vordingborg

Vordingborg investerer i udsatte ledige: Vi skal væk fra at være en myndighedsfabrik

Vordingborg Kommune vil nytænke sagsbehandlernes rolle i millionprojekt, der via coachende metoder og penge fra A.P. Møller-fonden skal få udsatte borgere ud på arbejdsmarkedet.

Af Irene Aya Schou 09/03/2017

- Projektet kan kun blive en succes. Enten viser det sig, at de ledige kommer i job, hvilket vi selvfølgelig håber. Eller også viser det sig, at de ledige ikke kommer i job trods en massiv indsats. Og så har vi den erfaring og kan handle på den.

Sådan siger Helle Linnet, der er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune.

Mange barrierer

Med 10,5 millioner kroner i ryggen fra A.P. Møller-fonden har Vordingborg Kommune netop søsat et toårigt projekt med fokus på at hjælpe de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

I projektet indgår 100 såkaldte aktivitetsparate ledige - en gruppe, der udover arbejdsløshed og manglende uddannelse døjer med massive sociale og psykiske problemer, fortæller arbejdsmarkedschef i Vordingborg Kommune, Claus Holm Oppermann.

- Det er en gruppe af borgere, som kommunerne har svært ved at hjælpe. Mange af dem har aldrig haft en væsentlig arbejdsmarkedstilknytning, og der skal en helt særlig indsats til for at flytte dem. De ønsker at bidrage til samfundet, men de har mange barrierer, siger han.

Empowerment

De 10,5 millioner kroner fra A.P. Møller-fonden gør, at Vordingborg Kommune kan afprøve nye metoder. Borgeren skal i højere grad selv kunne vælge hvilken indsats, der kan have effekt, og hvornår denne indsats skal iværksættes, forklarer social- og arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet.

- Vi tager udgangspunkt i, hvad borgerne selv tror, der skal til for, at de kan komme i job. Det kan være, at de har behov for tilskud til en scooter, tandbehandling eller et indskudslån, så de kan flytte tættere på en togstation, siger hun.

I kommunen kalder de denne tilbageførsel af magt fra systemet til borgeren for "empowerment. Et team på fem nyansatte vejledere skal de næste to år hjælpe de 100 "projekt-borgere" til at finde egne styrker og ressourcer.

Tværfagligt team

De fem medarbejdere kommer både fra Vordingborg og andre kommuner og har vidt forskellige faglige baggrunde bl.a. er der ansat en ergoterapeut, en sygeplejer og en fængselsbetjent med erfaring fra psykiatriområdet.

Flere har sagt deres faste job op for at være med i det sydsjællandske projekt. Tilsammen danner de et tværfagligt team med mange kompetencer. Stillingen som projektleder er blevet slået op eksternt og besat af er sagsbehandler fra Vordingborg Jobcenter.

Vejlederens rolle redefineres

For den nye projektleder Britta Topp giver det en frihed, at hver medarbejder i projektet kan koncentrere indsatsen om 20 borgere – mod normalt 60-65 borgere – også selvom der bliver en ekstra indsats i forhold til registrering og erfaringsopsamling.

- Vejledernes rolle bliver mere udgående dvs. at der bliver tid at møde op på arbejdssteder, uddannelsessteder og i hjemmet for at arbejde med den tætte relation. Samtidig giver vi ansvaret over til borgeren og kan i højere grad levere den indsats, som borgeren efterspørger og følge op på indsatsen, hvilket vi savner i dag, siger hun.

Britta Topp er uddannet socialrådgiver, psykiatrivejleder og coach og har i mange år arbejdet på beskæftigelsesområdet. Hun glæder sig til det tværfaglige arbejde.

- Det giver noget at blande kortene og få alle kompetencer samlet indenfor beskæftigelsesområdet. Jeg er sikker på, at vi sammen får øje på noget, som vi slet ikke ser i dag, siger hun.

Alle medarbejdere i det nye tværfaglige team skal efteruddannes i empowerment-metoden. Desuden skal en forskergruppe fra Syddansk Universitet følge projektet nøje for at se, om andre kommuner kan blive inspireret af metoderne.

Pisk virker ikke

Hvis projektet bliver en succes, håber arbejdsmarkedschef Claus Holm Oppermann, at metoderne kan udbredes til kommunens øvrige 500 aktivitetsparate borgere.

- Om to år kan vi forhåbentlig vende os om mod kommunalbestyrelsen og sige: 'Nu skal I høre. Vi har faktisk evidens for, at vi kan arbejde på en bestemt måde med disse borgere, og at det kan lykkes. Men det kræver, at I investerer nogle millioner i det.' siger han. 

