten og øger kompleksiteten stille og roligt.

Disposition

1. Overskriften skal kategorisere og konkludere. Overskriften er det første, der indikerer tekstens emne, vær klar på temaet og på konklusionen.
2. Tæl informationer. Du gør dig selv en tjeneste ved at tælle informationerne i din tekst og eventuelt fortælle læseren, hvor mange der er, og hvad der er vigtigst. På den måde finder du også ud af, om der er for mange.
3. Skriv en metatekst. Du skal fortælle hvad din tekst vil, en kort vejledning der guider din læser.
4. Disponer efter dine resultater. Det betyder, at læseren oftest er interesseret i den nye viden, du har bedrevet, eller de resultater du er nået frem til. Så frem med dem!

’Skriveguiden til offentlige virksomheder’ er skrevet af Kresten Bjerg. For ham er det også en vigtig pointe, at bruger man rådene som råd og ikke regler:

- Som amerikanerne vil sige: ’Think of them as tools not rules’, skriver han i bogen.

Det betyder, at ikke alle tekster kan eller skal leve op til hvert enkelt råd. Du kan læse meget mere om rådene og få eksempler på både dårlige og gode tekster i bogen, der er udgivet af Hans Reitzels Forlag.

3 principper i kognitiv sprogteori

1. Vi forstår ved hjælp af historier. Det vil sige, at forstår igennem at 'nogen gør noget'.
2. Vi forstår ved hjælp af projektioner. Det vil sige, at vi forstår igennem sammenligninger og metaforer, når nogen siger ’det er ligesom…’
3. Vi forstår ved at bevæge os ind i en tekst. Det vil sige, at vi først er klar til at forstå detaljer, når de overordnede pointer er på plads.