Kritik af MUS samtalen

Bog: MUS-samtalen gør os til ofre for en uhørt selvkritik

Er MUS-samtalen et udtryk for en kultur, hvor kritik og utilfredshed på arbejdet er blevet et personligt anliggende? Hvor kritikken vendes indad og ikke rettes mod chefen eller rammerne for arbejdet? Det mener sociolog og lektor på RUC Rasmus Willig, der skriver om den indadvendte kritik i bogen Kritikkens U-vending.

Af Luna Svarrer 25/03/2014

Det har i længere tid været sociolog og lektor på RUC Rasmus Willigs ærinde at beskrive en bevægelse fra en udadvendt samfundskritik til en indadvendt selvkritik. En bevægelse der ifølge sociologen er blevet en ensporet selvkritik, og som i værste fald kan ende i sygdomsforløb med stress eller depression.

Læs også: Få en god MUS-samtale

I bogen Kritikkens U-vending kaster Rasmus Willig sig over MUS-samtalen og coaching som udtryk for denne tendens. Især bider han sig fast i, at MUS-samtalen ikke er et frivilligt tilbud, men derimod en fast del af arbejdslivet. Han mener, at MUS-samtalen er en særlig eksemplarisk symptom på et samfund med individualisering og uhørt høj selvkritik.

MUS-samtalens symboler

MUS-samtalens rolle på arbejdspladsen skal ifølge Rasmus Willig placeres sammen med en række forhold og symbolske forudsætninger. De tre ord i forkortelsen af MUS-samtalen - medarbejder, udvikling og samtale - rummer alle symbolske værdier og udtryk for opfattelser.

Begrebet medarbejder rummer i dag en værdi, der ikke længere trækker på forståelsen af den traditionelle arbejder. Det er nemlig lagt ind i selvet ordet, at medarbejderen altid er med.

- En medarbejder er tydeligvis med. Men med hvad? Medarbejder er med arbejdet og de andre medarbejdere og med udviklingen, skriver Rasmus Willig i bogen.

Pointen er, at sproget bærer værdien som en selvfølge, der er ikke plads til modarbejdere. Kun medarbejdere. Der er ikke plads til den kritik som en modarbejder kommer med, eller til den diskussion som der vil opstå, kun samtale. Ligesom der ikke er plads til tilbagegang eller stillegang – kun udvikling. Kun medarbejder, kun udvikling, kun samtale.

Rasmus Willigs slutmål bliver en kultur af positivitetsfacister. Hvor der kun er plads til dem der nikkere og pænt siger ja, hvor man kun ser løsninger og ikke problemer.

LÆS OGSÅ: Diagnose: Du skal nyde dit arbejde

Fra samfundskritik til selvkritik

MUS-samtalen skal også ses i lyset af en forandring i arbejdets organisationsformen. Organiseringen er nemlig gået fra hierarki til netværks-karakter. Et forhold der betyder projekter og decentrale teams, der selv tager ansvar.

De nye flydende netværk gør, at det er umuligt at rette kritikken mod andre end sig selv og dermed indad. Konsekvensen bliver, at medarbejderen uden kritiske overvejelser evaluerer sig selv, og ikke så meget som rynker på næsen, når chefen spørger, ’hvad kunne du selv have gjort bedre’?

Rasmus Willigs hypoteser går videre og hævder, at det ikke kun er i den tvungne MUS-samtale, at vi ynder at være selvkritiske. Faktisk er det en praksis, der sker frivilligt og som de mange udbud af coaching-kurser er et tegn på.

Når lederen bliver psykolog

James Tucker, der er amerikansk sociolog, har studeret forandringen fra hierarkisk organisering til netværk. Han konkluderer, at hvor man i den hierarkiske organisering havde konflikter, har man i netværket terapi.

Terapi tilhører i klassisk forstand psykologiens område, men nu er den overført til arbejdsmiljøer og bliver benyttet som en social kontrol mellem leder og medarbejder.

Dette perspektiv benytter Rasmus Willig og folder det ud over MUS-samtalen.

- Lederen har overtaget psykologens plads. Såvel 'coaching' som 'supervision', 'udviklende samtaler' og MUS-samtaler er redskaber for en ny form for kontrol, skriverer Rasmus Willig i Kritikkens U-vending.

Konsekvenserne bliver at konflikterne og kritikken ikke længere er kollektiv, men i stedet bliver individets anliggende.

LÆS OGSÅ: Dyrk skyggen og få den frem i lyset

- Det handler derfor ikke længere om, hvorvidt arbejdspladsen lider under et dårligt arbejdsmiljø, men om den enkeltes måde at håndtere sig selv på. Én lægger sag an, en anden siger op i protest, mens en tredje bevidst pisser på brættet som sin egen stille hævn, forklarer Rasmus Willig i bogen.

Balance i kritikken

Coaching og MUS-samtalen bærer ikke udelukkende dårlige egenskaber, og den indadvendte kritik er både god og nødvendig. Men den indadvendte kritik skal aldrig stå alene, og det er vigtigt at følges af et kritisk blik på rammerne for arbejdet. Hvis kritikken bliver en ensrettet vej, der hele tiden kører den individuelle ned, så er det et problem.

- Mange problemer og uretfærdige forhold som for eksempel stress er netop ikke individuelle, men af strukturel karakter og derfor ikke indre, men ydre, hvorfor de kræver en anden kritisk retning, forklarer Rasmus Willig i Kritikkens U-vending.

Læs mere om Rasmus Willig og Kritikkens U-vending.

Kritikkens U-vending

Rasmus Willigs hypoteser bygger ikke på traditionel videnskabelige metoder, men er betragtninger over en moderne kultur, med nedslagspunkter i MUS-samtalen, coaching og fitness.

Mini-undersøgelse

DJØF har lavet en mini-undersøgelse af medlemmernes opfattelse af MUS-samtalen.

"Lederne er glade – medarbejderne vender tommelen nedad," skriver DJØF som resultat på en mini-undersøgelse, hvor 471 har svaret på spørgsmål om MUS-samtalen.

Undersøgelsen viser overraskende, at næsten syv ud af ti menige medarbejdere ikke mener, at MUS-samtalen giver værdi. Lederne ser lige omvendt på det

Læs mere om undersøgelsen.