kobling

Kom til workshop om koblingskompetencer

Kom til workshop i København den 29. november og del din viden om det "ekstra", der bidrager positivt i opgaveløsningen, når forskellige faggruppers kompetencer bringes i spil.

Af Irene Aya Schou 21/11/2017
Fremfærd

Er du tilknyttet en uddannelsesinstitution, eller har du på anden måde interesse for begrebet koblingskompetencer, så kom til workshop om emnet i slutningen af november i København.

Det er Fremfærd, der står bag workshoppen "Koblingskompetencer - next level", hvor deltagerne sammen vil dykke ned i begrebets mange vinkler. Der bliver rig mulighed for at give sit bud på, hvordan begrebet fremover kan bruges.

På vegne af Fremfærd har forskere fra CARMA (Aalborg Universitet) og Antropologerne undersøgt begrebet ud fra to vinkler, den teoretiske og den praktiske. På workshoppen vil det bl.a. blive diskuteret, hvordan koblingskompetencer kan bringes endnu mere i spil i hverdagen.

Koblingskompetencer handler om den faglighed og det samarbejde, der foregår ude på arbejdspladserne hver eneste dag. Koblingskompetencer er faglighed tilsat "det ekstra", der bidrager positivt i opgaveløsningen, når forskellige faggruppers samlede kompetencer bringes i spil.

Workshoppen afholdes onsdag den 29. november kl. 10-15 i FOA, Staunings Plads 1-3 i København.

Tilmelding sker hos jsbo@foa.dk eller idha@kl.dk.

Læs mere i invitationen nedenfor.

Download hele invitationen her
Om Fremfærd
Fremfærd

Fremfærd er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver.

Læs mere om Fremfærd her.