Top banner
Anders Seneca

Nøglen til kerneopgave-succes: Kend dit faglige bidrag

Fagligheden skal revitaliseres, så de enkelte faggrupper bliver meget skarpere på, hvordan de bidrager til den fælles opgaveløsning, mener kerneopgave-konsulent. ”Det er utrolig svært på offentlige arbejdspladser at få lov at være god”, siger han.

Af Irene Aya Schou 12/09/2016

Der er sket en udvanding af kompetencebegrebet, fordi man i det tværgående samarbejdes navn har fokuseret alt for meget på de kompetencer, der knytter sig til det at være tværfaglig.

Det mener forfatter, debattør og foredragsholder Anders Seneca, der i 2012 skrev bogen Kend din Kerneopgave og til foråret udkommer med endnu en bog om kerneopgaven. Han mener, det kræver virkelig stor faglig sikkerhed at kunne indgå i tværfaglige samarbejder.

- Faglighed er blevet reduceret til en kompetence på linje med det at kunne koordinere eller samskabe. Det er utrolig svært på offentlige arbejdspladser at få lov at være god til sit fag. Det er sjældent, at jeg møder en medarbejder, der ikke udfører opgaver, som der i virkeligheden er andre, der er langt bedre til.

Hvad betyder det for kerneopgaven?

 - ­Det er vigtigt i forhold til kerneopgaven. For vi skal netop ikke lave det samme og have de samme kompetencer. Vi bidrager forskelligt, og vi skal arbejde langt mere intenst med det, jeg kalder forskelskraften. Den kraft, der ligger i, at vi er forskellige. De steder, hvor man formår - ikke bare at sætte kerneopgaven på dagsordenen - men også får den operationaliseret - det er de steder, hvor man får faggrupperne til at blive langt skarpere på: Hvori består vores værdifulde bidrag, siger Anders Seneca.

Faglighed er fundamentet

Når vi taler kompetenceudvikling, tages fagligheden alt for ofte for givet, mener Anders Seneca, der gennem en årrække har faciliteret virksomheder i processer omkring kerneopgaven.

- Inden man begynder at tilføje flere kompetencer og bokse, er det vigtigt at dobbeltklikke på den boks, der hedder faglighed. Når jeg er ude på en arbejdsplads, oplever jeg relativt tit, at faggrupper har svært ved at sætte ord på, hvori deres værdifulde bidrag består, mener Anders Seneca.

Det tværfaglige samarbejde om kerneopgave er som at bygge et hus. Hvis dybde-fagligheden mangler, bliver fundamentet skrøbeligt og huset ustabilt.

- Det er fint at snakke om social kapital, samskabelse og relationel koordinering. Men man glemmer nogle gange at spørge: Hvad er det, vi skal koordinere? Hvad er det, vi skal samskabe om?

Faglig stolthed forsvinder

I stedet skal vi bag skåltalerne og ikke kun tale om, at ”faglighed er vigtigt” men turde spørge os selv: Hvorfor er faglighed vigtigt? Hvordan bidrager vi? Hvad kan vi være stolte over?

Her er vi ved et ømt punkt. For på mange arbejdspladser er man ikke skarp på, hvad det er, man skal lykkes med.

- For mig er kerneopgaven en succesbeskrivelse: Hvordan ser en succes ud hos os? Det er meget sjældent, jeg kommer på en arbejdsplads, hvor man fejrer succeser. Forudsætningen for at kunne fejre en succes er, at vi alle kan se, hvad vi bidrager med og til, siger han.

Og så er vi tilbage ved fagligheden og den faglige stolthed, der i Anders Senecas verden er ved at glide os af hænde bl.a. fordi fokus på målstyring og individuelle arbejdsopgaver har betydet, at stolthed og motivation er blevet noget individuelt fremfor funderet i fælles faglige succeser.

- Den faglige stolthed er noget af det, der forsvinder først i de her forandringstider. Det kan godt være, at man som fagperson har fået en nål eller et badge, der indikerer, hvem man er, men det er ikke deri, at den faglige stolthed består, siger han.

Anders Seneca var engang ude på et plejecenter, hvor han spurgte medarbejderne: Hvad er I stolte af? En træt medarbejder kiggede på ham og svarede: ”Det med stolthed bruger vi ikke længere her hos os.”

- Så sagde jeg: ”Værsgo og kom i gang.” De havde så meget at være stolte af, men de så det ikke. Det, der fyldte hos dem, var snakken om alt det, der kunne være bedre eller havde været bedre.

Tværfaglighed eller tvær faglighed?

Ifølge Anders Seneca er faglighed nærmest blevet et fyord. Mange steder har parolen været: Vi river faglige siloer ned”. ”Vi skal ikke bruge vores faglighed som skjold”

Modstanden mod fagligheder skyldes bl.a., at medarbejdere til tider har forvekslet faglighed med kerneopgave.

