Arbejd med kerneopgaven

Kommune: Alle skal kende deres kerneopgave

Borgerfokus, faglighed og øje på det fælles mål. Det er ord, som alle medarbejdere i Mariagerfjord Kommune vil høre i de kommende år. I kommunen har man valgt at bruge begrebet kerneopgaven som udgangspunkt for udvikling og diskussion om, hvordan institutionerne skal løse deres opgaver i fremtiden.

Af Mia Dalby Larsen 01/10/2014

Kender du din kerneopgave? Det kommer alle medarbejdere i Mariagerfjord Kommune til at gøre inden for de kommende år. Et projekt er sat i gang i kommunen, der betyder at hver eneste SOSU-assistent, lærer og pedel skal kende en lille sætning, som definerer det fælles formål, som netop deres arbejdsplads arbejder ud fra.

Det er et stort projekt, og det er en ændring, der er helt inde at røre ved kulturen i organisationen og i den måde, medarbejdere og ledere tænker og taler om deres arbejde og rolle på, fortæller Thomas Hou Nielsen. Han er er arbejdsmiljøkonsulent i Mariagerfjord Kommune og en af de tovholdere i HR, der skal sørge for, at arbejdspladserne kommer godt i gang.

- Det er et stykke kulturarbejde, og det er ikke bare noget, man gør med et fingerknips. I min optik er vi her i kommunen i gang med en ændring af retorikken omkring vores opgaver, og vi står midt i paradigmeskifte, siger han.

At kommunen har valgt begrebet kerneopgaven som udgangspunkt for den udvikling, man gerne vil have, sker på arbejdspladserne er ikke helt tilfældigt. Centralt i kerneopgaven står fokus på borgerne og brugerne, og spørgsmål som ’Hvem er vi her egentlig for?' 

- Det bærende i snakken om kerneopgaven er at prøve at ændre fokus fra at handle om os selv og kommunens indre liv til at handle mere om borgerne. At ændre fokus fra os til dem. Som kommune er vi her for borgernes skyld, men vi arbejder faktisk også med kerneopgaven for medarbejdernes skyld, siger Thomas Hou Nielsen.

LÆS OGSÅ: Hvad er kerneopgaven?

Nyt liv i fagligheden

Kerneopgaven handler nemlig i lige så høj grad om at puste nyt liv i fagligheden. For nogle medarbejdere har, ifølge Thomas Hou Nielsen, oplevet, at deres faglighed blive trængt i en lang periode med fokus på stram økonomisk styring og et mantra i hele Mariagerfjord Kommune, som drejede sig om sikker drift.

Kommunen er dannet i en sammenlægning af fire kommuner i 2007, og det første politikere og ledelse kastede sig over var at skabe en stabil drift og sikker økonomi i kommunen.

Nu er der brug for at tænke videre og blandt andet bryde med de faglige og organisatoriske siloer, som var til stor nytte i de år, hvor målet var stram økonomisk styring. Alt det kan begrebet kerneopgaven hjælpe med, mener man i Mariagerfjord Kommune.

- Hvordan bringer man medarbejdernes faglighed i spil? Der er mange omskiftelige krav til medarbejderne og trends i tiden, som kræver, at man har en fælles forståelse af, hvad det er, vi sammen skal lykkes med. Der egner begrebet kerneopgaven sig rigtig godt. Kritiske røster vil måske sige, at fagligheden bliver reduceret i snakken om kerneopgaven, men hvis man ser faglighed som professionalisme, så kan man lige så vel se det fælles fokus som en styrkelse af fagligheden, siger Thomas Hou Nielsen.

Han påpeger, at hverken faglighed eller tværfaglighed skal ses som mål i sig selv, men i langt højere grad som vigtige midler til at kunne udføre kerneopgaven og til større arbejdsglæde, fordi man løser opgaverne godt og laver det, der er nødvendigt, set fra borgernes perspektiv.

Kerneopgaven som murbrækker

Og hvordan gør man så, når man har en ide om, at alle medarbejdere skal kende og arbejde efter et fælles formål? Hvordan får man det til at ske?

- Ideen begyndte så småt at opstå for cirka tre år siden. I Plan og Byg havde man nogle uheldige oplevelser med borgere, hvor medarbejderne reflekterede over, hvordan de kunne blive mere professionelle i mødet med dem. Ret hurtigt gik tankerne fra den lokale udfordring til direktionsgangen og chefgruppen, fortæller Thomas Hou Nielsen.

Tankerne om professionalisme udviklede sig til tanker om at bruge kerneopgaven som murbrækker.

- Men den centrale styring handler om at sikre rammerne. Hvis tankerne skal forankres, så skal det ske ude på arbejdspladserne, siger han.

LÆS OGSÅ: Forsker: Tre typiske misforståelse om kerneopgaven

Erfaringer med relationel koordinering

Redskaberne er en kampagne sat i gang af HR, der blandt andet har produceret nogle videoer, som fortæller om de erfaringer, som nogle arbejdspladser allerede har gjort sig med projekter om f.eks. relationel koordinering, som har nogle af de samme elementer i sig som kerneopgaven.

