Når en borger i Skanderborg træder gennem døren til rådhuset, så befinder hun sig i den store vandrehal. Her bliver hun modtaget af borgerservicemedarbejdere bag høje borde på hjul. Men måske er det ikke dem, hun skal møde – måske skal hun i stedet besøge politistationen, spille håndbold i dobbelthallen, til koncert samme sted eller til et møde i en af Skanderborgs foreninger eller måske vil hun have et måltid mad i restauranten.

I oktober åbnede Skanderborg Kommunes nye rådhus på et område et par kilometer uden for byen, som har fået navnet Fælleden. Bygningen er tænkt, tegnet, opført og bruges nu i dag ikke bare af de cirka 700 medarbejdere på Skanderborg Kommunes rådhus, den bruges også af de fællesskaber, som Skanderborg Kommune bygger sin vision på: Kommune 3.0.

LÆS OGSÅ: Nyt rådhus er bygget til at understøtte nye måder at arbejde på

Kommunen er ikke længere bare en myndighed

- Kommune 3.0. og rådhuset har udviklet sig samtidig. Det er hele tanken om, at kommunen er ikke en myndighed som i gamle dage. Heller ikke bare en servicebutik, men et fællesskab for alle de mennesker, der er borgere her, siger kommunaldirektør Lisbeth Binderup siddende i det, der både er byrådssal og møderum, men som via en foldevæg kan forvandles til en del af den kantine, som på Skanderborgsk hedder en restaurant.

Den er åbent for ikke bare husets medarbejdere, men også for brugerne af dobbelthallen og i øvrigt for en hvilken som helst anden borger, der gerne vil købe et måltid mad.

- Som borger skal man kunne komme her på Fælleden og være en del af et fællesskab, hvad enten man kommer, fordi man ønsker at bakke op om håndboldklubben eller skal til koncert. Eller man kommer her, fordi man har brug for fællesskabets hjælp til at løse et personligt problem. Det hele hænger sammen, siger Lisbeth Binderup.

Borgerservice

 

Borgerne bliver taget imod i vandrehallen ved skranker med hjul på. Skal de have en samtale med en af kommunens medarbejdere, så kommer de med hen i mødecenteret. Foto: Thomas Søndergaard

Skanderborg Kommune har i fem år arbejdet med Kommune 3.0 visionen, som ser aktive lokale fællesskaber, selvhjulpne borgere og medarbejdere der understøtter begge dele som nogle af de centrale elementer i at være en moderne kommune.

I tre år har arbejdet med kommunens nye hus stået på, og selve processen afspejler ideerne om aktive fællesskaber og inddragelse af både borgere, politikere, foreninger og medarbejdere.

- Vi startede i 2013, hvor vi havde en række seminarer med alle de interessenter, vi kunne få øje på. Vi inviterede samtlige foreninger lige fra idræt til kultur og erhvervsliv og medarbejdere. Og så spurgte vi dem: Hvordan kan vi bruge sådan et hus?, fortæller Knud Sørensen, der har været byggeleder under hele forløbet og i dag er driftschef for det færdige resultat.

Der kom masser af ideer på bordet og en arbejdsgruppe sorterede og arbejdede videre til det, der blev et byggeprogram og udbud af en totalentreprise på en samlet pakke af design, opførelse og teknisk drift i de første ti år.

Synergi på flere planer

At huset rummer mange funktioner betyder, at der er blevet sparet plads og faciliteter – f.eks. skal man ikke bygge tre parkeringspladser, når politistation, hal og rådhus ligger i samme bygning. men det betyder også, at alle rum kan bruges til flere forskellige ting.

Rådhusets indgang er også borgerservice. Håndboldhallen er også en koncertsal. Og byrådssalen bruges den ene dag af byrådet, mens håndbolddrenge den næste dag holder taktikmøde. Den tredje dag bliver den brugt til nytårsparole for brandvæsenet.

Dog er der oprettet forskellige adgangszoner. Arbejdspladserne i kontorarealerne kan kun tilgås via adgangskort, så borgere ikke kan komme ind i de arealer, hvor medarbejderne har deres arbejdspladser og arbejder med personfølsomme oplysninger.

Til gengæld er der bygget et større mødecenter på 1. sal, hvor medarbejdere kan have møder med borgere eller andre, der ikke er medarbejdere i huset. Det betyder, at selvom huset er et multihus, så er det delt op i en offentlig zone og en medarbejderzone. Trådløse netværk binder det hele sammen. Faktisk også uden for huset, så en medarbejder kan tage til møde i en daginstitution med sin bærbare computer og sin telefon og med det samme være logget på sine egne vante systemer. 

Det giver sparet logistik, som mange medarbejder er glade for. 

- Det giver en fleksibilitet i opgaveløsningen, at vi bare kan flytte rundt, som det passer. Vi kan tage vores computere med ind i et mødelokale uden at koble forfra. Skype kan komme med på telefonen, og der bliver løst en masse ting i døråbningerne uden lange møder, fortæller Regitse Rans, der er fællestillidsrepræsentant for HK'erne og har deltaget i forskellige udvalg omkring udviklingen i de seneste fire år.  

Restauranten

Der er som regel åbent mellem byrådssalen og restauranten, så der kan holdes større arrangementer i begge dele. Foto: Thomas Søndergaard

Inddragelse gav specialviden

Mange af detaljerne i de borgerrettede faciliteter har foreninger haft indflydelse på, ligesom medarbejdere og ledere har haft indflydelse på detaljerne i indretningen af lige netop deres afdeling. Et paragraf 17, stk. 4 udvalg med repræsentanter fra politikere, administration, foreninger og medarbejdere har fulgt arbejdet, og der har blandt andet været oprettet et midlertidigt MED-udvalg, der kunne behandle spørgsmål vedrørende projektet. 

Alle er blevet spurgt og hørt undervejs, fordi de hver især sad med viden, som bygherrerne ikke har haft.

- F.eks. har foreningerne haft indflydelse på antallet af toiletter. Man kan grine af det, men skal man holde koncert i en hal, så er der jo et vist salg af flydende varer, og det der kommer ind, skal også ud igen, siger Knud Sørensen.

Derfor er der flere toiletter i dobbelthallen i Skanderborg, end der er i gængse sportshaller, og lastvognstog kan køre helt op til bagsiden af hallen og læsse udstyr af. Der er ingen reklamer på væggene, og der går en elevator op i loftet, som kan hejse lysudstyr op.

- Det har virkelig været en fed proces. Der er ingen af os, der har prøvet at arbejde sådan før – heller ikke vores rådgiver og arkitektfirmaet. Det har hver især prøvet at bygge en idrætshal eller et rådhus, men ikke det hele i et. Det føltes pioneragtigt, og vi har udfordret os selv undervejs, siger Knud Sørensen.

Dobbelthallen

Dobbelthallen er hjemmebane for Skanderborg Håndbold. Men den bliver betegnet som en koncertsal, hvor man også kan spille håndbold. Det betyder, at mange har ejerskab til den. Foto: Thomas Søndergaard