1) Hvem definerer kerneopgaven? 

Kerneopgaven er aldrig fastlagt entydigt, udtømmende og uforanderligt oppefra. I kan blandt andet diskutere jeres kerneopgave ud fra disse tre perspektiver:

• Den formelle kerneopgave, som den er formuleret i love og politiske beslutninger.
• Den udførte kerneopgave, I som ledere og fagpersoner løser i praksis.
• Den oplevede kerneopgave, som borgerne oplever, at I løser

I kan fx dele jer op i mindre grupper, hvor hver gruppe arbejder med ét af perspektiverne. I kan også dele jer op i ledere og medarbejdere og diskutere dem alle tre.
Diskutér derefter de tre perspektiver på et fælles møde, eller giv jer længere tid til at undersøge perspektiverne. Måske har I brug for at indhente præcis viden om love og beslutninger eller at spørge brugerne om deres mening.
Saml grupperne, og prøv at finde frem til en forståelse af kerneopgaven, hvor alle tre perspektiver er dækket godt ind.

LÆS OGSÅ: Tre typiske misforståelser om kerneopgaven

2) En fælles ramme om alle opgaver? 

En fælles klarhed om kerneopgaven handler blandt andet om at forstå, hvordan den hænger sammen med alle hverdagens arbejdsopgaver og de ydelser, I leverer.
Hold et personalemøde eller lignende, hvor I arbejder med dette spørgsmål.

I kan gå til sagen ad to veje, og det kan være en god ide at bruge først den ene og så den anden:

• 1. Med udgangspunkt i én formulering af kerneopgaven – fx den formelle – undersøger I, på hvilken måde jeres arbejdsopgaver bidrager til og understøtter kerneopgaven.
• 2. Med udgangspunkt i jeres vigtigste arbejdsopgaver, forsøger I at formulere en kerneopgave, der favner dem alle.

Tegn gerne en oversigt over, hvordan kerneopgave, arbejdsopgaver og ydelser bidrager til hinanden. Inddrag eventuelt også jeres relationer til andre dele af organisationen og eksterne
samarbejdspartnere.

3) For eller sammen med borgerne?

Kerneopgaven handler om at skabe værdi for borgerne, og det kobles ofte sammen med ideen om mere aktive og selvhjulpne borgere. Men bag denne ide kan der ligge
mange vurderinger af, præcis hvilke roller borgerne kan og skal spille i kerneopgaveløsningen.

Diskutér fx på et personalemøde:

• Hvordan sikrer vi, at vi i vores definition og udførelse af kerneopgaven har fokus på den værdi, vi skal skabe for borgerne?
• Hvordan kan vi være mere lydhøre over for borgernes behov og balancere dem i forhold til vores faglighed og rolle som myndighed?
• Kan vi i højere grad inddrage borgernes ressourcer aktivt i vores løsning af kerneopgaven?

Hvordan kan vi give borgerne større ansvar og samskabe velfærdsløsningerne og samtidig agere som myndighed. Find om muligt veje til at inddrage borgere i processen med at fastlægge organisationens kerneopgave – og deres egen rolle i den.

4) Hvilke faggrupper bidrager med hvad? 

Én faggruppe løser sjældent kerneopgaven alene. At afklare kerneopgaven handler derfor også om, at alle faggrupper og funktioner finder frem til, hvordan de bidrager til den – og hvordan de forskellige bidrag spiller
sammen. Det kræver, at man tænker og snakker sammen på tværs af faggrænser og organisatoriske enheder.

Det kan I fx gøre på et personalemøde på følgende måde:

• Lederen spiller ud med sit bud på, hvad den fælles kerneopgave kunne være. 
• Medarbejderne diskuterer udspillet og kommer evt. med rettelser eller tilføjelser.
• Medarbejderne opdeles herefter i faggrupper eller funktioner, som diskuterer, hvad netop de bidrager med til den fælles kerneopgave.
• Leder og medarbejdere drøfter sammen forskelle og ligheder i de forskellige bud samt konkrete ideer til at forbedre samarbejdet om kerneopgaven.

De fire tilgange er udvalgt af den forsker- og konsulentgruppe, der for Fremfærd arbejder med at omsætte kerneopgavetænkningen til begreber og metoder, der kan anvendes i kommunerne. I gruppen sidder Eva Thoft og Hans Hvenegaard, begge TeamArbejdsliv, samt Peter Hasle og Ole Henning Sørensen, Aalborg Universitet. Gruppen afslutter sit arbejde i 2015.