I Hedensted er samskabelse ikke bare et buzzword, fundet i en bog om moderne ledelse. Det lever og ånder - gennem borgere og frivillige, politikere og medarbejdere, som her set, at der findes en ny måde at skabe velfærd på.

Fornylig blev en borger i Løsning, nord for Hedensted, interviewet til Horsens Folkeblad: Hvorfor sker der ikke mere i vores lokalområde? lød opråbet fra borgeren.

Læs også: Forstå, hvad samskabelse er - på fem minutter

Borgmesteren i Hedensted Kommune læste artiklen og skrev tilbage. Kort efter troppede bl.a. hun og kommunaldirektøren op i Løsning.

-  Nu er der arrangeret et kæmpe borgermøde i april, hvor borgere kan komme med ideer til, hvordan man sammen kan udvikle byen, siger innovationskonsulent i Hedensted Kommune, Line Holmgaard Hansen.

Frivillige samler affald

Borgermødet i Løsning er blot ét eksempel på samskabelse i Hedensted Kommune. Helt konkret bruges samskabelse på tre måder i den østjyske kommune med 46.000 indbyggere.

1. Borgerdeltagelse, hvor borgeren deltager i politikformulering og prioritering af ressourcer.
2. Medborgerskab og frivillighed, hvor den enkelte borger i samarbejde med kommunen skaber velfærd for andre borgere.
3. Hverdagsdemokrati, hvor den enkelte borger skaber velfærd for sig selv.

Borgerdeltagelse består bl.a. i borgerbudgettering i forhold til landdistriktsmidler, hvor borgerne i kommunens 29 lokalområder har fået ansvaret for et budget på 1,5 millioner kroner over de næste 3 år. Ved at lægge beslutninger om, hvordan penge skal anvendes, ud i lokalområdet, er borgere helt inde i maskinrummet i forhold til at prioritere ressourcer til fælles bedste.

Medborgerskab og frivillighed sker f.eks. gennem ”Green Team” i Tørring, hvor en gruppe frivillige er gået sammen om at forskønne den lille by. Borgerne mødes og samler henkastet affald, klipper træer og buske og holde øje med huller i veje og ødelagde bænke og affaldsstativer.

Ideen har nu bredt sig til andre lokalsamfund. Kommunens rolle er at facilitere de frivillige og stille redskaber til rådighed.

Den tredje form for samskabelse, hverdagsdemokrati, sker f.eks. gennem rehabilitering, hvor borgerne sammen med personalet arbejder på at blive mere selvhjulpne i hverdagen.

- Samskabelse giver engagement, vedkommenhed og glæde. Samtidig rækker kommunens penge længere, fordi de bruges lokalt og kreativt takket være borgernes ideer, siger kommunaldirektør i Hedensted Kommune, Jesper Thyrring Møller.

Slut med sparekatalog

I Hedensted er samskabelse et afgørende redskab til at sikre det, kommunen kalder Bæredygtig Velfærd. For et par år siden stod kommunen ved en skillevej. Skulle man fortsætte sparemodellen og beskære velfærdssamfundet som en salami skive for skive? Eller skulle man finde en ny vej i samarbejde med byens borgere?

Jesper Thyrring Møller husker tydeligt den decemberdag på borgmesterens kontor, hvor borgmesteren og udvalgsformændene tog valget.

- Der skulle endnu engang spares på budgettet, og som de velopdragne embedsmænd vi er, havde vi forberedt et lille ”lækkert” sparekatalog, hvor politikerne kunne vælge mellem 70-80 millioner kroner. Politikerne kiggede på kataloget og smed det på bordet og sagde henvendt til os embedsmænd: ”Kan I ikke finde på noget nyt? Vi gider ikke det her mere”.

Det gav anledning til en helt ny måde at tænke på i Hedensted Kommune. Ikke kun i embedsværket, men også hos politikerne.

- En kommune skal ikke levere noget. En kommune skal have noget: En drøm om et fællesskab – en drøm om Bæredygtig Velfærd. Når vi skaber relationer mellem mennesker, sker der noget fuldstændig fantastisk, siger Jesper Thyrring Møller.

100.000 kroner til masterplan

For ham er samskabelse ikke et løsrevet projekt. Det er en måde at arbejde og tænke på.

- Det er en organisk transformation, der kræver ændringer på alle niveauer f.eks. også af den politiske styreform, og som kræver, at man tør gå ind i komplekse relationer uden at vide, hvor man bliver bragt hen, siger Jesper Thyrring Møller.

Læs også: Samskabelse i Kerteminde forener mennesker og natur

I Juelsminde ønsker borgerne at gøre byen mere attraktiv. Der har været afholdt et stort borgermøde og der er nedsat et visionsråd bestående af erhvervsliv, foreninger og borgere. Kommunen har valgt at give 100.000 kroner, så de mange planer til byfornyelse kan blive nedfældet i en stor masterplan.

- Det er borgerne godt i gang med i samarbejde med en tegnestue og os som faciliatatorer, siger innovationskonsulent Line Holmgaard Hansen.

Inddragelse af frivillige har ikke givet anledning til konflikter, understreger hun. De ansatte i Vej og Park er f.eks. glade for Green Team i Tørring. For når frivillige samler affald, kan de ansatte bedre koncentrere sig om at lappe huller i vejene.

- Samskabelse har aldrig været et spareinitiativ, der havde til hensigt at erstatte ansatte med frivillige, siger Line Holmgaard Hansen.

Pingvinernes rejse

For kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller er samskabelse den direkte vej til både demokrati, større effektivitet og innovation. Men for at lykkes skal medarbejdere og politikere klædes på til at møde borgeren på en ny måde.

Derfor har kommunen igangsat et såkaldt kulturudviklingsforløb, en slags efteruddannelse hvor ledere og nøglemedarbejdere i grupper af 20-24 deltager. Der er indført månedlige dialogmøder for hele byrådet, hvor alle kan sætte emnet på dagsordenen og borgere kan inviteres med.

Desuden er der arbejdet med at indsnævre kommunens opgavefelt, så velfærd er fokuseret mod fire kerneopgaver, som alle aktiviteter rettes imod.

- De fire kerneopgaver har skabt et enorm fokus i hele organisationen både for medarbejdere og borgere. Vi skal ikke diskutere dine og mine opgaver. Vi har alle de samme opgaver, samme mål - defineret ud fra menneskers livsrejse, og ikke ud fra fagligheder, siger Jesper Thyrring Møller.

Han beskriver Hedensted Kommunes rejse til en ny velfærdsmodel baseret på samskabelse som den rejse, kejserpingviner tager på hvert år, når de skal finde et godt sted at yngle.

I tusindvis marcherer de i bindende kulde på Antarktis is. Bevægelserne er umærkelige og synes ukoordinerede. Men gruppen er i fremdrift. Alle kender målet.

- Alle skal bevæge sig, før det giver effekt. Man behøver ikke en dirigent, der beskriver hvert skridt, men man skal have en ledestjerne. Så kan man i fællesskab opnå noget, som man ellers ikke ville have opnået, siger Jesper Thyrring Møller.