Top banner
tænker

Antropologien giver evnen til at analysere før man træffer beslutninger

Da Gitte Løvgren efter et uddannelsesforløb i antropologi på Københavns Universitet kom tilbage til sin lederstilling i Odsherred Kommune, var hun ikke længere den samme. "Mine beslutninger er bedre funderet," lyder det.

Af Irene Aya Schou 18/09/2017

Først tog hun på feltarbejde i jobcentret. Derefter i hjemmeplejen.

For man kan ikke være direktør i en kommune med ansvar for store personalegrupper uden at vide, hvordan det er at arbejde "ude i marken".

Det mener Gitte Løvgren, der er velfærdsdirektør i Odsherred Kommune og for et par år siden gennemførte en toårig master i velfærdsantropologi på Københavns Universitet.

- Jeg er ikke til nogen nytte i hjemmeplejen eller på et jobcenter, men det giver mig en mulighed for at forstå, hvad det er for vilkår, der bliver arbejdet under, hvilke kulturer, der dominerer, og hvordan man forstår sig selv i forhold til opgaverne, siger hun.

Deltage uden at påvirke

Som ung startede hun på antropologi-studiet, men sprang fra efter tre semestre og fik i stedet en uddannelse som socialrådgiver. Antropologien har dog altid trukket i den 53-årige leder, der mener, at en dygtig leder er et menneske, der forstår at være deltagende uden at påvirke.

- Hvis man vil forstå problemstillinger i en organisation, er det en fantastisk hjælp at kunne bringe sg selv i den position at kunne involvere sig uden at påvirke. Men det er vigtigt at kunne finde tilbage til ledelsesrollen, siger Gitte Løvgren, der efter masteruddannelsen valgte at tage i praktik på to af kommunens store arbejdspladser.

Hun havde netop fået udvidet sit ansvarsområde til også at gælde jobcenter og ældrepleje og fandt det naturligt, at hun selvfølgelig skulle kende medarbejdernes arbejdsvilkår.

Især det ugelange praktikophold på jobcentret var en øjenåbner.

- Det gav mig et dybt indblik i de dilemmaer, medarbejdere og ledelse sidder med, og hvor meget det kræver at hjælpe en borger på den bedst tænkelige måde, og hvor stort arbejdspresset er, siger hun.

Evnen til at analysere

Gitte Løvgren er ikke, som ledere er flest. Hun kender ikke selv andre ledere, der har været på feltarbejde. Men hun kan kun anbefale de antropologiske redskaber.

- Man lærer at forstå mekanismer og strukturer. Man lærer at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad vi hviler vores antagelser på. Det er et ledelsesredskab, som absolut er godt at have. Jeg reflekterer på en anden måde, end jeg gjorde tidligere og træffer beslutninger, der er bedre funderet…… håber jeg.

Blandt de antropologiske redskaber er evnen til analysere, før man træffer beslutninger.

- Hvad er det, jeg ønsker at påvirke? Her er det vigtigt at understrege, at analysen foregår på de forudsætninger, som dem, der er aktører, har, siger hun.

LÆS OGSÅ: Antropologien insisterer på, at der må være en god grund til, at folk handler som de gør

Selvom Gitte Løvgren selv har taget en toårig master i antropologi, behøver det ikke tage flere år at tage de antropologiske redskaber til sig.

- Det handler først og fremmest om at beslutte sig for, at det er det, man gerne vil. At man ønsker at røre ved praksisfeltet og forstå, hvilke vilkår, der bliver arbejdet under. Antropologi er en gave på toplederniveau, siger Gitte Løvgren.

Ansvarlig for masteruddannelsen: Det lærer lederne

Hanne Overgaard Mogensen er lektor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og har ansvaret for en toårig masteruddannelse i sundheds/velfærdsantropologi, som nogle kommunale ledere tager.

- Det er en øjenåbner for mange, der tager masteruddannelsen, at de udover at blive bedre til at forstå borgerne, også lærer en masse om sig selv, deres kolleger og hele organisationen. Som de siger: ’Hver gang, jeg går til personalemøde, så er jeg på feltarbejde,’ siger Hanne Mogensen.

Hun har selv lavet feltarbejde i bl.a. Uganda, Zambia og Burkina Faso, men understreger, at antropologiens metoder kan bruges alle steder – også på kontoret ved siden af.

- Det er oplevelsen af at have feltarbejds-opmærksomheden med, når man sidder i en gruppe, hvor der er en helt masse på spil, og folk har forskellige dagsordener, siger hun.

Antropologien i en kommunal kontekst

NY SERIE PÅ VPT:

Antropologien anvendes i stigende grad i en kommunal kontekst til at forstå de mange komplekse problemstillinger i kommunerne, både i forhold til borgere, pårørende og personale, men også i samspil med beslutningstagere, der ønsker reel indsigt i de måder, borgere, pårørende og medarbejdere forstår og oplever verden, hverdagen og de mange tiltag, der skal implementeres. I denne serie går vi tæt på, hvad antropologien kan bidrage med i en kommunal kontekst.

Om Gitte Løvgren
  • Uddannet socialrådgiver men læste forinden antropologi på Københavns Universitet i tre semestre
  • I otte år var hun ansat som formand for Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund i Vestsjælland
  • Har arbejdet som forvaltningschef for børne- og ungeområdet i Nykøbing-Rørvig Kommune
  • Er i dag velfærdsdirektør i Odsherred Kommune med ansvar for børne-, familie-, uddannelses-, sundheds-, voksen- og handicapområdet
  • Har taget en toårig master i velfærdsantropologi på Københavns Universitet på deltid for et par år siden