I Vejle har de fundet en model for at få flygtninge i job, som mange andre kommuner har ladet sig inspirere af. Den såkaldte Vejle-model var endda på dagsordenen ved trepartsdrøftelserne tidligere på året.

Men hvad er kernen i den østjyske model? Og hvordan har de grebet opgaven an? Det har vpt.dk set nærmere på.  

Vejle-modellen er bygget op omkring tre overordnede mål, når kommunen modtager flygtninge, der har fået opholdstilladelse.

Flygtninge skal hurtigst muligt ud på en arbejdsplads i praktik. Flygtninge skal ind i brancher, hvor der er jobåbninger. Flygtningene skal efter tre år være så opkvalificerede, at virksomhederne som et minimum vil ansætte dem til mindstelønnen.  

Det fortæller formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Vejle Kommune, Christoffer Aagaard Melson (V).

- Vi har haft en systematisk og analytisk tilgang og har lokaliseret seks brancher, hvor flygtninge kan få job. Fra dag ét tilbydes de et branchepakkeforløb og kommer i gang med opkvalificering. Samtidig skal der være så meget støtte til virksomhederne, at de ikke taber penge på det, siger han.

Flygtninge starter forfra

Birgit Thorup er arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune. Hun har kun siddet på posten i nogle få måneder og kommer fra et tilsvarende job i den nærliggende Ikast-Brande Kommune.

Hun er ikke i tvivl om, at det specielle ved Vejle-modellen er, at kommunen sætter ind med en flerstrenget indsats fra dag ét – nogle gange begynder indsatsen endda, mens flygtningene sidder i asylcentrene.

- Ofte må flygtningene skifte branche og starte helt forfra. Det er under 10 procent, der kan gå ind og få akkrediteret deres uddannelse i Danmark, siger Birgit Thorup.

Brancher med flest jobåbninger skifter over tid. I øjeblikket satser Vejle på job inden for lager, bygge og anlæg, fødevareindustrien, køkken- og service, rengøring og butiksmedhjælp.

Tidligere var pleje-og omsorg én af de selv udvalgte brancher, men det gjorde nye skærpede regler til uddannelsesniveau en ende på.  

Dialog med virksomhederne

Når Fatima eller Muhammed har valgt branche starter selve opkvalificeringen. Den foregår i samspil med den enkelte virksomhed.

- Så snakker vi om, hvad der skal til for, at denne medarbejder kan blive en attraktiv medarbejder for virksomheden. Det kan være, at de skal have et hygiejnebevis eller kunne lagerstyringssystemet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Når forløbet er slut, skriver virksomheden under på, at medarbejderen nu kan det, der skal til for at være en attraktiv medarbejder inden for den pågældende branche.

- Så er der også en vis tendens til, at man godt i virksomheden kan se fornuften i, at de nu skal ansættes, siger han.

Tilbud om familierådgivning

Foruden den jobrettede indsats tilbydes alle nytilkomne familier også rådgivning fra en familiekonsulent f.eks. i forhold til daginstitutioner, sprogcentre og skoler.

- Det er en del af den gode modtagelse, at man ret hurtigt sætter sig sammen på tværs af de forskellige områder og laver en handleplan for den enkelte. Hvis børnene ikke har en daginstitutionsplads, kommer forældrene ikke i job, siger Birgit Thorup.

Hver måned mødes kommunens fagchefer for at koordinere indsatsen og gøre status: Er der mange familier på vej? Er daginstitutionerne gearet til det? Hvad med boligbehov og virksomhedspraktik?

- Det handler om hele tiden at være et skridt foran, siger arbejdsmarkedschef Birgit Thorup.

Knap hver anden i job

Siden 2014, hvor modellen startede, har Vejle Kommune modtaget over 500 flygtninge. Af dem har godt 300 været igennem et branchepakkeforløb eller er i gang med det. De foreløbige resultater tyder på, at indsatsen virker.

I 2015 var 43 procent af Vejles flygtninge i job efter den treårige integrationsindsats. Landsgennemsnittet lå på 35 procent. Det ligner måske ikke en øredøvende succes, men i Vejle er man godt tilfreds.

- Mange flygtninge kommer uden at kunne læse og skrive eller tale andet sprog end deres lokale. Her har vi måttet indse, at der skal noget ekstra til for at bryde den barriere, som det danske arbejdsmarked udgør, siger Christoffer Aagaard Melson.

Du får det du forventer

I kommunen leder man med lys og lygte efter metoder, der kan få endnu flere flygtninge i job, men det tager tid, erkender arbejdsmarkedschef Birgit Thorup.

- Arbejdsintensiteten i Danmark er pænt meget højere end det, mange flygtninge er vant til. Så det med at blive så produktiv, at man bliver sin løn værd, det tager bare lang tid for nogle, siger hun.

Christoffer Aagaard Melson er ikke i tvivl om, at tilgangen til flygtninge er vigtig: Du får det, du forventer, siger han.

- Jeg er selv blevet overbevist af nogle bosniske flytningen, der sagde, at den største fejl, som de blev udsat for, var den der med ”hvad synes du selv” i stedet for at få noget rådgivning til: Hvordan kan jeg rent faktisk lykkes med at få et job.

For arbejdsmarkedschef Birgit Thorup er det vigtigt at pointere, at Vejle-modellen ikke bare kan kopieres.

- Der skal ske en afdækning af det lokale arbejdsmarked i forhold til at sige: Det er disse brancher, vi satser på. Det er her, det lykkes.

Billedtekst: "VPS rengøring fra Jelling, er en af de virksomheder, der har modtaget flygtninge i praktik som en del af branchepakkeforløbet".