Kommunen har holdt fælles ledermøder med både interne oplæg og eksterne foredragsholdere, Hoved-MED har været inddraget, og endelig tager konsulenterne i HR ud på de enkelte arbejdspladser på personalemøder og stiller det provokerende spørgsmål: Hvem er vi her egentlig for?

Alt sammen med det mål at få sat nogle tanker og en proces i gang, for selve arbejdet med at definere kerneopgaven og ændre på arbejdsgange og planer kan kun ske lokalt. Det kan ikke komme ovenfra, påpeger Thomas Hou Nielsen.

- Vi har kun været i gang siden maj 2014, og det rykker allerede. Der er nogle, der virkelig er blevet tændte af det her og rigtig gerne vil i gang med kerneopgavesnakken. Det skal ikke være en central hat, der bliver trykket ned over organisationen, siger han.

Planerne lægges lokalt

Det betyder også, at det er den lokale ledelse, de lokale medarbejdere og de lokale MED-udvalg, der skal lægge planer og vurdere, hvad det nye fokus og de nye tanker får af reelle konsekvenser i dagligdagen og for de opgaver, der skal eller ikke længere skal løses.

De lokale ledere får en opgave, som ligger i forlængelse af det at have ledelse som faglighed og profession.

- For lederne kræver det, at man kan sætte sig ind i helikopteren og se de hele lidt fra oven, og at man er dygtig til at bringe de rigtige fagligheder, de rigtige mennesker og de rigtige funktioner i spil, siger Thomas Hou Nielsen.

Og for medarbejderne kræver det, at man vil være med.

- Det her kræver helt sikkert noget af medarbejderne. De sidder med en høj grad af faglighed, og de kan deres kram. Det er ret afgørende, at man kan forstå forandringen og evner at se den som meningsfuld, siger han.

LÆS OGSÅ: Samarbejd om kerneopgaven og skab innovation

Hvad med borgerne?

Og dem, medarbejderne skal have fokus på? Borgerne, hvad kommer de til at kunne mærke?

Thomas Hou Nielsen påpeger, at de ændringer, der er ved at ske, er mere brede end bare et kerneopgaveprojekt i Mariagerfjord Kommune.

- Der er også sket nogle formelle ændringer i formålsparagrafferne i f.eks. folkeskoleloven og dagtilbudsloven, hvor formålet ikke er så fagligt skarpt definere som tidligere. F.eks. handler det på dagtilbudsområdet om at gøre børnene til hele mennesker, der er parate til at møde livet efter børnehaven. De vil ikke opleve så meget her og nu, det er en lang proces, der går i gang. Men på sigt vil mange borgere nok kunne opleve en anden måde, vi går til opgaverne på, siger han. 

Tre råd fra Mariagerfjord

Kerneopgave-projektet har været i gang siden maj 2014, men før det, ligger to-tre års tanker og overvejelser om, hvordan man kan skifte fokus i den måde, institutionerne løser deres opgaver på. Thomas Hou Nielsen giver her tre råd til andre, der er i gang med noget lignende:

1) Gå i gang med snakken. Den giver nemlig rigtig meget mening. Den er ikke uproblematisk, men den kan på sigt betyde, at vi bliver gladere og mere tilfredse i vores arbejdsliv.

2) Sæt jer ind i, hvad begrebet dækker over, og tag derefter snakken lokalt gennem den brede dialog: Hvor er der fordele for os at hente, og hvor skal vi være opmærksomme på bump? Noget af det afgørende er at få skabt et rum for fagligheden igen, og det kan kerneopgaven være med til at gøre. Dem, der er kritiske, skal høres, og kerneopgaven som begreb kan bruges til at lukke op for holdninger, meninger, bekymringer og frustrationer.

3) Overvej, hvor meget eller lidt styring, der skal være i processen. Det er en kulturel opgave, der bliver sat i gang. Det handler om at arbejde med arbejdspladskulturen og de iboende selvfølgeligheder, der har eksisteret i kommunen i mange år.

Mariagerfjords fornemmelse for kerneopgaven

I Mariagerfjord Kommune læner man sig op ad begrebet kerneopgaven, som det bliver præsenteret i bogen ’Kend din kerneopgave’ af Anders Seneca og Morten Christensen, som er baseret på forfatternes egne erfaringer.

- Men vi har ikke taget begrebet råt for usødet. Der er nogle steder, vi har nuanceret lidt og blandet med nogle erfaringer, vi har gjort os, siger Thomas Hou Nielsen.

Man har blandt andet taget elementer af begrebet relationel koordinering, som et par af arbejdspladserne og på Ældre og Sundhedsområdet allerede har arbejdet med tidligere.

I Mariagerfjord Kommune vil man også bruge kerneopgaven som et udgangspunkt for at tale om kvalitet og til at prioritere ud fra – blandt andet med henblik på at forebygge stress.