Kommunen bruger i dag ca. 45.000 kroner årligt per aktivitetsparat borger - alene på at forsøge at hjælpe vedkommende i job. Det beløb bliver de næste to år forøget væsentligt takket været tilskuddet fra A.P. Møller-fonden.

Myndighedsfabrik eller menneskecenter

I Vordingborg krydser de fingrer for, at indsatsen virker.

- Vores ypperste mål er at vise, at det kan betale sig at investere i mennesker - også selvom de ikke kommer i fuldtidsjob men måske bare arbejder fem timer om ugen. Det hjælper ikke at bruge pisk og sanktioneringer mod en gruppe, der er så langt fra arbejdsmarkedet. De synker bare ned i endnu mere armod, siger arbejdsmarkedschef Claus Holm Oppermann.

Han understreger dog, at penge ikke gør det alene. Der skal også en kulturændring til.

- Vi skal gøre op med, at vi er en myndighedsfabrik, der bare skal følge loven. Vi skal blive et menneskecenter, der støtter borgeren i at handle selv. Det er jo trods alt borgeren, der skal have lyst til at forandre sit liv, siger han.

For social- og arbejdsmarkedsdirektør, Helle Linnet, giver projektet værdifulde erfaringer - uanset resultaterne.

- Vi bruger ekstremt mange midler på at få folk i arbejde. Og hvis det ikke virker selv med ekstra ressourcer og anderledes metoder, så er det måske, vi skal til at tænke: Skal vi så overhovedet gøre noget. Vi håber, vi satser og vi vil knokle som gale for, at det skal lykkes, men hvis ikke det hjælper, har politikkerne et grundlag for at tage nogle beslutninger i forhold til, hvor meget der fremover skal investeres i denne gruppe, siger hun.

Om projekt 'Ansvar for eget liv'

Baggrunden for projektet:

Følgende tekst er hentet fra Vordingborg Kommunens ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond:

Der er ca. 100.000 borgere i Danmark, der er på langvarig kontanthjælp. De fleste borgere på langvarig kontanthjælp er defineret som aktivitetsparate, det vil sige, at de har så mange problemstillinger eller barrierer, at de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Alene udgiften til forsørgelse af disse borgere udgør ca. 15 mia. kr. om året på landsplan og ca. 90 mio. kr. om året i Vordingborg Kommune. Samtidig det et paradoks, at der er så stort et behov for arbejdskraft, at der er flere udlændinge på det danske arbejdsmarked end nogensinde før.

Kontanthjælp er pr. definition en midlertidig ydelse, og alligevel er der mange af disse borgere der har modtaget kontanthjælp i en årrække, en stor andel endda over 10 år.  I Vordingborg har 32 % været på kontanthjælp mere end 5 år, og 6 % i mere end 10 år.

Om medarbejdernes/vejlederens nye rolle:

Projektets grundlæggende antagelse er, at vejlederen skal kunne danne en udviklende relation til borgeren, og at vejlederen skal kunne understøtte borgerens ønske om selv at tage ansvar for sit liv og sin udvikling mod beskæftigelse. I stedet for en opfattelse af ”myndigheden” og ”dem oppe på kommunen”, – skal vejlederen – og kommunen – ses som en konstruktiv partner.

Dette kræver både en efteruddannelse af de vejledere, der indgår i projektets indsatsdel, og det kræver en markant redefinition af rollen som vejleder. Nogle vil tale om, at der skal ske en omprogrammering af de kommunale medarbejdere.

En ny partner-orienteret rolle vil kræve, at vejlederen i langt højere grad end i dag kan møde borgeren i borgerens liv, i borgerens hjem og rammer, og nogle gange også udenfor normal arbejdstid. Det vil betyde, at vejlederen skal have mulighed for ikke kun at være myndighedsmedarbejder. Vejlederen skal også selv være med ude på aktiviteter, og være ved til at observere og coache borgeren.

I praksis er ideen, at der opbygges et tæt individuelt samarbejde mellem den enkelte kontanthjælpsmodtager og den koordinerende kommunale sagsbehandler, som både er myndighedsmedarbejder, mentor, vejleder og kommunal koordinator for borgeren.

Denne tilgang betyder ikke, at der ikke arbejdes med sanktioner og økonomiske incitamenter i projektet. Vejlederne vil have hele redskabskassen til rådighed, også de myndighedselementer der understøtter borgerens pligt til at deltage.