- Faglighed er blevet et mål i sig selv og ikke det middel, vi bruger til at lykkes med vores kerneopgave. Balancen mellem, hvornår har vi tværfaglighed, og hvornår vi har tvær faglighed er hårfin. Det kræver virkelig en stor faglig sikkerhed at kunne indgå i tværfaglige samarbejder.

Anders Seneca oplever på mange arbejdspladser, at medarbejdergrupper bliver betragtet som light-udgaver af nogle andre – og selv opfatter sig som sådan.

Det betyder, at nogle faggrupper bruger meget energi på at positionere sig i forhold til andre.

- Det der er brug for, er i virkeligheden faggrupper, der ved, hvorfor der er brug for dem, siger han.

Gør frustration til motivation

Her mangler faggrupperne ofte et sprog. Ét er at have et sprog for, hvori ens faglighed bestod for 20 år siden, noget andet er at tale om, hvori den består i dag eller om fem år, mener Anders Seneca.

- I den proces har de faglige organisationer en rolle at spille, men det har de også ude på arbejdspladserne. Lederne skal anerkende, at det ikke er gjort med pjecer, pap og konsulenter. Det er kultur-arbejde, også i relation til borgerne. Vi har opdraget borgerne til, at de ansatte kom og løste opgaverne for dem, siger han.

Faggrupperne skal samtidig bryde med den indforståethed, der er omkring deres fag. De skal have fagforståelsen væk fra maveregionen og ud gennem munden, understreger Anders Seneca.

- Det er ude på den enkelte arbejdsplads, at snakken om fagligheder skal foregå. Det er et ledelsesværktøj at lede efter fagligheden. Mange ledere går efter tilfredse medarbejdere. De ved ikke, at de kan skyde genvej gennem fagligheden, siger Anders Seneca.

Når man arbejder med faglighed og den enkeltes bidrag, så arbejder man også med motivation. På den måde kan man gøre frustration til motivation.

- Det er vigtigt i disse forandringstider, for spare-dagsordenen blæser ikke over. Det stiller krav til ledelse og tillidsvalgte om at kunne tydeliggøre, at der ligger faktisk en styrke i, at vi er forskellige.

”Jeg laver bare kaffe og gør rent”

Her må vi bryde med hierarkier og forestillingen om, at nogle faggrupper er tættere på kerneopgaven end andre, og at en pedel eller en kantinedame f.eks. ikke er ligeså vigtig for børnenes læring som en lærer.

Anders Seneca var engang på en psykiatrisk afdeling, hvor han spurgte de ansatte: ”Hvem af jer er tættest på kerneopgaven?”

- En serviceassistent svarede: ”Jeg laver bare kaffe og gør rent.” Ingen anfægtede det, og jeg tror, at jeg var den eneste på det tidspunkt, der studsede over ordet bare, siger Anders Seneca.

Det viste sig, at serviceassistenten sammen med de andre, der bare lavede kaffe og gjorde rent, var de eneste på afdelingen, som patienterne frivilligt snakkede med.

Overlægen kvitterede senere ved at gøre serviceassistenterne til en del af behandlerteamet.

- Det betød, at de sad med ved de daglige konferencer, hvor man snakkede om patienterne. På den måde kunne de bidrage med viden, der gjorde de andre faggrupper endnu bedre i stand til at lykkes med deres fagspecifikke arbejdsopgaver, siger Anders Seneca.

Som medarbejder og leder er vi nødt til at indse, at ”de gode gamle dage aldrig vender tilbage”. Vi skal lykkes med noget nyt. Vi skal lykkes med at have et fælles mål, men dog være forskellige.

- I den proces må vi forventningsafstemme. Hvad er det, vi skal? Og hvad er det, vi ikke skal? Vi lykkes ikke altid bedre ved at lave mere. Det stiller krav til alle om at turde slippe fortiden og gamle arbejdsopgaver, så der er plads til noget nyt.

Kompetencernes ABC

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvordan tilrettelægger vi kompetenceudvikling, så den får effekt?

Hvordan forbereder jeg mig til MUS-samtale?

Tjek Kompetencernes ABC her

Kort om Anders Seneca
  • Anders Seneca er direktør i Dogmekompagniet og har i en årrække været offentlig leder.
  • Han er uddannet indenfor statskundskab og antropologi og er optaget af, hvordan man som leder skaber innovation i organisationer.
  • Han er en garvet oplægsholder, forfatter og debattør og facilitere virksomheder og organisationer i processer omkring kerneopgaven.
  • Anders Seneca er sammen med Morten Christensen forfatter til bogen "Kend din kerneopgave - innovation til hverdag", som udkom på Gyldendal i 2012.
  • I foråret 2017 udkommer de to med en ny bog om kerneopgaven.